Med Guds kraft i stor herlighed

Cirka tre år efter det første syn om aftenen den 21. september 1823 bad den unge Joseph Smith om at få tilgivelse for sine synder og kendskab til sin stilling og status hos Gud.¹ En person kom til syne ved hans seng, kaldte Joseph ved navn og erklærede, at »han var et sendebud, sendt fra Guds nærhed … og at hans navn var Moroni«. Han forklarede, »at Gud havde en gerning for [Joseph] at udføre«,² og instruerede ham derpå om fremkomsten af Mormons Bog. Det er bemærkelsesværdigt, at Mormons Bog var et af de første emner, der blev omtalt i Moronis budskab.

Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus og det store værktøj til omvendelse i de sidste dage. Vores formål med at dele evangeliet er at indbyde alle til at komme til Jesus Kristus,³ modtage det gengivne evangeliums velsignelser og holde ud til enden gennem tro på Frelseren.⁴ At hjælpe individer til at opleve den mægtige forandring i hjertet⁵ og knytte sig til Herren gennem hellige pagter og ordinancer er et af de grundlæggende formål med at forkynde evangeliet.

Moronis introduktion af Mormons Bog for Joseph Smith påbegyndte arbejdet med frelse og ophøjelse for enkeltpersoner på denne side af sløret i tidernes fyldes uddeling.

Moroni fortsatte sine instruktioner til Joseph med at citere fra Malakias i Det Gamle Testamente med en lille variation i ordlyden:

»Se, jeg vil åbenbare jer præstedømmet ved profeten Elias’ hånd, før Herrens store og frygtelige dag kommer …

Og han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre. Hvis det ikke var således, ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde ved hans komme.«⁶

Vores formål med at bygge templer er at gøre hellige steder tilgængelige, hvori hellige pagter og ordinancer, der er nødvendige for menneskehedens frelse og ophøjelse, kan blive udført for både de levende og de døde. Moronis instruktion til Joseph Smith om profeten Elias’ og præstedømmets myndigheds afgørende rolle udvidede arbejdet med frelse og ophøjelse på denne side af sløret og påbegyndte arbejdet for de døde på den anden side af sløret i denne uddeling.

Kort sagt etablerede Moronis lærdomme i september 1823 om Mormons Bog og profeten Elias’ mission det doktrinære fundament for arbejdet med frelse og ophøjelse på begge sider af sløret.

De lektier, Joseph Smith lærte af Moroni, påvirkede alle aspekter af hans tjenestegerning. For eksempel erklærede profeten ved en højtidelig forsamling, der blev holdt i templet i Kirtland den 6. april 1837: »Efter alt, hvad der er blevet sagt, er den største og mest betydningsfulde pligt at forkynde evangeliet.«⁷

Næsten præcis syv år senere, den 7. april 1844, holdt Joseph Smith en tale, der i dag er kendt som King Follett-talen. Han sagde i den tale: »Det største ansvar, som Gud har pålagt os i denne verden, er at finde frem til vore døde.«⁸

Men hvordan kan forkyndelsen af evangeliet og en søgen efter vores døde begge være den største pligt og ansvar, som Gud har pålagt os? Jeg tror, at profeten Joseph Smith i begge udtalelser fremhævede den grundlæggende sandhed, at pagter, der er indgået gennem bemyndigede præstedømmeordinancer, kan knytte os til Herren Jesus Kristus og er den altafgørende kerne i arbejdet med frelse og ophøjelse på begge sider af sløret.

Missionering, tempeltjeneste og slægtsforskning er komplementerende og sammenhørende aspekter af et stort værk, der fokuserer på de hellige pagter og ordinancer, der gør os i stand til at modtage guddommelighedens kraft og i sidste ende vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Derfor fremhæver de to udtalelser af profeten Joseph Smith, der til at begynde med kan virke modstridende, faktisk det centrale i dette sidste dages værk.

Frelseren sagde:

»Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let.«⁹

Vi påtager os Frelserens åg, når vi lærer om, værdigt modtager og ærer hellige pagter og ordinancer. Vi er knyttet sikkert til og med Frelseren, når vi trofast husker og gør vores bedste for at leve i overensstemmelse med de pligter, vi har accepteret. Og det bånd med ham er kilden til åndelig styrke i alle faser af vores liv.

