Et vedvarende vidnesbyrd om profeten Josephs mission

Aftenen før profeten Joseph Smith blev myrdet i Carthage, bar han sit vidnesbyrd for sine vagter. Han vidnede om guddommeligheden af Mormons Bog. Han bar vidnesbyrd om englebetjening, og at Guds rige atter var blevet oprettet på jorden.

Jeg tænker på, om nogle af disse vagter bad denne nat. Helligånden var rede til at fortælle dem, at dette bemærkelsesværdige budskab var sandt. Med et vidnesbyrd fra Ånden ville de have vidst, at de skulle anmode om dåb. Og så ville de have modtaget Helligåndens uvurderlige gave. Og med denne gave kunne de have kendt sandheden i alle ting. Jeg spekulerer på, om nogle af dem denne aften følte, hvor tæt de var på at gå ned ad den eneste sti, som ville lede dem til Frelseren i den næste verden og til at se hans ansigt med glæde og høre disse ord: »Kom til mig, du velsignede, der er et sted beredt for dig i min Faders hus.«¹

Vi har alle mennesker, som vi elsker. Tænk på dem nu. Det kan være vore børn og vore børnebørn. Måske tænker I på jeres ægtemand eller hustru. Det kan være nogen, som I underviser som missionær. Det kan være en ven. I ønsker af hele jeres hjerte, at de en dag vil høre disse ord fra Mesteren. Og for at denne velsignelse kan komme har de behov for det vidnesbyrd, som profeten bar i Carthage, og som brændte i deres hjerter gennem alle livets prøvelser, som det gjorde i hans.

Som begyndelse kan vi tilbyde dem øjenvidnernes vidnesbyrd. Herren gav andre til at stå ved Josephs side for at bekræfte det, som Herren havde gjort. De var sammen med profeten, da himlene blev åbnet.

Oliver Cowdery holdt den første missionærprædiken den første søndag, efter at Kirken var blevet organiseret. Han drog ud i missionsmarken for at forkynde det, som han vidste, at han havde set, hørt og følt. Sammen med to andre underskrev han et vidnesbyrd, som han aldrig fornægtede. Deres vidnesbyrd findes trykt forrest i Mormons Bog.

»Det gøres herved vitterligt for alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, til hvem dette værk må nå: At vi gennem Gud Faderens og vor Herres Jesu Kristi nåde har set de plader, som indeholder denne optegnelse, som er en beretning om Nephis folk og ligeledes om lamanitterne, deres brødre, og ligeledes om Jareds folk, der kom fra tårnet, om hvilket der er talt. Og vi ved også, at de er blevet oversat ved Guds gave og kraft; thi hans røst har kundgjort os det, hvorfor vi med sikkerhed ved, at dette værk er sandt. Endvidere bevidner vi, at vi har set de indgraveringer, som findes på pladerne, og at de er blevet os vist ved Guds kraft og ikke af noget menneske. Og vi erklærer i al troværdighed, at en Guds engel kom ned fra himlen, bragte pladerne og lagde dem for øjnene af os, så at vi så og betragtede dem og indgraveringerne på dem; og vi ved, at det er ved Gud Faderens og vor Herres Jesu Kristi nåde, at vi så dem og bærer vidnesbyrd om, at disse optegnelser er sande. Og det er vidunderligt i vore øjne. Ikke desto mindre bød Herrens røst os, at vi skulle bære vidnesbyrd derom, hvorfor vi bærer vidnesbyrd derom for at være lydige mod Guds befalinger. Og vi ved, at dersom vi er trofaste i Kristus, vil vi kunne holde vore klæder rene for alle menneskers blod og blive fundet uplettede for Kristi domstol og bo hos ham i al evighed i himlene. Ære være Faderen, Sønnen og den Helligånd, som er én Gud. Amen.

