Lad vores røst blive hørt

Efteråret er der, hvor tv-serier begynder igen, og tv-selskaberne viser deres nye serier. En ven fortalte mig, at der begyndte 37 nye TV-serier i USA her i efteråret. Da han læste anmeldelserne, fandt han, at der var meget få, hvis overhovedet nogen, som han ville ønske, at hans børn så. De fleste TV-serier, film og reality TV indeholder umoral, vold og en diskret latterliggørelse af traditionelle værdier og traditionelle familier. Hvert år virker det som om, de nye serier bliver værre og skubber grænsen for, hvad fjernsynsseerne vil acceptere. Det, der kommer fra Hollywood, fra internettet og i meget af nutidens musik skaber et net af forfald, der kan tage vores børn til fange og skade os alle.

Kirkeledere har til ansvar at tale om moral og at vejlede individer og familier. Familien er samfundets grundlæggende enhed, det er evighedens grundlæggende enhed. Og når kræfter truer familien, må Kirkens ledere derfor reagere.

Familien er centrum i vor Himmelske Faders plan, fordi vi alle er del af hans familie, og fordi det jordiske liv er vores mulighed for at skabe vores egen familie og påtage os rollen som forælder. Det er i vores familier, at vi lærer ubetinget kærlighed, som er det tætteste, vi kan komme på at efterligne Guds kærlighed. Der er i familierne, at værdier bliver belært, og karakteren bliver opbygget. Far og mor er kaldelser, som vi aldrig bliver afløst fra, og der er ingen ledelse, der er vigtigere end det ansvar, vi har for Guds åndebørn, som kommer ind i vores familier.

Når man ser familier, og de farer familier står over for i vor tid, i denne sammenhæng, er det ikke overraskende, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bruger magtfulde ord i familieproklamationen: »Vi advarer om, at personer … som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag skal stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter.«¹ En sådan profet var Malakias, der formanede forældre at vende deres hjerte til deres børn og børnenes til deres forældre, så landet ikke skal slås med forbandelse (se Mal 3:24).

Til disse advarsler, der er så gamle som Det Gamle Testamente og så nuværende som familieproklamationen, tilføjer jeg min egen advarselsrøst, især angående nutidens medier og den magtfulde, negative påvirkning, de kan have på familier og på familielivet.

På grund af dens utrolige størrelse udtrykker medierne i vor tid umådelige mange holdninger, der står i skarp kontrast til hinanden. Som modsætning til den meget skadelige og eftergivende side tilbyder medierne meget, der er positivt og godt. Fjernsynet tilbyder kanaler med historie, videnskab og uddannelse. Man kan stadig finde film og komedier og dramaer, der underholder og opløfter og som tydeligt afspejler konsekvenserne ved ret og forkert. Internettet kan være et vidunderligt værktøj til at finde information og til at kommunike, og der er en utømmelig forsyning af god musik i verden. Derfor er vores største udfordring at træffe kloge valg om, hvad vi lytter til, og hvad vi ser på.

Som profeten Lehi sagde, så er vi, på grund af Kristus og hans forsoning, »fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget … [fri] til at vælge frihed og evigt liv … eller fangenskab og død« (2 Nephi 2:26-27).

De valg, som vi træffer med hensyn til medierne, kan være symbolske for de valg, som vi træffer i vores tilværelse. Hvis vi vælger de smarte, de pirrende, de tarvelige tv-programmer eller film, kan vi, hvis vi ikke passer på, risikere at vælge de samme ting i vores tilværelse.

Hvis vi ikke træffer kloge valg, kan medierne ødelægge vores familier og trække vores børn væk fra den smalle evangeliske sti. I den virtuelle virkelighed og den virkelighed, man ser på de store og de små skærme, bliver familieskadende synspunkter og adfærd ofte fremstillet som behagelig, som smart, som spændende og som normal. Ofte er mediernes mest ødelæggende angreb på familien ikke direkte eller åbenlyst umoralske. Den intelligente ondskab er for snu til det, fordi den ved, at de fleste mennesker stadig tror på familien og på traditionelle værdier. I stedet er angrebene diskrete og amoralske – emner som forkert og rigtigt kommer slet ikke »på tale. Umoral og seksuelle hentydninger er overalt, og det får nogen til at tro, at fordi alle gør det, så må det være i orden. Dette skadelige onde er ikke et eller andet sted langt borte, det kommer direkte ind i vores hjem, direkte til vores families kerne.

