Skulle jeg opgive skolen for at tage på mission?

Jeg afsluttede skolen i 1992 og indsendte så straks mine missionspapirer Da kaldelsen endelig kom, var jeg lige blevet optaget på et af de bedste universiteter i Nigeria, hvor jeg skulle læse medicin.

I Nigeria er det en kamp at blive optaget på lægestudiet og ikke noget, man siger nej til. Da venner og familiemedlemmer pressede mig til at opgive min mission, forklarede jeg, at det var mit ansvar at tjene, og jeg havde glædet mig til det, siden jeg var blevet medlem af Kirken seks år tidligere. Jeg var sikker på, at jeg kunne blive genoptaget på lægestudiet efter min mission, men mange mente, at jeg ville komme til at fortryde min beslutning.

Jeg er taknemlig for de hjemmelærere, familiemedlemmer og venner i Kirken, som støttede min beslutning om at tjene. Seminardeltagelse, skriftstudium og efterlevelse af evangeliet gjorde mig i stand til at stå fast ved min overbevisning.

Som missionær satte jeg mig personlige mål og arbejdede hårdt. 24 måneder senere blev jeg afløst. Herren velsigner hjemvendte missionærer, men han har ikke lovet, at de bliver skånet for prøvelser. For den hjemvendte nigerianske missionær omfatter disse prøvelser arbejdsløshed og manglende midler til uddannelse.

De første tre år efter min mission bestod jeg tre adgangseksaminer, men blev ikke genoptaget på lægestudiet. I de tre år kunne jeg heller ikke finde noget arbejde. Jeg var fristet til at tro på, at nogle af mine venner og familiemedlemmer havde haft ret, og at det havde været en fejltagelse at takke nej til optagelsen på lægestudiet.

På min mission havde jeg lært at lægge mine byrder på Herren, så jeg lod ham lede mit liv, som det syntes ham bedst. Så snart jeg gjorde det, begyndte det hele at gå bedre – men ikke som jeg havde regnet med.

En fastesøndag besluttede jeg at faste og bede intenst om Herrens hjælp. Den aften bankede det på min dør. Da jeg lukkede op, så jeg til min forbløffelse en bekendt, som jeg havde mødt på et sikkerhedskursus, jeg havde deltaget i et halvt år tidligere. Han fortalte mig, at der var et ledigt job som sikkerhedsmand i det firma, som hans storebror var ansat i, og at firmaet straks skulle bruge en til stillingen. Jeg var den eneste person, han kunne komme i tanker om.

Næste dag ansatte firmaet mig. Den enestående oplevelse bekræftede for mig, at vor himmelske Fader ikke havde svigtet mig, og at jeg skulle stole på ham. Jobbet viste sig at være et springbræt til andre job.

Guddommelige velsignelser kan ikke måles alene ved verdslige præstationer. I flere år efter min mission kæmpede jeg for at finde en verdslig stabilitet, men Herren velsignede mig åndeligt. Min patriarkalske velsignelse sagde, at jeg skulle gifte mig, og at muligheden for en videregående uddannelse ville komme. Og det skete.

Selv om jeg aldrig kom ind på lægestudiet, har jeg opnået tilsvarende akademisk grad inden for regnskab og matematik. Herren velsignede mig med tilstrækkelig økonomisk stabilitet til, at jeg kunne gifte mig.

Hvis vi tjener trofast på vores mission, er Herren forpligtet til at velsigne os, når vi bagefter søger mulighed for videregående uddannelse. Intet i et ungt menneskes liv overgår de erfaringer, den lærdom og de velsignelser, som kommer af tjeneste som fuldtidsmissionær.