Det kunne have været mig

Da jeg var syv år, flyttede der en ny pige ind i nabolaget, og vi blev gode veninder. Vi holdt af de samme ting, og vi øvede en god indflydelse på hinanden. Vi traf kloge valg, fordi vore forældre havde lært os at være fornuftige.

Men da vi kom i sjette klasse, begyndte vi at træffe forkerte valg, fordi vi gerne ville accepteres af vore venner, som havde lavere standarder. Det følgende år besluttede jeg at finde nye venner, så jeg igen kunne træffe gode valg ved at efterleve højere standarder. Det eneste problem var, at min veninde og jeg stadig var veninder, og jeg havde ikke lyst til at holde op med at omgås hende.

Det var svært at gøre det, som jeg blev nødt til at gøre. Hele mit liv har jeg lært, at man skal vælge gode venner og værne om sine høje standarder. Jeg havde ikke noget vidnesbyrd om, hvorfor det var så vigtigt, så jeg måtte bare stole på, at det var korrekt. I løbet af sommeren og op gennem ottende klasse så vi mindre til hinanden og begyndte at gå i hver sin retning.

Jeg opdagede velsignelserne ved denne beslutning senere samme år. Mine tidligere venner besluttede at tage spiritus med i skole. De lokkede nogle andre piger til at drikke, og de kom alle sammen i vanskeligheder. Jeg indså, at en af de piger kunne have været mig. Hvis jeg havde været sammen med dem, er det ikke sikkert, at jeg havde været stærkt nok til at stå fast ved min overbevisning.

Når jeg tænker på de konsekvenser, som jeg skulle havde kæmpet med, føler jeg mig overvældet. Jeg kunne være kommet ud i et alkoholmisbrug, været kommet i konflikt med loven, have mistet mine forældres tillid, men værst af alt, så kunne jeg have forrådt den tillid, som min himmelske Fader har vist mig.

Jeg ved, at det profeten siger om at efterleve standarderne er til vores eget bedste. Selv om det måske kan virke ubelejligt, så hjælper det os åndeligt, fysisk, mentalt og på måder, som vi slet ikke er klar over.