For at være stærk og lykkelig skal familier næres ved de sandheder, der omtales i vores 13. trosartikel – ved en tro på, at vi skal »være ærlige, sandfærdige, kyske, velgørende og dydige og gøre godt mod alle.« Heldigvis er der mange ligesindede mænd og kvinder i alle kulturer og trosretninger, som også søger det, der er »dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«

Men vi lever i de sidste dage, de dage som apostlen Paulus refererede til, da han advarede om vor tid som værende en, hvor mennesker vil blive »egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere … ukærlige … sladderagtige … fjender af det gode … fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud« (2 Tim 3:1-4).

Rænkefulde mennesker, der er mere interesseret i at tjene penge end at gøre godt, ophidser »folket til … ugudelighed« (se Alma 11:20), og forhindrer en storslået brug af det, som medierne kunne bruges til.

Den nye moral, der bliver prædiket fra mediernes talerstol er ikke andet end den gamle umoral. Den angriber religion. Den underminerer familien. Den gør det gode til noget dårligt, og det dårlige til noget godt. Den angriber sanserne og mishandler sjælen med beskeder og billeder, der hverken er dydige, elskelige, har godt lov eller er prisværdige.

Tiden er nu inde til, at medlemmer af Kirken er nødt til at lade sig høre og slutte sig sammen med de mange andre bekymrede mennesker, der modsætter sig den krænkende, ødelæggende og ondskabsfulde mediepåvirkning, der fejer hen over jorden.

Ifølge Kaiser Family Foundation er procentdelen af tv-udsendelser i den bedste sendetid med seksuelt indhold steget fra 67 procent i 1998 til 75 procent i 2000.² Medier med denne type indhold har adskillige negative virkninger. Det skaber en usympatisk holdning til kvinder, der ofte bliver vist som brugsgenstand og ikke som Guds dyrebare døtre, der er afgørende for hans evige plan. De længe skattede værdier om afholdenhed fra intime handlinger før ægteskabet og fuldstændig troskab mellem mand og hustru efter ægteskabets indgåelse latterliggøres og fremstår som uvæsentligt. Børn og unge bliver forvirrede og vildledt ved den umoralske opførsel, som de såkaldte stjerner, som de beundrer og ønsker at ligne, udviser. I den moralske forvirring, der er skabt af medierne, forlader man nu evige værdier.

Vi ser en hastig stigning af »net-porno«, hvor man bliver afhængig af sex via internettet. Nogle er blevet så afhængige af at se på internet-pornografi og deltage i farlige online chatforum, at de ignorerer deres ægteskabspagt og familieforpligtelser og ofte sætter deres job på spil. Mange bryder loven. Andre udvikler en tolerance over for deres egen perverse adfærd og satser endnu mere for at tilfredsstille deres egen umoralske afhængighed. Når afhængige mister alt af virkelig og evig værdi, smuldrer ægteskaber bort, og forhold svigter.

En socialforsker har udtalt: »Fjernsynet … har erstattet familien, skolen og kirken – i den rækkefølge – som det primære [instrument] til interaktion og videregivelse af værdier … Grådighed, udsvævelser, vold, ubegrænset tilfredsstillelse, fravær af moralsk tilbageholdenhed … er det vores børn dagligt udsættes for i en glamourøs indpakning.«³

Vi skal være bekymrede over de voldelige og seksuelt ladede tekster, der er i meget af nutidens musik og den relativt ny »kunstform«, som musikvideoer kaldes. Ifølge forskning i industrien er 40 procent af dem, der ser musikvideoer, under 18. En rapport fremfører, at omtrent tre fjerdedele af alle musikvideoer, som fortæller en historie, bruger seksuelle billeder, og i omtrent halvdelen er der vold.⁵ Og modens tendenser, som bliver vist i disse billeder, er så langt fra at være »dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt«, som noget kan være. Vor tid er vitterligt en tid, hvor mennesket »kalder det onde godt og det gode ondt« (Es 5:20).

