Jeg er taknemlig for, at min far har præstedømmet, for at han døbte mig og for at vi blev beseglet i templet. Jeg er glad, fordi vi kan være en evig familie. Jeg ved, at vor himmelske Fader lever, og at profeternes ord er sande.

Jeg er ni år, så da jeg tog til templet for første gang, ventede jeg udenfor sammen med min far. Vi gik rundt om templet, så vi kunne se, hvordan det var bygget. Vi besøgte det smukke venteværelse og nød den fred og ro, der var der. Vi talte stille om Jesu Kristi liv og om hans apostle fra dengang og nu. Mens jeg sad med min far, følte jeg, at templet er et ganske særligt sted.