Jeg indbyder jer til at tænke over de velsignelser, der bliver lovet til Jesu Kristi disciple, der holder deres pagter. Nefi så for eksempel »Guds lams kirke [i de sidste dage], og dens antal var lille … Guds hellige, [var også] overalt på jordens overflade; og deres herredømme … var lille«.¹⁰

Han så også »Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk … og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«¹¹

Vendingen »udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« er ikke kun en god ide eller et eksempel på smukt sprog i skriften. Disse velsignelser er snarere uden videre synlige hos utallige af Herrens sidste dages disciple.

Min opgave som medlem af De Tolv bringer mig ud i hele verden. Og jeg er blevet velsignet ved at møde og lære mindeværdige lektier af mange af jer. Jeg vidner om, at Herrens pagtsfolk i dag virkelig er udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed. Jeg har set tro, mod, perspektiv og glæde, der går langt ud over jordiske evner – som kun Gud kan give.

Jeg har set retfærdighed og Guds kraft i stor herlighed blive modtaget ved trofasthed mod pagter og ordinancer hos et ungt medlem af Kirken, der var blevet delvist lammet i en forfærdelig bilulykke. Efter denne persons måneder med udmattende rekonvalescens og tilpasning til en ny livsstil med begrænset mobilitet mødte og talte jeg med denne trofaste sjæl. I løbet af vores samtale spurgte jeg: »Hvad har denne oplevelse lært dig?« Svaret var straks: »Jeg er ikke ked af det. Jeg er ikke vred. Og alt vil blive okay.«

Jeg har set den retfærdighed og Guds kraft i stor herlighed blive modtaget gennem trofasthed mod pagter og ordinancer hos nyligt døbte og bekræftede medlemmer af Kirken. Disse nyomvendte var ivrige efter at lære og tjene, villige men ofte usikre på, hvordan man tilsidesætter gamle vaner og stærke traditioner og alligevel bliver »de helliges medborgere og hører til Guds husstand.«¹²

Jeg har set den retfærdighed og Guds kraft i stor herlighed blive modtaget gennem trofasthed mod pagter og ordinancer hos en familie, der inderligt passede en ægtefælle og forælder med en uhelbredelig sygdom. Disse tapre disciple beskrev tidspunkter, hvor deres familie følte sig efterladt – og tidspunkter, hvor de vidste, at Herrens hånd løftede og styrkede dem. Denne familie udtrykte oprigtig taknemmelighed for de svære jordiske oplevelser, der giver os mulighed for at udvikle os og blive mere som vor himmelske Fader og vor Forløser, Jesus Kristus. Gud bistod og velsignede denne familie med Helligåndens ledsagelse og gjorde deres hjem til et lige så helligt tilflugtssted som templet.

Jeg har set den retfærdighed og Guds kraft i stor herlighed blive modtaget gennem trofasthed mod pagter og ordinancer hos et medlem af Kirken, der oplevede smerten ved en skilsmisse. Denne søsters åndelige og følelsesmæssige bekymringer blev tynget af en følelse af uretfærdighed, der var forbundet med hendes ægtefælles brud på pagter og bruddet på deres ægteskab. Hun ønskede retfærdighed og ansvarlighed.

Idet denne trofaste kvinde kæmpede med alt, der var sket for hende, studerede og overvejede hun Frelserens forsoning mere opmærksomt og intenst end nogensinde tidligere i sit liv. Gradvist sænkede en større forståelse af Kristi forløsende mission sig over hendes sjæl – Herrens lidelser for vores synder og også for vores smerter, svagheder, skuffelser og kvaler. Og hun blev inspireret til at stille sig selv et gennemborende spørgsmål: Da prisen for de synder allerede er betalt, vil du så forlange, at prisen skal betales to gange? Hun indså, at sådan et krav hverken ville være retfærdigt eller barmhjertigt.

Denne kvinde lærte, at ved at knytte sig til Frelseren gennem pagter og ordinancer kan de sår, der er forårsaget af en andens uretfærdige udøvelse af moralsk handlefrihed, heles og hun blev i stand til at finde kraften til at tilgive og få fred, barmhjertighed og kærlighed.

Pagtsløfter og -velsignelser er kun mulige på grund af vor Frelser, Jesus Kristus. Han opfordrer os til at se hen til ham,¹³ komme til ham,¹⁴ lære af ham,¹⁵ og binde os til ham¹⁶ gennem hans gengivne evangeliums pagter og ordinancer. Jeg bærer vidnesbyrd om og lover, at det udruster os med retfærdighed og Guds kraft i stor herlighed at ære pagter. Og jeg vidner om, at den levende Herre Jesus Kristus er vor Frelser. Om dette bærer jeg med glæde vidnesbyrd i Jesu Kristi hellige navn. Amen.