Stol på Herren

Som lille pige fulgte jeg min far overalt. Jeg har altid beundret hans hengivenhed for Herren. han satte høje standarder for mig i form af uselvisk tjeneste. Han tog en uge fri fra arbejde hvert år. Men i stedet for at tage på ferie, bad han familien om at hjælpe sig med at male hus for en enke, som boede ved siden af os. Det er blot et eksempel på mange forskellige slags tjenester. Han tænkte altid på andre.

Mens jeg gik i gymnasiet, blev min far meget syg. Jeg bad konstant og tryglede min himmelske Fader om at velsigne min far, så han kunne blive rask. Han lå på hospitalet i en måned, og så døde han.

Det var en tragedie for vores familie. Det gav slet ingen mening for os, fordi vi havde brug for vores far. Jeg bad for at forstå, hvorfor det var sket, og hvorfor min himmelske Fader ikke havde hørt mine bønner. Det føltes, som om himlen var tavs. Jeg fik ikke noget svar på min bøn. Jeg følte, at min himmelske Fader havde svigtet mig. Men jeg blev ved med at bede.

Et år senere overværede jeg et nadvermøde, hvor taleren læste et skriftsted fra Ordsprogenes Bog.

»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier« (Ordsp 3:5-6).

Ånden vidnede for mig, at det var svaret på min bøn! Jeg skulle stole på Herren. Det varede længe, før jeg modtog det svar, og det var ikke det, jeg havde ventet, men det var det mest vidunderlige svar på bøn. Jeg skulle ikke forstå, hvorfor det var sket. Jeg skulle stole på Herren.

Når man stoler på Herren, kan man udrette alt – selv om det er rigtigt svært – fordi han leder dine skridt. Han vandrer ved din side. Han holder dig i hånden. Han sender sine engle til at våge over dig. Det er mit vidnesbyrd. Og det gælder for os alle.