Hellige i Hyderabad i Indien

Den 400 år gamle by Hyderabad i Indien myldrer med en befolkning på ca. 4,2 millioner indbyggere. I denne by, hvor den gamle verdens charme er blandet med vækst og aktivitet, kan de, der går på dens gader, høre Indiens mange sprog.

Det officielle sprog er hindi, som tales af 30% af befolkningen. Engelsk er det sekundære officielle sprog og det mest udbredte inden for højere uddannelse, regering og handel. Mormons Bog er oversat til hindi og telugu, og uddrag fra Mormons Bog er oversat til bengali og tamil. Herudover er der mindst 300 kendte sprog i Indien, men et sprog er universelt – Åndens sprog.

Fra Kirkens beskedne begyndelse i Indien i 1850, er den vokset til tre distrikter med 22 grene i dette fortrinsvis hinduistiske land. Den første kirkebygning i byen Hyderabad, et center for videnskab og teknologi i det sydlige Centralindien, forventes færdig i december 2003.

»Det er en drøm, der går i opfyldelse,« siger den 18-årige Gundey Solomon Israel, som kaldes ved sit sidste navn. »Alene kirkebygningens design får mig til at mærke Ånden. Jeg er min Fader i Himlen taknemmelig for at besvare mine bønner.«

Med opførelsen af kirken får Kirkens medlemmer og undersøgere i Hyderabad en smuk bygning, hvor de kan mødes og mærke Åndens sprog røre deres hjerte, ligesom det skete for Israel for tre år siden.

»Da jeg første gang kom i kirken, var jeg overrasket ved at se kærligheden blandt de hellige. De var så glade. Jeg kunne se evangeliets glød på deres ansigter,« mindes Israel.

Den 17-årige Madhu Bunga mindes ligesom Israel den første gang, han overværede et kirkemøde og mærkede Ånden.

»Det glædede mig at se så mange fremmede komme hen og sætte sig ved mig og tale med mig om mit liv,« siger Madhu, som overværede sit første kirkemøde i december 2000. »Jeg var forbavset over, hvordan de underviste og benyttede Guds Ånd til at forstå noget. Jeg elskede det, og jeg løb hjem og tænkte, at hele verden lå for mine fødder.«

Madhu og andre unge medlemmer af Kirken fastholder Ånden i deres tilværelse ved at komme i kirke, deltage i seminar og tjenesteprojekter i lokalområdet.

»Jeg er det eneste medlem af Kirken i min familie,« siger Madhu. »For at forblive stærk deltager jeg regelmæssigt i seminar. Vi har udført mange tjenesteprojekter, som at gå hen til en institution for at undervise børn i engelsk, have det sjovt og spille spil. Jeg gik med de unge mænd og piger til et offentligt hospital for at male væggene, og vi hjalp kirkemedlemmer, da de flyttede.«

Joseph Cornelius er præsident for Hyderabad 1. Gren. Han anerkender også betydningen af tjeneste og at overvære Kirkens møder for at mærke Ånden.

»Medlemmerne har tjene-steprojekter som at indsamle tøj til et børnehjem en gang om året,« fortæller præsident Cornelius. »Vi deltager i alle Kirkens møder og aktiviteter. Vi har familiebøn og familieaften.«

For nylig indsamlede medlemmer fra Hyderabad 1. og 2. Gren gammelt tøj og købte ris og korn til et drengehjem. De mennesker, som driver hjemmet, går hen til en togstation i området og finder drenge, som bor der, og tager dem med tilbage, så de har et sted at sove. Skoleundervisning og rådgivning tilbydes også på hjemmet.

Da Kirkens medlemmer kom til hjemmet, blev de varmt modtaget. Efter megen snak og udveksling af spil og latter, sleb medlemmerne hjemmets vægge ned. De trængte kraftigt til at blive repareret. Der blev skænket maling, som blev påført, hvilket gav hjemmet et rent og muntert udseende.

Uanset om det er som tjenesteprojekt eller ved en venskabelig samtale om evangeliet, så fortsætter Ånden med at hviske om evangeliet til mange i Hyderabad. Selv om Åndens sprog er mildt, er det klart og forener de hellige i et af de mest folkerige lande i verden.