Modtag alt, hvad Faderen har – en nutidig lignelse
Fra ældste Carlos Asays tale, »Præstedømmets ed og pagt«, Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 36.
»En ung mand forberedte sig på at tage på mission. Hans forældre ville gerne betale for hans mission, så længe han fulgte reglerne og arbejdede hårdt som missionær. Det gik han med til.
Da han kom ud i missionsmarken, opdagede han, at det var meget sværere at være missionær, end han havde troet. Han skulle lære et nyt sprog, vænne sig til en anden kultur og det var skuffende at blive afvist. Hans kammerat og missionspræsident prøvede at opmuntre ham, men han havde stadig lyst til at give op.
Han fortalte sin missionspræsident, at han gerne ville hjem. Missionspræsidenten ringede til den unge mands far og gav ham lov til at ringe til sønnen.
Missionæren fortalte sin far om sin skuffelse. Faderen sagde: ›Din mor og jeg har i årevis set frem til den dag, hvor du skulle tjene som fuldtidsmissionær. Vi ved, at det er vigtigt at forkynde Jesu Kristi evangelium for alle dem, der ikke har det.‹
Sønnen svarede: ›Far, jeg vidste ikke, at en mission betød så meget for dig.‹
›Det betyder alt for mig,‹ svarede faderen. ›Hele mit liv har jeg arbejdet, bygget min forretning på og sparet med én person i tankerne: Dig. Mit mål har altid været at give dig en stor arv.‹
›Men far,‹ indskød sønnen, ›det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil …‹
Faderen afbrød ham og sagde: ›Hvordan kan jeg betro dig min forretning, hvis du ikke kan vise, hvad du er gjort af ved at tjene Herren i to korte år?‹
Der blev en pause, mens sønnen overvejede faderens spørgsmål.
Så sagde faderen: ›Sønnike, hvis du tjener trofast i denne kaldelse og viser dig værdig, vil alt, jeg ejer, blive dit.‹
Bevæget af dette løfte, svarede sønnen modigt sin far: ›Jeg bliver.‹
Og sønnen blev, og han tjente trofast. Han fulgte missionsreglerne og arbejdede hårdt. Og ja, nogen tid efter sin mission modtog han som lovet sin arv fra faderen, ja alt, som faderen havde at dele.«