Kommer frygt i vejen for jeres relation til Gud?

Jeg har brugt det meste af mit liv på leve følelsesmæssigt distanceret fra de mennesker, jeg elsker. Jeg nyder at få venner, men jeg har aldrig lært, hvordan jeg virkelig lader folk være en del af mit liv – det kræver at åbne sig og være mere personlig, end jeg har det godt med.

I årenes løb er jeg blevet såret af svage, ødelagte og mislykkede relationer. Så risikoen for at sænke min parader og komme i kontakt med mennesker har altid virket farlig. Det tog mig lang tid at indrømme, men en af mine største bekymringer er ikke at være nok for én, der er vigtig for mig, og så blive forladt.

For nylig indså jeg, at jeg sommetider oplever den samme frygt for at blive forladt i min relation til Gud.

Når jeg læser skriftsteder om, hvordan Gud er pålidelig, tror jeg på dem. Men i det øjeblik, jeg er nødt til at stole på ham, hænger der en rest af frygt ved, som forhindrer mig i at give fuld tillid. Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) illustrerer denne følelse: »Der er tidspunkter, hvor I føler jer adskilt – endda isoleret – fra Giveren af alle gode gaver. I er bekymret for, at I går alene. Frygt erstatter troen.«¹

Når jeg har lagt mærke til, hvordan frygt påvirker mine relationer, har jeg opdaget nogle få sandheder, der har hjulpet mig til bedre at reagere på frygt, så jeg kan have håb i og fortsat styrke mit forhold til ham og andre.

Vi ønsker alle sikre, tillidsfulde relationer i livet, især til vor himmelske Fader. Men sommetider kan frygt komme i vejen for at tillade os selv at åbne os for potentielle venskaber, evige ledsagere og selv vor himmelske Fader. Vi kan føle os truet af alle mulige ting, men for det meste kommer den største frygt af en oplevelse af, at andre fjerner sig fra os – eller at de vil gøre det i fremtiden.

Jeg har oplevet mig selv blive besat af at vente på én, som jeg gerne ville have til at svare på mine beskeder. Jeg tjekker konstant min telefon i håb om, at personen har svaret – og føler mig nervøs, hvis ikke det er sket! Andre gange beslutter jeg mig irrationelt for, at det i et romantisk forhold ikke er værd at løbe den følelsesmæssige risiko for at blive såret eller skuffet. Og så afslutter jeg det. Begge disse reaktioner viser langt mere frygtbaserede reaktioner end tillid.

Når jeg tænker over det, giver det mening, at jeg vil reagere over for Gud på lignende måder, når jeg ikke sætter min lid til ham, men lader frygt og tvivl afgøre mine handlinger. Men som vi lærer i Ordsprogenes Bog, kan vi altid stole »på Herren af hele [vores] hjerte, og [ikke støtte os til vores] egen indsigt (Ordsp 3:5).

Billede

en kvinde, der interagerer med andre

Stil sunde forventninger

Vi kan alle udvikle mere sikre, sunde relationer, og en ting, der hjælper mig, er at stille realistiske forventninger. Når begge mennesker i en relation har realistiske og ærlige forventninger, er det mindre sandsynligt, at de føler, at den anden persons handlinger (eller manglende handlinger) bringer relationen i fare.

Nogle gange har vi forkerte forventninger til, hvordan Gud kommer til at være involveret i vores liv. Og disse forventninger er ofte årsagen til, at vi måske føler, at vi ikke kan stole på ham – for han viser sig ikke på den måde, vi forventer af ham eller ønsker, at han gør. Vi kan begynde at føle os frustrerede, usikre eller bange for, at han ikke er der, og at han ikke elsker os, eller at han ikke holder sine løfter.

Vi reagerer måske med angst. Eller begynder at basere vores tro på opfyldelsen af de velsignelser, vi tror, vi fortjener, eller de resultater, som vi tror vil være bedst for os. Eller vi kan handle undvigende – vi holder op med at læse vores skrifter eller bede om hans vejledning, fordi vi hellere vil sætte vores lid til vores egen styrke.

Alle de tendenser er barrierer, som forhindrer os i virkelig at føle og gengælde vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed.

I disse tilfælde er det os, der har brug for at revurdere vores forventninger og adfærd. I stedet for at fortælle Gud, hvordan det er meningen, at han skal vise sig for os, er det mere nyttigt at lære, hvordan han arbejder. Som ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »Det er i sandhed dårskab for os med vores jordiske snæversyn at formode, at vi kan dømme Gud og for eksempel tænke: ›Jeg er ikke lykkelig, så Gud må gøre noget forkert.‹«²

For at udvikle tillid til vores relation til vor himmelske Fader kan vi vende os til vores pagter. Pagter forklarer tydeligt, hvad han forventer af os. Når vi vedholdende stræber efter at holde fast i vores mål, yder vi vores for at fremme tillid til denne guddommelige relation.

Pagter er bevis på, at Gud elsker og er engageret i os – at intet kan skille os fra ham eller hans kærlighed (se Rom 8:38-39), når vi fortsat søger ham og omvender os hver dag. Ved at vi selv oplever, at han holder sine løfter til os, når vi holder vores til ham, bliver vi forsikret om, at vi kan stole fuldt og fast på ham.

Anerkendelse af Guds opfyldelse af pagter kræver overholdelse af dem, refleksion og tro. Hvis I kæmper med at se ham i jeres liv, så overvej disse måder, hvorpå han har lovet at velsigne jer, når I indgår og holder pagter:

• Lindring fra nederlag, sorg eller fortrydelse³

• »Større kundskab om Herrens plan og lære«⁴

• Styrke mod fristelser⁵

• »Større håb, trøst og fred«⁶

• Et tættere og stærkere forhold til Frelseren⁷

• Styrke til at nå vores fulde potentiale⁸

• Glæde og åndelige tilskyndelser⁹

• »Ubegrænset inspiration og motivation«¹⁰

Når jeg bevidst ser efter disse velsignelser, er det blevet tydeligt for mig, at Gud altid vejleder mig og holder sine løfter, som han altid har lovet. Og det giver mig tryghed til at stole på, at han faktisk vil være der for mig, når jeg har brug for ham. »For han vil opfylde alle sine løfter, som han vil give dig, for han har opfyldt sine løfter, som han har givet vore fædre« (Alma 37:17).

I mit liv er det ikke alle relationer, som har fungeret. Og ødelagte relationer har gjort mig bange for at prøve igen. Men jeg tror, at vi alle kan overvinde vores frygt, når vi øver os på at opbygge tillid og stræber efter at forstå den åndelige kraft, der kommer fra vores pagtsforhold med Gud.

Jeg har et håb om en dag at finde en evig partner og fortsætte med at opbygge vidunderlige relationer til andre gennem det, jeg lærer om at holde mine pagter med ham. Som ældste Christofferson lærte os: »I sidste ende er det velsignelsen ved et nært og varigt forhold til Faderen og Sønnen, som vi søger. Det gør hele forskellen og er altid prisen værd … Uanset hvad vores jordiske oplevelse måtte indebære, kan vi stole på Gud og finde glæde i ham.«¹¹

Når vi bestandigt holder fast i vores pagter, kan vi føle den styrkende sikkerhed ved gensidig tillid og fuldkommen kærlighed i vores relation til vor himmelske Fader.