Shoppingturen

Min mor og jeg var ude at handle, da jeg fik øje på en sort nederdel, som jeg bare måtte eje. Jeg prøvede den på og trådte ud for at vise den til min mor. Hun tøvede lidt, inden hun sagde: »Jeg synes, at den er en anelse kort, Becky.« Jeg svarede, at det mente jeg skam ikke, og jeg forsikrede hende om, at alle pigerne på skolen gik klædt på lignende måde – nogle endda mere lårkort. I flere minutter prøvede jeg at få hende til at synes om nederdelen.

Til sidst sagde min mor meget bestemt: »Den er for kort. Vi køber den ikke. Gå ind og klæd dig om.«

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor hun var så streng, især når jeg følte, at jeg var gammel nok til selv at vælge, hvad jeg skulle gå i. Vores shoppingtur var ødelagt, og vi kørt hjemad i tavshed.

Til sidst sagde min mor: »Grunden til, at jeg ikke lod dig købe den nederdel, er, at den ikke passede til dig, Becky. Den nederdel var for kort, og den afspejlede ikke den, du virkelig er. Du er Guds datter.«

Min mors forklaring lærte mig et princip, som jeg altid vil huske på. Jeg er Guds datter, og alt, hvad jeg gør eller ifører mig, afspejler, hvad jeg mener om mig selv, og hvad jeg føler for min himmelske Fader og min Frelser.

Det er en konstant kamp at klæde sig sømmeligt, men jeg er taknemlig for, at jeg ikke gav efter og gik på kompromis med mine standarder. Jeg ved, at hvis vi virkelig forstår, at vi er Guds børn, overvinder vi ethvert ønske om at klæde os som resten af verden.