Kolleger og brødre

En aften i januar lige efter et lederskabsmøde på Maglegaards Alle blev jeg passet op af en god bror, Henrik Olsen, der ville høre om jeg kunne tænke mig at deltage i en frokost sammen med brødre, der – ligesom Henrik og jeg – har en fortid (eller nutid) i Dansk Politi. Da jeg jo godt kendte de mulige deltagere, takkede jeg omgående ja. Der blev ret hurtigt fundet en dato, hvor alle kunne deltage, så jeg – og uden tvivl også de øvrige – glædede mig.

Gruppen består af 6 personer, hvoraf de 5 er gået på pension. Lad mig begynde med den yngste, David Kofoed, der stadig er aktiv i politiet, hvor han har været ansat i ca. 15 år. Han hører til i Gladsaxe 2. Menighed og er i øvrigt den eneste, der ikke har børnebørn. De næste 3 er vel nogenlunde jævnaldrende og vel også ansat i samme periode. Anton Dalsgaard fra Roskilde Menighed, der tilbragte en stor del af tiden som lærer på Politiskolen, Henrik Olsen fra Gladsaxe 1. Menighed, der gjorde tjeneste i det storkøbenhavnske område (bl.a. Gladsaxe) i lokal- og færdselspoliti og Benny Christensen fra Nykøbing Falster Gren, der slog sine folder i Helsingør. Derefter har vi Richard Andersen fra Allerød, der tjente i Københavns Politi på Amager og endelig jeg selv, der tilhører Slagelse Menighed og har tjent indledningsvis på den gamle station 1 København i Nyrupsgade, hvor jeg begyndte i 1964. Efterfølgende tog tiden mig til forskellige afdelinger i København, Statsadvokaturen for Fyn mm., Slagelse og endelig som assistance i Køge, Vordingborg, Nakskov og Nykøbing F.

Jeg husker en ting, som i dag synes underlig. I begyndelsen af min tid i politiet var der en bror i Kirken, der overfor mig højlydt gav udtryk for, at man da som medlem af Kirken ikke kunne arbejde i politiet. Jeg forstod aldrig, hvorfor han mente det. For gruppens medlemmer er enige om, at det at være medlem af Kirken generelt er en kompetence i sig selv. Vi har i øvrigt alle forskellige kompetencer. David taler efter sin mission russisk, Anton fik grundet sit arbejde på skolen pædagogisk videreuddannelse, og jeg læste jura. Men fælles for os er, at medlemskabet af Kirken og det at have tjent i forskellige kaldelser har givet os alle en solid baggrund i forhold, der har med mennesker at gøre.

Vi mødtes hos Henrik den 18. februar, hvor vi nød en herlig veltillavet og velsmagende frokost (en stor tak også til Hanne), mens vi igennem vores tid sammen delte minder mm. Fleres veje har undertiden krydset hinanden og flere er startet deres politikarriere på samme station som andre. Men alle er vi enige om, at evangeliet har været en stor hjælp undervejs. Uanset hvilken opgave den enkelte har skullet udføre undervejs, har vi alle benyttet os af bønnens hjælp og fået åndelig vejledning til at løse mange opgaver, så vi ikke alene kunne udføre vores arbejde godt, men også sikre os, at det var de rigtige mennesker, vi i de enkelte situationer behandlede.

Det var en herlig dag, hvor vi alle var enige om, at der skal gentages. Det styrker også broderskabsfølelsen, noget vi alle har behov for.

Tak for initiativet.