Vælg barmhjertighed: Den gode del

Det er vidunderligt at være sammen som søstre i Hjælpeforeningen, pagtskvinder i Herrens gengivne evangelium. Hver af jer – uanset alder, stadium i livet eller omstændigheder – er nødvendige, værdifulde og elskede i Hjælpeforeningen. Tak for at være dem, I er, tak for alt det, I gør.

På mit kontor hænger der et vidunderligt maleri, der forestiller Jesus sammen med Maria og Martha.¹ Hver dag, når jeg hilses af dette maleri, tænker jeg på vore udfordringer som kvinder. Søster Hughes, søster Pingree og jeg har følt os inspireret til at bruge beretningen om Maria og Martha som tema for vores møde. Herren har lært os, at ét er fornødent: Vælg den gode del.² Det er det, vi skal tale om i aften, at vælge den gode del.

Martha boede i den lille by Betania, hvor hun »tog imod« Jesus i sit hjem. »Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig [også] ved Herrens fødder og lyttede til hans ord«³ Begge kvinder elskede Herren. Og »Jesus elskede Martha og [Maria].«⁴ Deres forhold gik i virkeligheden ud over det sædvanlige, for på dette tidspunkt kunne kvinder normalt ikke drøfte evangeliet med mænd.

Ved en lejlighed var Martha ved at lave mad og, som skrifterne siger, »var travlt optaget af at sørge for ham.«⁵ Hun var med andre ord ret stresset!

Maria, derimod, »satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord,«⁶ mens Martha blev mere og mere vred over, at ingen hjalp hende. Lyder det bekendt? Tror I, at hun tænkte: »Hvorfor sidder Maria der, mens jeg skal svede over komfuret?« Derfor vendte Martha sig mod Jesus og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«⁷

Herrens blide invitation til Martha har måske overrasket hende. »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«⁸

Frelserens svar tydeliggjorde klart, hvad der havde størst betydning. Den aften i Marthas hjem var den gode del ikke i køkkenet; det var ved Herrens fødder. Middagen kunne vente.

Ligesom Maria hungrer jeg efter at mætte mig ved Frelserens fødder, mens jeg ligesom Martha på en eller anden måde skal finde døren til vaskerummet, tømme min postkasse og servere noget andet end kold pizza for min mand. Jeg har 15 børnebørn, hvis små, blide ånder og daglige udfordringer, jeg gerne vil forstå bedre, og desuden har jeg også en noget krævende kirkekaldelse! Jeg har ikke masser af tid. Som alle jer, må jeg vælge. Vi forsøger alle at vælge den gode del, som ikke kan tages fra os, og at afbalancere det åndelige og det timelige i vores liv. Ville det ikke være let, hvis vi skulle vælge mellem besøgsundervisning eller bankrøveri? I stedet er vore valg ofte mere nuancerede. Vi skal vælge mellem mange værdige muligheder.

Maria og Martha er jer og mig, de er alle søstre i Hjælpeforeningen. Disse to elskede Herren og ønskede at vise denne kærlighed. Ved denne lejlighed udtrykte Maria sin kærlighed ved at lytte til hans ord, mens Martha udtrykte sin ved at tjene ham.

Martha mente, at hun gjorde det rette, og at hendes søster skulle hjælpe.

Jeg tror ikke, at Herren sagde, at der er Martha’er, og at der er Maria’er. Han nedgjorde ikke Marthas bekymring, men fik hende til at fokusere på noget andet ved at sige: Vælg den gode del. Og hvad er det? Profeten Lehi lærte os, at vi skal »se hen til den store Formidler og lytte til hans store bud, være tro mod hans ord og vælge evigt liv, i overensstemmelse med hans hellige ånds vilje.«⁹

En af de ting, der er nødvendigt at vælge, er evigt liv. Vi vælger dagligt. Når vi søger, lytter og følger Herren bliver vi indesluttet i hans kærligheds arme – en kærlighed, som er ren.

Mormon lærte os, at »den kærlighed, som er Kristi rene kærlighed, forbliver evindelig.«¹⁰ Kristi rene kærlighed. Lad os se på det. Hvad betyder denne sætning? Vi finder en del af svaret i Josva: »Men følg omhyggeligt den lov … I skal elske Herren jeres Gud … og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.«¹¹ Barmhjertighed er vores kærlighed til Herren, som vises ved vore tjenestegerninger, tålmodighed, barmhjertighed og gensidig forståelse.

Yderligere indsigt i Kristi rene kærlighed findes i Ether: »[Jesus] har elsket verden således, at [han] har nedlagt [sit] liv … for at [han] igen kunne tage det op og berede et sted for menneskenes børn. Og nu ved jeg, at den kærlighed, som [han] har næret for menneskenes børn, har været sand kærlighed.«¹² Kærlighed er også Herrens kærlighed til os, som vises ved hans tjenestegerninger, tålmodighed og forståelse.

»Kristi rene kærlighed,«¹³ henviser ikke kun til vores kærlighed til Frelseren, men til hans kærlighed til os.

