2015
Musik i mit liv
Juli 2015


Musik i mit liv

Forfatteren bor i Brasilien.

Jeg holdt op med at spille klaver, fordi jeg var bange for at lave fejl. Nu havde jeg chancen for at overvinde min frygt.

Billede
The keys of a piano being played by a young woman.

Siden jeg var barn, har jeg drømt om at spille klaver. Da jeg var 12, lærte et kært medlem af Kirken mig at spille. Senere forærede min far mig et keyboard. Men glæden ved at spille begyndte at svinde, fordi jeg blev nervøs, når jeg prøvede at spille til nadvermødet. Jeg lavede mange fejl, jeg skammede mig og ville ikke spille mere. Jeg sagde til mig selv, at jeg kun ville prøve igen, når jeg havde øvet mig meget og kunne spille næsten fejlfrit. Men jeg blev skuffet og til sidst solgte jeg mit keyboard og skjulte dette talent.

Flere år senere var der ikke nogen til at akkompagnere en søndag. Den søster, som plejede at spille klaver i vores menighed, var flyttet. Da jeg så, at medlemmerne sang uden, at der var nogen, der spillede klaver eller orgel, følte jeg, Ånden tilskyndede mig til at tale med biskoppen. Jeg spurgte: »Er det i orden, at jeg spiller?« Det gik han med til.

Efter at have undgået klaveret i mange år overvandt jeg min frygt for at lave fejl. Til min overraskelse begyndte jeg at spille, som om jeg lige var stoppet. Jeg lavede nogle fejl, men ikke mange. Oplevelsen gav mig mod på at foreslå biskoppen, at jeg kunne spille hver søndag.

Jeg øver mig hver uge, og jeg er igen kommet til at elske at spille klaver. Når jeg øver mig, kan jeg tydeligt mærke Ånden i mit hjem. Når jeg spiller, istemmer min familie, der går rundt og ordner noget i huset, sommetider i sang. Vi bliver ét, når vi synger den samme salme.

Mange medlemmer i menigheden har bemærket mine fremskridt. Jeg er taknemlig for at kunne bidrage til åndeligheden ved møderne i min menighed og for, at jeg igen har åbnet for et talent, som jeg havde lukket for.

Jeg har lært at påskønne klavermusik og den ro, den giver, er forunderlig. Jeg håber, at vi kan høre den slags musik i himlen, og hvem ved, måske får jeg lov til at spille med i de celestiale kor!

Stregtegning: Kleyman/iStock/Thinkstock