Oliver Cowdery

David Whitmer

Martin Harris«²

De, som I elsker kan modtage mere end de fysiske beviser, som blev givet til disse vidner, ved det de så og hørte. Disse tre vidner havde noget mere, noget som vi alle har behov for. Helligånden bar vidnesbyrd til deres sind og hjerte om, at det, som de havde set og hørt, var sandt. Ånden fortalte dem, at englen var fra Gud, og at stemmen tilhørte Herren Jesus Kristus. Det vidnesbyrd fra Ånden blev givet til dem og mange andre, som ikke var der. Det er et vidnesbyrd, som, hvis vi kvalificerer os til Helligåndens fællesskab, kan blive vores og forblive hos os for evigt.

De tre vidner fornægtede aldrig deres vidnesbyrd om Mormons Bog. Det kunne de ikke, fordi de vidste, at det var sandt. De bragte flere ofre og stod over for vanskeligheder udover det, som de fleste mennesker ved. Oliver Cowdery bar det samme vidnesbyrd om guddommeligheden af Mormons Bog, da han lå på sit dødsleje. Men i prøvelsens stund vaklede deres tro aldrig på, at Joseph stadig var Guds profet, og at den eneste måde, hvorpå de kunne komme til Frelseren, var gennem hans genoprettede Kirke. De fortsatte med at bekræfte det, som de så og hørte omkring denne vidunderlige oplevelse under deres lange perioder med fremmedgørelse over for Kirken og Joseph, hvilket gør deres vidnesbyrd endnu mere magtfuldt.

Herren gav Åndens vidnesbyrd uden det samme fysiske bevis til andre, som blev alvorligt prøvet af modstand og modgang. Brigham Young, John Taylor, Heber C. Kimball og mange andre forblev trofaste i deres vidnesbyrd. De udholdt i tro, fordi de betalte prisen for fællesskab med Helligånden, og det brændende vidnesbyrd, som han alene kan bringe.

Og på grund af dette havde de mere end blot et minde om det øjeblik, da Ånden hviskede til deres sind og hjerte, at Gud levede, at Jesus var Kristus, og at Joseph var deres profet. Og de havde mere end et minde om den følelse af fred og glæde, som dette vidnesbyrd bragte. Fordi de kvalificerede sig til Helligåndens fællesskab, kunne de sige under ethvert forhold, uanset hvor vanskeligt det var: »Jeg vidste det dengang. Jeg følte, at det var sandt dengang. Jeg føler det samme nu.«

De gjorde nogle enkle ting, som bevarer dette vidnesbyrd lyst og levende. Vi kan undervise dem, som vi elsker, i at gøre det samme. Hvis de gør det trofast, giver de Helligånden lov til at være en konstant ledsager. Og vi kan love dem, som vi elsker, at de vil føle glæde og fred, når Ånden bekræfter sandheden, hvis de beder om denne velsignelse i tro.

Vi underviser bedst om det, som hører Ånden til, både ved eksempel og vidnesbyrd. Jeg husker ikke meget af det, som mine forældre sagde om Helligånden, men jeg husker, hvad jeg følte, når jeg så dem gøre ting, som bragte Helligånden i vores hjem. Her er nogle ting, som I kan undervise dem i, som I elsker, med jeres eksempel og vidnesbyrd og med den tillid, at Herren vil sende Ånden til at bekræfte sandheden i deres sind og hjerte.

Lær dem at bede til Faderen i tro og i Jesu Kristi navn. Der findes et løfte i Omnis Bog, som handler om dette.

»Mine elskede brødre, jeg ønsker, at I skal komme til Kristus, som er den Hellige i Israel, og få del i hans salighed og i hans forløsnings kraft. Ja, kom til ham og giv ham jeres hele sjæl som et offer til ham og vedbliv i faste og bøn og hold ud til enden; og så sandt, som Herren lever, skal I blive frelst.«³

Den unge Joseph Smith viste os, hvordan man beder på denne måde. Han troede på det løfte, som han læste i Jakobs Brev.⁴ Han gik ud i lunden med en tro på, at hans bøn ville blive besvaret. Han ønskede at vide, hvilken kirke han skulle slutte sig til. Han var ydmyg nok til at være rede til at gøre, ligegyldigt hvad han fik at vide, at han skulle gøre. Han bad, som vi skal, og havde da allerede forpligtet sig til at adlyde.

