Timeout til en mission

Elyse Alexandria Holmes

Ville I opgive chancen for at forfølge en livslang drøm for at tage på mission?

Med ansigtet dryppende af sved holder den australske rugbystjerne, William Hopoate, øje med bolden. Hans hold, the Blues, der repræsenterer New South Wales, står over for deres rivaler, the Maroons fra Queensland, i årets største kamp. Efter de første 20 minutter er Wills hold bagud og er nødt til at indhente det hurtigt. Will skal bevise meget, for det er hans første kamp med holdet. Han er også holdets yngste og den næstyngste spiller, der nogensinde har spillet i State of Origin-mesterskaberne.

Will ser på, mens bolden bliver spillet til sin holdkammerat og så videre til ham. Han hopper op for at nå den. Grebet! Med bolden i hånden løber Will mod målstregen. Med forsvaret lige ved siden af ham kæmper han sig ned af banen. Kun nogle få meter mere. Helt ude på kanten af banen, på kanten mellem at score eller løbe ud af banen, har Will næsten ikke mere tid tilbage. Han kæmper sig fremad, springer fremad mod målstregen med tro og hamrer bolden i jorden. Alle stopper op et øjeblik. Lykkedes det? Så hører han publikum eksplodere i jubel!

Opvokset med rugby

Da Will var 4 år, meldte hans forældre ham ind i den lokale rugbyklub. Det kan synes tidligt, men selv da holdt Will meget af »footy« (slang for »rugby«). Da Will var 12 år, var rugby mere end en leg for ham, og han blev udvalgt til at spille på et juniorligahold. Da han var 16 år, spillede han på et professionelt juniorligahold.

I Australien er spillerne gamle nok til at spille professionelt i voksenligaen, når de fylder 20 år. Men allerede da Will kun var 18 år, væltede det ind med tilbud. Han var et eftertragtet talent. En klub tilbød ham en kontrakt til en værdi af 1,5 millioner australske dollars – et tilbud man sjældent giver til spillere i hans alder. Men det var ikke det, Will så i sin umiddelbare fremtid. Will havde besluttet sig for at tage på mission.

Valget om at tage på mission

Da Will skulle bekendtgøre, om han ville tage på mission eller tage imod rugbyliga-kontrakten, var det en let beslutning at træffe. »Jeg valgte missionen i mit sind og i mit hjerte, da jeg var ung, og jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville lade de verdslige ønsker bestemme over mig,« siger han.

Verden vil måske spørge: Hvad med pengene? Kontrakterne? At spille professionel rugby havde været hans livslange drøm. Hvordan ville hans liv have set ud, hvis han havde accepteret en professionel kontrakt? »Det ville have hjulpet min familie økonomisk. Det ville også have sikret min fremtid de næste par år,« indrømmer han.

Hvorfor valgte han så ikke at tage imod tilbuddet? »En mission er noget, Herren kræver af mig, af alle unge mænd i Kirken,« sagde han. »Det er en måde at sige tak til Herren for alt det, han har gjort for mig i mine 19 år her på jorden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg ikke, at jeg ville have været lige så glad, hvis jeg var blevet hjemme. Jeg valgte at tage på mission, for footy vil altid være der.«

Wills bekendtgørelse forvirrede og chokerede mange. Om hans venner, der ikke er medlemmer, fortæller han: »De forstår ikke årsagen til, at jeg tager af sted, de ser kun, at jeg forlader spillet i to år.« Will fortalte dem: »Jeg skal undervise mennesker om Jesus Kristus og tjene andre. Det er noget, jeg gerne vil.« Efter at have hørt Wills forklaring støttede hans venner ham mere.

Forberedt på at tjene

Will forstod, at ønsket om at tage på mission ikke var nok. Han vidste, det var vigtigt at forberede sig. At tage ud og undervise med fuldtidsmissionærerne var en af de ting, han gjorde. »Da missionærerne bad mig om at svare på spørgsmål, kom der ord, jeg ikke vidste, ville hjælpe undersøgeren til at forstå det lidt bedre,« siger han. »Nogle få af de undersøgere, de underviste – som jeg var med til at undervise – er siden da blevet døbt. Det har været en velsignelse for mig at se det.«

Will tjener nu i Brisbane-missionen i Australien missionen, men han har ikke helt vendt rugby ryggen. Selvom han ikke kan spille, tjener han som missionær med samme lidenskab, som han har for rugby. Før sin mission sagde han: »Det er den samme lidenskab og motivation, når jeg spiller rugby, som når jeg tjener Herren. I sport er man nødt til at arbejde hårdt for at få succes. På samme måde er det med missionering, jeg arbejder hårdt på at finde personer, der gerne vil høre om evangeliet.«

At vende tilbage med ære

Når en sportsstjerne forlader rampelyset et stykke tid, og især to år, spekulerer folk på, hvad der mon sker, når han vender tilbage? Will ved, at han ved at tage på mission opgiver en masse, men han ved også, at han kun opgiver det for noget, der er bedre. »Jeg synes, det er et stort offer, men det er et offer, jeg gerne giver,« siger han. »Alt kan ske, og to år er en lang pause fra sporten. Personligt ville jeg gerne tilbage og spille footy.«

På trods af, at det har været en livslang drøm at spille professionel rugby, så forstår Will godt de evige velsignelser, der kommer af at tage på mission. »Der er altid en glæde ved at vinde og score i rugbyligaen, men den glæde varer kun få uger eller dage. Det er begrænset, hvor længe du kan nyde det,« forklarede han. »At se en ven eller undersøger slutte sig til Kirken og se, hvordan evangeliet kan velsigne deres liv for evigt, kan derimod få en til at smile for evigt.«

Foto: Bryan Rowland