2009
Fra Bondi Rescue til Baguio Rescue
April 2009


Fra Bondi Rescue til Baguio Rescue

Blake McKeown, der er kendt som den unge livredder i den australske tv-serie Bondi Rescue, forlod sin post på stranden i maj for at udføre en anden form for redningshjælp. Han har taget imod en kaldelse til at tjene i Baguio i Filippinerne. Han fortalte denne nyhed og om sit syn på den til kolleger og publikum på showet.

»Jeg blev vildt glad, da jeg fandt ud af, at jeg skulle til Filippinerne,« sagde han. »Jeg kommer helt sikkert til at savne stranden, men det er vigtigt for mig at tage på mission. Det er noget, jeg har forberedt mig på hele mit liv.«

Blake siger: »Der er intet, jeg hellere har villet gøre de sidste to år end at arbejde på stranden – det er verdens bedste job – men de næste to år er der intet, jeg hellere vil end at udføre en mission. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ikke en religion, man bare kan sige, at man er en del af; det er en religion, man lever. Det er mit liv. Jeg ville være et helt andet menneske, hvis det ikke var for Kirken.«

Blake McKeown fra tv-serien Bondi Rescue har taget imod en kaldelse til at tjene som missionær i Filippinerne.