Kyskhed: Styrkelse af min identitetsfølelse

Jeg skammede mig over at være en af de »mærkelige« mennesker, der ønskede at vente, til de blev gift. Jeg tænkte, at jeg kunne være i forhold med en, som delte mit synspunkt.

Men verdens pres blev større, og jeg begyndte at tro, at mine forventninger var for høje. Så jeg sænkede mine standarder.

Da jeg var 18, var jeg i et forhold og fortalte mig selv, at jeg var dramatisk og naiv – at sex ikke var så alvorligt, som jeg troede. Jeg fik mig selv til at ignorere de ubehagelige følelser og troede, at jeg i sidste ende ville føle, at det var det rigtige.

Men det skete aldrig.

Jeg har været kristen, siden jeg var 16, men jeg havde ikke kyskhedsloven til at forsikre mig om, at mine instinktive følelser prøvede at fortælle mig, hvem jeg er – et Guds barn, der fortjener kærlighed, troskab og hellighed. Jeg følte denne sandhed, men jeg var ikke sikker på, hvad den var, før jeg lærte om evangeliet.

Det kan være let at give efter for verdens højlydte røster. Men som Guds børn tror jeg, at vi alle har et åndeligt instinkt fra Helligånden til at være tro mod vores guddommelige identitet. Vi behøver ikke sænke vores standarder eller skamme os over vores tro. Med tro på Frelseren Jesus Kristus kan vi være anderledes, når vi holder hans befalinger.

Jeg har altid følt, at seksuel intimitet er hellig og mere betydningsfuld, end verden betragter den. Det har til hensigt at hjælpe evige ledsagere til at øge deres kærlighed og styrke deres pagter med hinanden, når de skaber en celestial relation og familie.

Men selvom jeg lærte om evangeliet, var det ikke let at ændre min livsstil. Som præsident Russell M. Nelson sagt: »Det kræver tro at leve et kyskt liv, når verden råber, at Guds kyskhedslov er gået af mode nu.«¹

Trods presset omkring mig styrkede min tro på Kristus mig til at holde buddene.

Jeg er mere end taknemlig for omvendelsens gave og for Frelserens støtte og forsoning. Selv når vi begår fejl, kan han helliggøre vores sjæl fra skyld og skam og styrke os på måder, vi aldrig havde troet muligt.

I dag smiler jeg af, hvordan jeg plejede at tænke, at jeg aldrig ville finde en partner, som ville være villig til at følge kyskhedsloven. Da jeg blev medlem af Kirken, viste det mig, at mange af os stræber efter de samme standarder. At leve værdigt hjælper mig til at have tillid til min guddommelige identitet og fred i hjertet, når jeg bevæger mig frem på pagtsstien.

Jeg oplevede en masse smerte ved ikke at efterleve kyskhedsloven. Men da jeg søgte Kristus, lærte jeg, hvor højt vor himmelske Fader elsker os. Jeg kan vidne om, at han ikke ønsker at begrænse os – han ønsker at frelse os fra smerte, hjertesorg og andre konsekvenser og forberede os på et kærligt, varigt og uselvisk evigt forhold.

På grund af hans kærlighed og love og Frelserens gave føler jeg nu den glæde, forløsning og det håb, de tilbyder. Når alt kommer til alt, er »Guds største velsignelser forbeholdt dem, der adlyder hans love. … [Hans] love er udelukkende motiveret af hans uendelige kærlighed til os og hans ønske for os om at blive alt, vi kan blive.«²

Jeg ved, at man ved at følge Herrens befalinger og holde pagter vil forstå hans sandheder og se utroligt mange løfter og velsignelser blive opfyldt i sit liv.

Det ved jeg, at jeg har.