Historien om Maria og Martha viser også, hvordan kærlighedens gave kan blive formindsket. I Marthas anmodning om hjælp var der en uudtalt, men tydelig dom: »Jeg har ret, hun har uret.«

Dømmer vi hinanden? Kritiserer vi hinanden for personlige valg, idet vi mener, at vi ved bedre, når vi i virkeligheden sjældent forstår en andens særlige situation eller personlige inspiration? Har vi nogen sinde sagt: »Hun arbejder uden for hjemmet.« Eller: »Hendes søn kom ikke på mission.« Eller: »Hun er for gammel til en kaldelse.« Eller: »Det kan hun ikke – hun er enlig.« Sådanne domme, og mange andre som dem, fratager os den gode del, denne Kristi rene kærlighed.

Vi mister også denne gode del af syne, når vi sammenligner os selv med andre. Hendes hår er pænere, mine ben er tykke, hendes børn har flere talenter, eller hendes have er mere produktiv … søstre, I kender møllen. Vi må ikke gøre det. Vi kan ikke tillade os selv at føle os utilstrækkelige ved at fokusere på, hvem vi ikke er, i stedet for hvem vi er! Vi er alle søstre i Hjælpeforeningen. Vi kan ganske enkelt ikke kritisere, sladre eller dømme og beholde Kristi rene kærlighed. Kan I høre Herrens smukke formaning: »Martha, Martha …?«

Ældste Marvin J. Ashton bemærkede smukt: »Den største barmhjertighed kommer måske, når vi er venlige over for andre, når vi ikke dømmer eller placerer andre i en bås, når vi ganske enkelt lader tvivlen komme andre til gode og forbliver tavse. Barmhjertighed er at acceptere andres forskelle, svagheder og fejl; at have tålmodighed med nogen, der har svigtet os; eller at modstå fristelsen til at blive fornærmet, når en anden ikke klarer noget, sådan som vi havde håbet. Barmhjertighed er at nægte at benytte sig af en andens svaghed og at være villig til at tilgive én, der har såret os. Barmhjertighed er at forvente det bedste af hinanden.«¹⁴

Når vi udøver barmhjertighed, kommer vi til at kende en søsters hjerte. Når vi kender en søsters hjerte, er vi anderledes. Vi vil ikke dømme hende. Vi elsker hende ganske enkelt. Jeg indbyder jer til ikke kun at elske hinanden mere, men at elske hinanden bedre. Når vi gør dette, vil vi komme til at vide med sikkerhed, at »kærligheden bortfalder aldrig.«¹⁵

Som det så ud i tilfældet med Martha så er min barmhjertige indstilling noget af det første, der forsvinder, når jeg bliver bebyrdet og bekymret. Er det også sådan for jer?

Jeg har lært, at den bedste måde at genvinde barmhjertighed på er at ubebyrde mig selv og ganske enkelt elske og tjene Herren. Hvordan gør vi det? Vi begynder hver dag med at knæle i bøn til vor himmelske Fader, vi hører hans ord ved dagligt skriftstudium, og vi følger den vejledning, vi modtager. Når vi husker at sætte Kristus først, husker vi også at elske andre. »Vi elsker, fordi han elskede os først.«¹⁶ Det er barmhjertighedens evige kredsløb. Søstre: »Kærligheden ophører aldrig.«¹⁷

Da jeg modtog denne kaldelse, ønskede jeg af hele mit hjerte at have nok kærlighed til oprigtigt at elske hver eneste søster i Kirken. Jeg ønskede, at min større kærlighed ville hjælpe jer med at føle Herrens kærlighed i jeres tilværelse. Jeg bad til vor himmelske Fader »af [mit] ganske hjerte, at [det] må være fyldt med denne kærlighed, som han har skænket alle dem, som er hans Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere.«¹⁷

Vores lærer i Søndagsskolen foreslog sidste år i december, at vi til Herren omkring tiendeopgørelsen aflagde et personligt regnskab for vores studium og anvendelse af et evangelisk princip. Jeg havde den overvældende følelse, at mit studium skulle fokusere på barmhjertighed. Denne tilskyndelse blev bekræftet ved nadvermødet, og jeg vidste, at jeg havde modtaget vejledning fra Herren.

Når jeg er sammen med mange af jer, har jeg oplevet en overvældende kærlighed til jer og jeres godhed. Jeg har følt mig ydmyg over jeres opretholdende støtte. Mine ønsker om at tjene jer er blevet større. Disse er barmhjertighedens følelser, disse er svarene på mine bønner, disse er nogle af de smukkeste øjeblikke i min kaldelse. Det må være lykkedes lidt for mig, for nogle af mine børn spørger om, hvorfor jeg har været så rar på det sidste. Til december er jeg i stand til at aflægge regnskab over for vor himmelske Fader for min indsats for at forstå og udøve barmhjertighed.

Ligesom Herren gjorde det i tilfældet med Maria og Martha, vil han vise os denne gode del, som ikke skal tages fra os. Han vil give os barmhjertighed, denne Kristi rene kærlighed, for »kærligheden ophører aldrig«.

Kære søster, ét er fornødent, at følge ham hver dag. Vælg I derfor Kristus, Herren. Vælg at mætte jer ved hans ord. Vælg at stole på ham i himlen. Vælg at være opmærksom på hans kærlighed. Vælg at give ham hele jeres hjerte. Vælg derfor den gode del.

Dette beder jeg om, i Jesu Kristi navn. Amen.