Forsonet med sine fjender

En dag da profeten besøgte sine forældres hjem i Far West, brød en gruppe militsfolk ind gennem døren.

Hvem af jer er Joe Smith?

Vi er kommet for at slå ham ihjel!

Joseph trådte straks frem, smilede til mændene og trykkede deres hænder.

Det er mig, der er Joseph. Rart at træffe jer. Kom indenfor og sid ned.

Mændene stirrede målløse på profeten, mens han talte videre.

Vi mormoner tror på Jesus Kristus og ønsker kun fred. Men vi har været udsat for meget forfølgelse de sidste måneder, efter at vi flyttede til Missouri. Så vidt jeg ved, har ingen af os overtrådt loven. Men hvis vi har, er vi parate til at blive stillet for retten.

Jeg tror, jeg vil tage hjem nu, mor. Emma venter mig.

Du må ikke gå alene, for det er farligt.

Vi tager med dig og beskytter dig.

Tak.

Vi lover at opløse vores milits og tage hjem.

Hvis du får brug for os, kommer vi tilbage og hjælper dig.

Uden for Josephs forældres hjem talte resten af mændene om deres møde med profeten.

Følte I noget underligt, da han gav jer hånden? Jeg har aldrig før følt sådan i mit liv.

Jeg følte det, som om jeg ikke kunne røre mig. Jeg ville ikke krumme et hår på den mands hoved, uanset hvad det gjaldt.

Det er sidste gang, I nogensinde vil se mig komme for at slå Joe Smith eller mormonerne ihjel.