Sådan giver man

Det var en sommerdag. Min mor døde først på eftermiddagen. Min far, min bror og jeg var taget hjem fra hospitalet, bare os tre. Vi lavede os en hurtig mellemmad, og så talte vi med de gæster, der var kommet for at kondolere. Det blev sent, tusmørket faldt på, og jeg kan huske, at vi endnu ikke havde tændt lyset.

Far lukkede op. Det var tante Catherine og onkel Bill. Jeg kunne se, at onkel Bill havde et glas kirsebær i hånden. Jeg kan stadig se de røde, næsten violette kirsebær og det skinnende gyldne låg på glasset. Han sagde: »Det kan være, I kan bruge dem her. I har vel næppe fået dessert.«

Det havde vi ikke. Vi satte os omkring køkkenbordet alle tre, hældte nogle kirsebær i skåle og spiste dem, mens onkel Bill og tante Catherine vaskede tallerkener op.

Så vidt som jeg kan se det, består det at give en gave af tre dele. Jeg vil nu illustrere dem ud fra den gave, som kirsebærrene var.

For det første vidste jeg, at onkel Bill og tante Catherine følte det samme, som jeg følte. De må have vidst, at vi var for trætte til at lave noget særlig mad. De må have vidst, at en skål kirsebær for en stund ville få os til at føle os som en familie igen. Jeg kan ikke huske, hvordan kirsebærrene smagte, men jeg kan huske, at nogen forstod mine følelser og følte med mig.

For det andet vidste jeg, at gaven var givet frit. Jeg vidste, at onkel Bill og tante Catherine af egen fri vilje havde valgt at komme med gaven. Gaven syntes at give dem glæden ved at give.

Og for det tredje var det et offer. Jeg vidste, at tante Catherine havde syltet de kirsebær til sin familie. De må have holdt meget af kirsebær. Men hun tog den glæde fra dem selv og gav den til mig. Det er et offer. Men siden har jeg fået øjnene op for denne fantastiske kendsgerning: Onkel Bill og tante Catherine må have ment, at de ville få større glæde ud af det, hvis jeg fik kirsebærrene, end hvis de selv fik dem.

Sand gavegivning omfatter tre ting: Man føler med modtageren, man giver frit og man betragter offeret som en gevinst.

Gud Faderen gav sin Søn, og Jesus Kristus gav os forsoningen – en gave, som har ufattelig stor betydning og værdi for os alle. Jesus gav sin gave frit og villigt til os alle. Et af de sikre tegn på, at et menneske har modtaget Frelserens forsoningsgave, er, at vedkommende er villig til at give.