Lad mig gentage, at familien er hovedmålet for den ondes angreb, og skal derfor være hovedmålet for vores beskyttelse og forsvar. Som jeg har sagt før, når man forsøger at tænke over det fra et djævelsk-taktisk synspunkt, giver det for Satan mening at bekæmpe familien. Når han ønsker at skabe kaos i Herrens værk, forgifter han ikke hele verdens forsyning af jordnøddesmør, for derved at bringe hele Kirkens missionering i knæ. Han sender ikke en plage med halsbetændelse til at ramme Mormontabernakelkoret. Han lovgiver ikke mod grøn frugtgele og sammenkogte retter. Når det onde ønsker at skade og forstyrre essensen af Guds værk, så angriber det familien. Det gør det ved at forsøge at lade hånt om kyskhedsloven, at forvirre kønsroller, at gøre os følelsesløse over for vold, at gøre det normalt at bruge et groft og blasfemisk sprog og at få umoralsk og afvigende adfærd til at virke som hovedreglen snarere end undtagelsen.

Vi skal huske Edmund Burkes udtalelse: »Det eneste, der er nødvendigt for, at de onde kan sejre, er, at de gode ingenting gør.«⁶ Vi skal sammen med andre bekymrede borgere i hele verden lade vores røst blive hørt i modsætning til de nuværende tendenser. Vi er nødt til at fortælle folkene bag de stødende medier, at vi har fået nok. Vi er nødt til at støtte programmer og produkter, der er positive og opløftende. Vi kan slutte os sammen med naboer og venner, der deler vores bekymring, og sende et klart budskab til dem, der er ansvarlige. Deres adresser kan findes på deres internetsider og hos de lokale filialer. Breve og e-mail har en større påvirkning end de fleste mennesker er klar over, især dem, der er ligesom denne, som en søster fra Hjælpeforeningen sendte, hvori der stod: »Jeg repræsenterer en gruppe på over hundrede kvinder, der mødes hver uge og ofte taler om den skadelige påvirkning, som jeres program har på vores børn.«

Selvfølgelig er den enkleste måde at protestere mod medier, der har en skadelig påvirkning, blot at undlade at se det, at læse det eller at spille det. Vi bør lære vores familiemedlemmer at følge Det Første Præsidentskabs råd til de unge. Deres råd angående underholdning og medier er meget tydelig, som det ses i brochuren »Til styrke for de unge«:

»Overvær, se eller deltag ikke på nogen måde i underholdning, der er vulgær, umoralsk, voldelig eller pornografisk. Deltag ikke i underholdning, der på nogen måde præsenterer umoralitet eller voldelig adfærd som acceptabel …

Hav mod til at forlade en film eller et videoparty, slukke for en computer eller et fjernsyn, skifte radiokanal eller lægge et blad fra dig, hvis det, der vises, ikke lever op til vor himmelske Faders standarder. Gør det, også selv om andre ikke gør det.«⁷

Brødre og søstre, lad jer ikke blive misbrugt. Lad jer ikke blive manipuleret. Støt ikke de programmer, der krænker traditionelle familieværdier. Vi er måske en lille røst til at begynde med, men lad os desuagtet sige vores mening og opmuntre medierne til at være mere opløftende, inspirerende og acceptable.

Ud over at lade vores røst blive hørt, lad mig slutte med syv ting, som hver forældre kan gøre, for at minimere den negative påvirkning, som medier kan have på vores familie.

1. Vi skal holde familieråd og beslutte, hvordan vores mediestandarder skal være.

2. Vi skal have kvalitetstid sammen med vores børn, så vi altid er den primære påvirkning i deres liv, og ikke medierne eller gruppepres.

3. Vi skal selv træffe gode valg angående medier og sætte gode eksempler for vores børn.

4. Vi skal begrænse den tid, som vores børn hver dag bruger på at se TV eller spille videospil eller benytte internettet. En menneskeskabt virkelighed må ikke blive deres virkelighed.

5. Vi skal bruge internet-filtre og undgå skadelige TV-programmer for at forhindre vores børn i at »falde over« ting, som de ikke bør se.

6. Vi skal have fjernsynet og computeren i de rum i huset, der er mest anvendt, ikke i soveværelser eller på private steder.

7. Vi skal tage os tid til at se passende medier sammen med vores børn og diskutere med dem, hvordan man kan træffe valg, der vil opbygge og styrke, i stedet for at nedbryde og ødelægge.

Må Gud velsigne os med mod og visdom til at gøre, hvad hver enkelt af os kan, for at vende udviklingen i medierne væk fra mørket og hen mod lys og sandhed. Min bøn er, at vores familier må være stærke og sande mod evangeliets principper. I Jesu Kristi navn. Amen.