Fyldt med liv & overskud

Inspirerede mænd og kvinder har til alle tider fulgt dette guddommelige råd om søvn. »Næste morgen kom Abraham tilbage til det sted, hvor han havde stået foran Herren« (1 Mos 19:27; fremhævelse tilføjet). »Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han op på Sinajs bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig« (2 Mos 34:4; fremhævelse tilføjet). »Tidligt næste morgen stod Josva op, og præsterne løftede Herrens ark op« (Jos 6:12; fremhævelse tilføjet).

Hvordan begyndte Herren sin dag, da han vandrede her på jorden? Markus skriver: »Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér« (Mark 1:35). Maria, en trofast discipel, fulgte hans eksempel og lærte os dermed noget væsentligt: »Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven« (Joh 20:1). I den tidlige morgenstund blev hun således den første dødelige til at se til den opstandne Kristus.

Store ledere i vor tid bruger også de tidlige morgentimer til at modtage åbenbaring. For nogen tid siden hørte jeg et medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum nævne ved en stavskonference, at han var et morgenmenneske. Efter mødet talte jeg kort med ham om hans tidlige morgenritual og spurgte så, hvor mange fra Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum der havde samme rytme. Han svarede: »Det har de allesammen!« Det var et stort øjeblik, og Ånden vidnede for mig om det at gå tidligt i seng og stå tidligt op i sandhed kan være forbundet med at modtage åbenbaring.

Der er også blevet lovet andre velsignelser til dem, der følger Herrens råd om søvn. Tænk over disse ufattelige løfter: »Hold op med at sove længere end det er nødvendigt; gå tidligt i seng, så I ikke er trætte; stå tidligt op, så jeres legeme og jeres sind må være friske« (L&P 88:124; fremhævelse tilføjet). Friske betyder at være »fyldt med liv og overskud«.

Filosoffen Aristoteles mente, at der var andre fordele for dem, der står tidligt op: »Det er godt at stå op inden daggry, for sådan en vane bidrager til godt helbred, velstand og visdom.«² Den amerikanske statsmand Benjamin Franklin brugte senere den tanke i sit velkendte valgsprog: »Tidligt i seng og tidligt op, gør en mand sund, rig og klog.«³ For de fleste mennesker er et godt helbred, velstand og visdom blandt de ting, de ønsker sig mest i livet.

Gennemsnitsalderen for topchefer i USA er 55 år.⁴ Overrasker det jer at høre, at lederen for en international organisation var en 97-årig mand? Og når I hører, at han stadig rejste rundt i verden og holdt taler, oplærte ledere, mødtes med regeringsrepræsentanter og gav interviews til store medieorganisationer i den høje alder? Og at hans to nærmeste medarbejdere var meget aktive i en alder af 79 og 87? Og sådan var det lige præcis i den sidste tid, hvor præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) var Kirkens præsident. Det synes sandsynligt, at det at stå tidligt op, selvom det ikke er den eneste årsag, er blandt de faktorer, der bidrager til, at Kirkens ledere lever længe.

Den tidligere rektor for Brigham Young University, Ernest L. Wilkinson, mente, at det at stå tidligt op er forbundet med helbredsmæssige fordele. Han refererede til præsident David O. McKay (1873-1970), der var Kirkens præsident dengang, og sagde: »Jeg er sikker på, at en af de største årsager til, at præsident McKay har opnået så god, moden, livskraftig og høj en alder, er, at han som ung tillagde sig den vane at gå tidligt i seng og stå tidligt op, generelt inden daggry, når hans sind og krop var udhvilet og klar til at gøre dagens dont.«⁵

Der er også dem, der mener, at der er en forbindelse mellem at stå tidligt op og mental og følelsesmæssig sundhed. Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Den, der føler sig slagen og undertrykt, bør se hen til dagens første timer for sin redning.«⁶

Billede

multiple clocks jumping and turning

Forbindelsen mellem søvnmønstre og visdom er ikke blot en teori. Et studie, der blev udført af forskere på Brigham Young University, fastslog: »Studerende, der har for vane at gå sent i seng og sove til sent næste dag, scorer et lavere karaktergennemsnit (GPA) end studerende, der har for vane at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Jo længere de studerende sover om morgenen, jo lavere synes deres karakterer at være. Af alle de undersøgte faktorer havde tidspunktet, man stod op på i weekenden og til hverdag, den stærkeste forbindelse til de studerendes karakter. For hver time, som de studerende sov over gennemsnittet på hverdage, faldt karaktererne med 0,13 point på GPA-skalaen (0,1-4,0).«⁷

For nylig udspurgte jeg 203 sidste dages college-studerende om deres søvnmønster. I gennemsnit vågnede de studerende kl. 7.30 til hverdag og 9.15 i weekenden. I gennemsnit gik de i seng ved midnat til hverdag og kl. 01.00 i weekenden. Disse studerende går direkte imod, hvad forskningen viser om videnstilegnelse og det at stå tidligt op. Det skyldes måske, at resultater, som viser, at det giver højere karakterer at stå tidligt op, er for enkle at tro på. Er vi blevet som Israels børn, der nægtede at følge Herrens kur mod slangebid »på grund af vejens enkelhed«? (1 Ne 17:41; se også Hel 8:14-15).

Overvej dette råd, som præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har givet omkring tilegnelse af visdom: »Jeg råder vore børn til at studere om morgenen, hvor de er friske og udhvilede, snarere end kæmpe mod fysisk træthed og mental udmattelse om aftenen. Jeg har sandet, der er kraft i talemåden: ›Morgenstund har guld i mund.‹«⁸ Måske er det en af grundene til, at fuldtidsmissionærerne følger reglen om at gå tidligt i seng og stå tidligt op.

Joe J. Christensen, emeritusmedlem af De Halvfjerds, skrev sammen med sin hustru, Barbara, og de mente, at der knyttede sig flere velsignelser til at følge Herrens råd om søvn: »Der må være en storslået årsag til at følge rådet om at gå tidligt i seng og stå tidligt op [se L&P 88:124] … Verden er et smukkere sted om morgenen. Der er en helt anden ro. Man får udrettet så meget mere på kortere tid.«⁹ Ved et foredrag på Brigham Young University sagde ældste Christensen desuden: »Nogle af jer får ikke den søvn, I har brug for. Nogle har for vane at gå sent i seng og sove meget længere, end jeres system i virkeligheden har brug for, og således går I glip af noget af den personlige inspiration, I ellers kunne modtage.«¹⁰

Præsident Hinckley kom med et andet løfte til de lydige: »Hvis I går i seng kl. 22 og står op kl. 6, så ordner tingene sig for jer.«¹¹

Det kan virke som en bagatel at følge Herrens råd om søvn, men det er »ved små midler[, at Herren] kan frembringe store ting« (1 Ne 16:29). Jeg har et vidnesbyrd om, at det kan give mange velsignelser i vores liv, deriblandt åbenbaring, hvis vi følger rådet om at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Det er forbløffende, hvor meget mere jeg når på en dag, når jeg går tidligt i seng og står tidligt op. Fordelene ved den selvdisciplin overgår langt den indsats, det kræver. Når vi vinder dagens første kamp mod sengen, er der langt større chance for, at vi vinder dagens øvrige kampe. Vi får sandsynligvis også mere energi og overskud.