Det, som han fik at vide, krævede hele hans sjæl og til sidst hans liv. Han holdt ud i de 24 år, som fulgte, ved at fortsætte med at bede med den samme tro og ydmyghed som et barn. Vi kan undervise dem, som vi elsker i at bede med den indstilling, at de vil adlyde. Vi kan love dem, at de vil få fællesskab med Helligånden. Ånden vil vidne i deres hjerte om sandheden, hver gang de læser i skrifterne, som kom til os gennem profeten Joseph Smith. Og Ånden vil atter bekræfte, at Gud talte gennem sin profet.

Belær dem om at overveje skrifterne hver dag med den tro, at de vil blive undervist af Ånden. Lyt nu til ordene fra de skrifter, som Joseph Smith oversatte. Forvent nu at blive undervist i det, som I skal gøre. I vil føle tilskyndelser til, hvordan I skal anvende skrifterne, og til hvordan I skal undervise i dem til de mennesker, som I elsker:

»Derfor må vi stræbe fremad med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og kærlighed til Gud og alle mennesker. Og om I således stræber fremad og mætter jer med Kristi ord samt holder ud indtil enden, se, så siger Faderen, skal I få det evige liv.«⁵

Profeten Joseph Smith belærte os om, hvad det betyder at mætte sig med skrifterne. Han sagde, at Mormons Bog ville bringe et menneske »nærmere til Gud ved at adlyde dens forskrifter end nogen anden bog.«⁶ I vil komme Herren nærmere og elske ham mere. Dette er lovet i Jakobs Bog 3:2:

»O, alle I, der er rene af hjertet, løft hovedet og modtag Guds behagelige ord og vederkvæg jer med hans kærlighed, thi I kan gøre det til evig tid, dersom jeres sind er standhaftigt.«

I vil sammen med dem, som I elsker, modtage Guds ord ved at adlyde det. Det vil gøre det muligt for dem at føle hans kærlighed. Det er en af de store velsignelser ved Helligåndens gave. Når vi føler denne kærlighed, kan vi vide, at vores kurs i livet er godkendt af Gud. Det er at mætte sig med den vidunderlige frugt, som er beskrevet i Mormons Bog.⁷

Lær dem at ofre for at opbygge Guds rige. Dette offer bringer Åndens vidnesbyrd. Profeten Joseph oversatte et vidunderligt løfte, som er skrevet af en profet længe før vor tid:

»Og velsignede er de, som vil forsøge at frembringe mit Zion på hin dag, for de skal have den Helligånds gave og kraft, og dersom de holder ud indtil enden, vil de blive ophøjet på den yderste dag og blive frelst i Lammets evige rige; og de, der forkynder fred, ja et glædeligt budskab, hvor dejlige vil de ikke blive på bjergene!«⁸

Alle kan gøre krav på dette løfte. De yngste og nyeste medlemmer kan søge at opbygge Guds rige. Zion består af enkeltpersoner og familier. Når deres tro øges, grundfæstes riget mere og mere. Vi kan hjælpe dem med det hver eneste dag. Selv den mindste gerning, som opbygger tro hos et andet menneske eller hos en familie, kvalificerer os til Helligåndens gave og kraft. Helligånden vidner om sandheden. Når derfor vi tjener, øges vores tro på, at Jesus er Kristus, at vor himmelske Fader leder, lever og elsker os, og at Joseph var profet. Man kan forvente det hver gang, man kommer i et hjem for at opbygge tro som hjemmelærer eller besøgslærerinde eller ven.

