Profeternes kald

Når jeg kigger udover denne store forsamling, ser jeg ikke blot jer, som er til stede i Konferencecentret, men også jer som deltager i denne konference i kirkebygninger og hjem over hele verden. Uanset om I er her eller langt borte, så har I afgørende betydning for Herrens værk og oprettelsen af Kirken, hvor I bor.

Vi er forenet i vor kærlighed til Gud, vor evige Fader. Vi ærer hans navn og hans enbårne Søns navn, han, som er verdens Frelser, ja, Jesus Kristus. Ved denne konference vil der gennem Helligåndens kraft blive givet os følelser, som vil øge vores tro på Faderen og Sønnen og vores kærlighed til principperne i det gengivne evangelium. Disse følelser vil til gengæld drage os nærmere til Faderen og Sønnen, når vi føler deres nærhed i vores liv og ønsker af hele vores hjerte at kende deres vilje og blive som dem.

Mit budskab og vidnesbyrd til jer er, at profeter og apostle står forrest i dette værk i dag, mens det går frem over hele verden. De er blevet kaldet af Gud ved åbenbaring. De er i sandhed profeter, seere og åbenbarere. Herren elsker dem, og som medlemmer af Kirken ærer vi dem og ser hen til dem som den levende Guds tjenere. Kaldet fra profeterne er lige så tydeligt i dag, som det nogen sinde har været i fortiden, og vidnesbyrdet fra profeterne vil fortsætte til selve det øjeblik, hvor Herren Jesus Kristus vil vende tilbage for at herske i herlighed.

Vi lever i vidunderlige, men farlige tider. Overalt på jorden virker det som nationernes og den samlede verdens struktur er ved at gå i forfald. Vi ser uenighed og fjendskab mellem ledere og nationer og konflikter mellem samfund og strid i familierne. Løsningen til verdens problemer ligger i forståelsen af Herren Jesu Kristi lærepunkter og lærdomme og i alle menneskers anvendelse af disse principper. Guddommelige lærepunkter og lærdomme er blevet forkyndt med klarhed af profeterne, både fordum og nu, når de er blevet påvirket af Helligånden. Når vi hører disse sandheder, bliver de videregivet til vores hjerte og sind af denne samme Ånd.

Når vi overvejer profeternes roller er det afgørende at forstå, at for det første er profeter kaldet af Gud, og han vidner til verden om deres kaldelse. Den gamle Abrahams Bog beskriver en begivenhed, som indtraf i forudtilværelsen, da Guds så ud over de ånder, som han havde skabt: »Og Gud så disse sjæle, at de var gode, og han stod midt blandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gøre til mine herskere, for han stod blandt dem, som var ånder, og han så, at de var gode; og han sagde til mig; Abraham, du er en af dem; du blev udvalgt, før du blev født« (Abraham 3:23).

Skrifterne fortæller om profeten Samuel i Det Gamle Testamente, at »Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. Og hele Israel fra Dan til Be’ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren« (1 Sam 3:19-20).

Mormons Bog citerer Frelseren i det fordums Amerika, da han fremhævede værdien af Esajas’ profetier i Det Gamle Testamente:

»Og se, nu siger jeg jer, at I burde undersøge disse ting. Ja, jeg giver jer en befaling, at I skal undersøge dem flittigt; thi Esajas’ ord er storladne.

Thi han talte visselig om alle ting, der angår mit folk, som er af Israels hus …

Og alt, hvad han talte, har været eller skal blive i overensstemmelse med de ord, han talte …

… Ransag profeterne, thi der er mange, som vidner om disse ting« (3 Nephi 23:1-3, 5).

For det andet er det profeternes rolle at undervise om Kristus og vidne om hans guddommelighed og hans mission. Adam, som var den første profet sammen med sin hustru Eva, hørte Herrens røst og indledte mønstret for de uddelinger, som fulgte efter. Om denne afgørende begivenhed er det nedskrevet, at Adam »velsignede … Gud og blev fyldt af ånden og begyndte at profetere om alle jordens slægter og sagde: Velsignet være Guds navn, thi på grund af min overtrædelse er mine øjne blevet åbnet, og i dette liv skal jeg have glæde, og atter i kødet skal jeg se Gud.

Og Eva, hans hustru, hørte alt dette og blev glad og sagde: Var det ikke for vor overtrædelse, ville vi aldrig have fået afkom og ville aldrig have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsning og det evige liv, som Gud giver alle de lydige.

Og Adam og Eva velsignede Guds navn, og de kundgjorde alt for deres sønner og døtre« (Moses 5:10-12).

Helaman, en fordums amerikansk profet underviste sine sønner Nephi og Lehi: »Og nu, mine sønner, ihukom, ihukom, at det er på vor Forløsers klippe, på Kristus, Guds Søn, I må bygge jeres grundvold, så at når djævelen sender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når al hans hagl og frygtelige uvejr skal ramme jer, at det da ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den evige pines afgrund på grund af klippen, som I er bygget på, hvilken er en sikker grundvold, en grundvold, som menneskene ikke kan falde på, dersom de bygger derpå« (Helaman 5:12).

Det måske mest magtfulde vidnesbyrd om Frelseren i denne uddeling blev givet i 1832 af profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon:

»Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever!

Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten, som vidnede, at han er Faderens Enbårne, at ved ham, gennem ham og af ham, eksisterer og skabtes verdenerne« (L&P 76:22-24).

De tredje karaktertræk for profeterne er, at deres lærdomme er nedskrevet og at jordens indbyggere bliver belært herom af efterfølgende profeter og lærere. Herren sagde til Moses i Det Gamle Testamente: »Kom op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem (2 Mos 24:12).

Herrens levende profeter har i dag givet et lige så stærkt vidnesbyrd i 1995, da de vidnede for verden om ægteskabets og familiens hellige natur:

Vi, Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, erklærer højtideligt, at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for hans børns evige skæbne …

Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan …

Vi opfordrer ansvarlige borgere og offentlige ansatte overalt til at fremme de skridt, der har til hensigt at bevare og styrke familien som samfundets grundlæggende bestanddel« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, okt. 1998, s. 24).

Senere gav de også deres personlige vidnesbyrd som Herrens apostle om Jesu Kristi mission:

»Vi bærer højtideligt vidnesbyrd om, at hans liv, der spiller en central rolle i menneskets historie, hverken begyndte i Betlehem eller endte på Golgata. Han var Faderens Førstefødte, den Enbårne Søn i kødet, verdens Forløser …

Vi vidner, at Han en dag vil vende tilbage til jorden … Han skal herske som Kongernes Konge og regere som Herrernes Herre, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal tilbede ham. Enhver af os skal fremstilles for Gud for at blive dømt efter vore gerninger og vores hjertes ønsker« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, april 2000, s. 2-3).

Kernen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lærdomme er at videregive til hver eneste oprigtige menneskes ånd, som vil spørge Gud i tro, et personligt vidnesbyrd om vor Herre og Frelser og profeternes rolle fra tidernes morgen og lige til denne stund. Jeg vidner om, at profeterne har efterfulgt hinanden fra Joseph Smith, som var denne uddelings første profet, til Gordon B. Hinckley, som er Herrens profet i dag. Om dette bærer jeg mit vidne og mit vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. Amen.