Vi øger vores barmhjertighedstjeneste ved at følge Frelseren

»For den, der vil frelse sit liv, skal miste det,« sagde Frelseren, »men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det« (Luk 9:24).

Om denne formaning har præsident Thomas S. Monson sagt: »Jeg tror, at Frelseren fortæller os, at medmindre vi glemmer os selv i tjeneste for andre, er der ikke megen hensigt med vores liv. De, der kun lever for sig selv, visner til sidst og mister billedlig talt deres liv, mens de, der glemmer sig selv i tjeneste for andre, udvikles og blomstrer op – og frelser på den måde deres liv.«¹

Det kan være vanskeligt at finde den nødvendige tid og energi til at hjælpe vores familie, naboer, menighedens medlemmer, samfund eller sågar vildfremmede. Hvornår og hvordan skal vi hjælpe, når vi hver især har så begrænset tid? Hvordan skal vi tjene, når vore omstændigheder begrænser vore evner?

Vores forbillede er selvfølgelig Frelseren Jesus Kristus, som har bedt os om at følge ham (se Matt 4:19). Selv om vi ikke har samme guddommelige kaldelse som han, kan vi tage del i hans tjenestegerning. Apostlen Peter beskrev den tjenestegerning og sagde, at Jesus »færdedes overalt og gjorde vel« (ApG 10:38).

Jesus helbredte de syge og velsignede de nødlidende (se Matt 9:20-22; Mark 8:22-25). Vi udfører måske ikke de samme store mirakler, men vi kan trøste og afhjælpe behov hos dem, der er døende, syge eller sørger.

Frelseren bespiste mirakuløst dem, der ikke havde mad (se Matt 14:15-21). Vi kan give et gavmildt fasteoffer, tjene med at producere fødevarer i Kirkens velfærdsprojekter og bidrage til lokalsamfundets indsats for at bespise de nødlidende.

Jesus var opmærksom på og betjente den enkelte (se Luk 8:45-48). Når vi søger at følge hans eksempel, vil Ånden åbne vore øjne, så vi ser de lidende, de ensomme og de fremmedgjorte. Og vi kan blive vejledt til at være en del af at dække deres behov.

Jesus tilbragte tid sammen med andre, selv når han ikke havde planlagt det (se Luk 24:29), og selv når han tog sig af sine egne problemer (se Matt 14). Vi er blevet rådet til at tjene med visdom og orden og ikke »løbe hurtigere, end [vi] har styrke til« (Mosi 4:27). Men sommetider kommer vore største muligheder for at tjene og velsigne andre, når det er mindre belejligt. I Frelserens lignelse afbryder den barmhjertige samaritaner straks sin rejse for at hjælpe manden, der var slået ned (se Luk 10:30-37).

Ingen var for beskeden til Frelserens opmærksomhed, ej heller for lav til at han kunne række ud (se Matt 9:9-13). Ligesom Frelseren gjorde det, kan vi vise kærlighed og opløfte andre, lære dem en bedre vej og invitere dem til at tilslutte os i det rige liv, som Frelseren tilbyder.

Vor himmelske Fader kender vore enestående talenter, omstændigheder og ønsker, og han ved, hvordan vi kan anvende dem til at velsigne andre. Når vi kommer ham nærmere og søger hans vejledning, vil han hjælpe os til at se, hvem, hvor og hvordan vi kan tjene.