Det Nye Testamente i kontekst
Jerusalem på Jesu Kristi tid
Lær mere om den by, der spillede en vigtig rolle i Frelserens jordeliv.
Kristus sørger over Jerusalem [Christ Laments over Jerusalem], af Gary Smith
Byen Jerusalem spillede en central rolle for det jødiske liv i det første århundrede, og det var dér, nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i Jesu Kristi liv og tjenestegerning fandt sted.
For eksempel, står det nedfældet i Det Nye Testamente, at Jesus ofte besøgte Jerusalem for at overvære de jødiske pilgrimshøjtider i templet (hvor han ofte underviste i de ydre gårde),1 og at han tilbragte den sidste uge af sit jordiske liv i byen, alt imens han gjorde sig klar til en påskefest.2 I disse omgivelser holdt Jesus sine sidste offentlige prædikener, kom i strid med de lokale myndigheder, indtog sit sidste måltid med disciplene, led og bad i Getsemane og gennemgik den rettergang, mishandling og korsfæstelse, der i sidste ende førte til hans død, begravelse og opstandelse.
Jerusalem var det sted, hvor disse afgørende begivenheder i Jesu liv og mission fandt sted. En forståelse af byens struktur i Romerrigets tidlige dage kan i høj grad belyse vores læsning af evangeliets fremstillinger.
Byen under Herodes den Store og hans efterfølgere
Det Jerusalem, som Jesus har været bekendt med, minder kun meget lidt om den by, som moderne turister aflægger besøg, men de hellige skrifter, historiske kilder og arkæologiske udgravninger giver mulighed for en fascinerende rekonstruktion af Jerusalem, som byen tog sig ud i det første århundrede.3
I modsætning til den galilæiske landsby, hvor Jesus tilbragte størstedelen af sin tjenestegerning,4 var Jerusalem en velhavende og imponerende by, der for nylig var blevet renoveret af Herodes den Store og hans efterfølgere, med henblik på at kunne afspejle de sidste nye standarder inden for romersk byggeri, teknologi og bekvemmeligheder. Det omfattede følgende:
-
Det storslåede Tempelbjerg, hvor jødiske pilgrimme fra hele middelhavsområdet kunne tilbede Israels Gud i templet. Jesus gik naturligvis også i tempel, når han besøgte Jerusalem.5
-
En række mure og befæstninger (som fx Antoniusfæstningen), der beskyttede byen.
-
Kulturinstitutioner, som fx et teater og en hippodrom.
-
Et akvæduktsystem, der ledte vand ind i byen for at forsyne indbyggernes og tilstrømningen af besøgendes stigende behov.
-
Flere damme — som fx Betesdadammen mod nord og Siloamdammen mod syd — til den rituelle nedsænkning af de jødiske pilgrimme, der regelmæssigt kom til byen for at afholde de højtider som Toraen foreskrev. Jesus selv besøgte disse damme.6
Den Nedre by og den Øvre by
I denne periode var den Nedre by den ældste såvel som den del, flest mennesker rejste igennem, lige syd for Tempelbjerget. Her fandt man travle markedspladser, befærdede gader, herberger til pilgrimsrejsende og klynger af middelklassehuse, samt større boliger til nogle af byens mere fremtrædende beboere.
Mod vest lå den Øvre by – Jerusalems højest beliggende og rigeste del. Her byggede Herodes sit ekstravagante palæ (med to beboelsesfløje, prydhaver og bassiner), og medlemmerne af Judæas overklasse søgte at overgå det romerske aristokrati.
Disse elitefamilier, som omfattede præster, der administrerede Jerusalems tempel, boede i byvillaer prydet med kalkmalerier i pompejansk stil, mosaikgulve med blomster og geometriske mønstre og smukke haver. De indtog også deres måltider i triclinium i romersk stil (stuer, hvor man kunne læne sig tilbage i sofaer under festmiddage) med fine retter og importeret mad.
Jesu sidste dage i Jerusalem
Eftersom store dele af denne aristokratiske livsstil blev finansieret af den tiende, som skulle betales til præstefamilierne, og af Jerusalem-templets økonomi, fordømte Jesus Kristus offentligt byens overklasse for deres udnyttelse af de fattige, deres fremvisning af rigdom og magt udadtil og deres behandling af de marginaliserede i det jødiske samfund.7
Denne konflikt med det lokale aristokrati førte til de tilspidsede og afsluttende begivenheder i Jesu liv, der udfoldede sig i egnen omkring Jerusalem.
På sin sidste aften spiste Jesus sin sidste nadver med sine disciple et sted i byens boligområde (hvilket, til trods for den traditionelle placering på Vesthøjen, muligvis fandt sted i et beskedent hus i nærheden af den Nedre by). Han trak sig derefter tilbage til en plantage uden for bymurene på Oliebjerget kaldet Getsemane eller »Oliepersen«, hvor han udholdt lidelser og blev anholdt. Han blev anklaget for blasfemi af de lokale præstemyndigheder i et af den Øvre bys velhavende hjem.
Næste morgen blev Jesus anklaget igen af den romerske præfekt, Pontius Pilatus (hvilket sandsynligvis fandt sted i det palads, som Herodes den Store på et tidspunkt boede i). Jesus blev derefter tvunget til at bære sit kors uden for bymurene og blev korsfæstet offentligt på en henrettelsesplads med navnet Golgata eller »hovedskalssted« (sandsynligvis nær et forladt stenbrud på byens nordvestlige side).8 Efter sin død blev Jesus begravet af sine tilhængere i en nærliggende grav, hvor hans krop lå indtil hans herlige opstandelse på tredjedagen.9
Selvom vi i dag ikke altid med sikkerhed kender til de nøjagtige steder, der er forbundet med Jesu sidste uge, kan en forståelse af de vigtigste kendetegn og byplanlægningen i det første århundredes Jerusalem give os et værdifuldt indblik, når vi læser evangelieberetningerne, samt gøre begivenhederne i Jesu sidste dage mere levende for os og hjælpe os tættere på ham, når vi føler styrken af hans forsoning, som han udførte i den hellige by.