Missionærafsked for Clara Vestergaard

Søster Clara Elisabeth Blønd Vestergaard havde afskedsmøde d. 30. april i Sønderborg Gren. Hun skulle begynde på MTC med en uges online MTC efterfulgt af 2 uger på MTC i Preston i England, inden hun tog på en 18 måneder lang mission i Den Danske Mission. Den samme mission som hendes storebror, Gabriel, tjente i.

Det var et dejligt møde med indslag fra hele Claras familie, til stor glæde for de over 70 fremmødte.

Clara begyndte sin tale med at citere fra Mattæus 10:19-20:

Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige.

For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

Clara følte sig længe helt sikker på, at hun skulle tjene i et eksotisk land på den anden side af kloden. Faktisk var hun slet ikke bekymret for at skulle tjene i Danmark, fordi hun tænkte slet ikke på det som en mulighed. En søndag, mens hun lyttede til en venindes tale, fik hun pludseligt den indskydelse, at der var for få søstermissionærer i Danmark, og hun begyndte kraftigt at føle, at hun ville blive kaldet til Danmark.

Hun befandt sig på Island, da kaldelsen kom, og hun fortalte om oplevelsen ved at sidde i en bil på en mørk parkeringsplads i et fremmed land, mens hun læste sin kaldelse op med familien med på Face-Time. Da hun læste destinationen, var det ikke den, som ramte hende – det var mere tidspunktet til afrejsen, som var lige rundt om hjørnet. Det hele var nu meget tæt på.

Clara fortalte om, hvordan hun begyndte at føle en voksende glæde ved at skulle tjene i sit eget land, og at det var heldigt, at hun skulle tale dansk, og glæden ved at skulle tjene sit eget folk i sit eget land. Hun begyndte også at føle en nyfunden glæde ved andre ting. Hun fortalte, hvordan hun for nyligt havde nydt en UV tempeltur, hvor hun følte en bekræftelse omkring vigtigheden af tempeltjeneste. Faktisk kunne hun pludseligt se sig selv gå rundt i templet med navneskilt på, og sammen med sin kammerat give hånd til menneskene rundt om sig.

Clara udtrykte sin glæde over at skulle tjene, og ved det at kunne lukke Kristus mere ind i sit liv igennem sin tjeneste som missionær.

Afsluttende citerede Clara fra Markus 4:3-9 med henblik på, at vores vidnesbyrd aldrig er fuldstændige, men altid vil udvikle sig.

»Hør her! En sædemand gik ud for at så.

Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op.

Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord;

og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod.

Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte.

Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«

Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«