Nogle føler måske ikke, at de opnår denne velsignelse ved at tjene i Kirken. Det er fordi, de har fokuseret på procedurerne og ikke på den strålende mulighed for at »forkynde … fred, ja et glædeligt budskab« for Guds børn i hans rige. Når vi ser vores tjeneste i dette lys, vil vi ikke alene blive ophøjet på den sidste dag, men vil blive fornyet og opmuntret på vejen. Og Ånden vil vidne om, at dette er Herrens rige, som er gengivet i de sidste dage.

Lær dem at elske andre mennesker ved at tjene dem. Det bringer Ånden frem. Profeten Joseph underviste heri og efterlevede det selv. Af de mange eksempler på hans kærlige natur er det eksempel, som rører mig mest, fra fængslet i Carthage natten før hans død. En af de mænd, som var sammen med ham her, var Dan Jones. Profeten mærkede faren fra pøbelen. Han havde god grund til at kigge indad og tænke på sig selv og sin egen fare. I stedet for åbnede han sit hjerte for at trøste andre.

Da alle tilsyneladende sov tungt, hviskede Joseph til Dan Jones: »Er du bange for at dø?« Dan svarede: »Er den tid kommet, tror du? Men da jeg er engageret i denne sag, tror jeg ikke, at døden er at frygte.« Joseph svarede: »Du vil atter se Wales og opfylde den mission, du er udpeget til, før du dør.«⁹

Dan Jones overlevede og udførte flere missioner i Wales. Tusindvis af walisiske omvendte kom til Zion. Nogle af dem var begavede sangere. De var blandt de første medlemmer, som blev til Mormontabernakelkoret. Når vi hører koret synge, så håber jeg, at vi husker på Dan Jones, der var profeten Josephs trofaste ven. Lær dem, som I elsker, at huske på Josephs trøst til andre, da han selv havde behov for at blive trøstet. Når vi trøster andre ved vores tro på Herren, sender han Talsmanden til os. Og Talsmanden, Helligånden, gav Joseph kraft til at give denne profetiske og kærlige opmuntring.

Joseph viste ved sin kærlige venlighed sandheden af ordene i Mormons Bog: »Hold derfor fast ved kærligheden, som er det største af alt, thi alt andet skal ophøre.

Men den kærlighed, som er Kristi rene kærlighed, forbliver evindelig; og den, som på den yderste dag findes i besiddelse af den, med ham er alt vel.«¹⁰

Profeten Joseph er for mig et eksempel på og en underviser i det at holde godt ud i tro. Jeg tilbeder ham ikke, men jeg takker ham og elsker ham som Herrens genoprettelsesprofet. Han har hjulpet mig med at bede med en indstilling om at ville adlyde. Jeg er bedre i stand til at mætte mig med Guds ord og kærlighed. På grund af ham føler jeg oftere Helligånden i øjeblikke, hvor jeg forsøger at opbygge troen hos en person i Herrens rige. Og på grund af det, som jeg ved om profeten Joseph og skrifterne, som blev åbenbaret ved ham, føler jeg oftere Guds kærlighed til sine børn og hans kærlighed til mig, når jeg bøjer mig ned for at løfte en anden op.

Det er min bøn, at vi og de, som vi elsker, vil holde ud i tro på den gengivne Jesu Kristi evangelium og på hans rige. Jeg beder om, at vi vil holde det løfte, når vi nyder nadveren, om altid at huske ham, så vi altid vil have hans Ånd hos os. Jeg beder om, at vi ved familieaften, og når vi underviser i missionærlektionerne og alle de gange, hvor vi tilbeder sammen, at vi da husker at indbyde Helligånden ved det, som vi gør, og det, som vi siger, og det, som vi er.

Jeg vidner om, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus Kristus lever, og at han er vores Forløser. Dette er hans Kirke. Joseph var hans profet. Præsident Gordon B. Hinckley er hans profet i dag. Jeg ved det, fordi Ånden fortæller mig, at det er sandt. Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.