At vi altid må erindre ham

Ved et seminar for missionsledere sagde præsident Russell M. Nelson, da de havde nydt nadveren: »En tanke er faldet mig ind, at det i dag er meget vigtigere for mig at indgå min pagt, end det budskab jeg har forberedt. Jeg indgik en pagt, da jeg tog nadveren, om, at jeg vil være villig til at påtage mig Jesu Kristi navn, og at jeg er villig til at adlyde hans befalinger. Jeg hører ofte udtrykket, at vi nyder nadveren for at forny vores pagter, indgået ved dåben. Selvom det er sandt, er det mere end det. Jeg har indgået en ny pagt. I har indgået en ny pagt … [Herren] lover til gengæld, at vi altid vil have hans Ånd hos os. Sikke en velsignelse!«¹

I nadverbønnerne beder præstedømmebærere Faderen om at »velsigne og hellige« brødet og vandet, så vi kan spise og drikke »til erindring om« hans Søns legeme og blod. Vi erklærer hver især, at vi er villige til at påtage os Sønnens navn. Vi handler på og styrker det vidnesbyrd ved altid at erindre ham og holde hans befalinger. (Se L&P 20:77, 79).

For Herrens sidste dages disciple kræver nadverordinancen meget mere end gentagen og rutinemæssig deltagelse og overfladisk forpligtelse.

Billede

folk, der nyder nadvervandet

Foto: Robert Casey

»Vi grunder personligt over Jesu Kristi forsoning,« har præsident Nelson sagt. »Vi reflekterer over betydningen af hans lidelse i Getsemane og hans korsfæstelse på Golgata. I denne stund bør vi hver især ›prøve [os] selv‹ (1 Kor 11:28) og tænke over de personlige pagter, vi har indgået med Herren. I denne stund mediterer vi over det hellige, som hører Gud til.«²

Handlingen med at spise og drikke nadverens symboler eftergiver ikke synder. Men når vi bønsomt og oprigtigt forbereder os og værdigt deltager i ordinancen, undersøger vi vores handlinger og vores hjertes ønsker og tager imod Herrens opfordring til at omvende os (se Moses 5:8). Når vi bringer det offer, han kræver – et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd (se 3 Ne 9:20) – bliver vi lovet, at vi altid må have hans Ånd hos os. Og ved Helligåndens helliggørende kraft og dens konstante ledsagelse kan vi altid få og bevare en forladelse af vores synder (se Moro 6:4).

Vores hellige ansvar er at udvikle hellige vaner, der indbyder Herrens Ånd til at være med os til alle tider – vaner som at ære pagter, adlyde buddene, omvende sig, tilgive, studere skrifterne, tjene og tilbede i hjemmet, i kirken og i templet.

Frelserens disciple i Mormons Bog var gode eksempler på endnu en hellig vane: »Og de bad om det, som de ønskede mest, og de ønskede, at Helligånden måtte blive givet til dem« (3 Ne 19:9).

Billede

Jesus beder

Vores lys [Our Light], af Dan Wilson

Nøglen til ihukommelse

Ligesom fordums disciple kan vi også bede oprigtigt og vedholdende om at have Helligånden og hans tilhørende velsignelser. Herren har lovet: »Talsmanden, Helligånden … skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer« (Joh 14:26; fremhævelse tilføjet).

Vigtigst af alt, Helligåndens ledsagelse hjælper os til altid at erindre Jesus Kristus – hans offer, hans evangelium, hans løfter til os, hans kærlighed til os og de pagter, der knytter os til og med ham.

Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt:

»Nøglen til den ihukommelse, der giver og bevarer vidnesbyrd, er at modtage Helligånden som ledsager. Det er Helligånden, der hjælper os med at se, hvad Gud har gjort for os. Det er Helligånden, der kan hjælpe dem, vi tjener, med at se, hvad Gud har gjort for dem …

Det er Helligånden, der vidner om, at Jesus Kristus er vor himmelske Faders elskede Søn, som elsker os og ønsker, at vi skal leve evigt sammen med ham i familier.«³

Og det er Helligånden, der hjælper os til åndeligt at trænge os frem i en verden, der bliver mørkere og mørkere. I denne tidsalder med vira og vacciner er fysisk sygdom ikke vores eneste trussel.

»Åndelige sygdomme af epidemiske proportioner skyller hen over verden. Vi kan ikke begrænse dem. Men vi kan forhindre vores unge [og os selv] i at blive smittet af dem,« sagde præsident Boyd K. Packer (1924-2015), præsident for De Tolv Apostles Kvorum.

Øget kundskab og et vidnesbyrd om evangeliet tillige med Helligåndens ledsagelse, tilføjede han, er som en vaccine, der kan inokulere os mod ugudelighed og bedrag.

På latin betyder in at være inden i, okulere øje til at se,« sagde præsident Packer. »Det vil sige vi placere et øje i os – Helligåndens ubeskrivelige gave (se L&P 121:26).«⁴

Det øje vil vejlede, lede, trøste og beskytte os. For sidste dages hellige, der har modtaget Helligåndsgaven, kan og bør Åndens vejledning være vedvarende og ikke en sjælden begivenhed. Løftet til Herrens pagtsfolk er trods alt, at vi »altid må have hans Ånd hos [os]« (L&P 20:77, fremhævelse tilføjet).

Det er storslåede velsignelser at erindre, hvad Herren har gjort for os, at deltage i nadverordinancen og altid have hans Ånd hos os. Jeg vidner om, at lovede velsignelser vil tilflyde os, når vi forbereder os på og værdigt deltager i nadveren hver uge og derved styrker vores pagtsforbindelse med Frelseren.