Jeg plantede frø

Som led i min undervisning i forretningsetik på min overbygning på Schiller Internationale Universitet i Heidelberg i Tyskland skulle hver enkelt studerende fremlægge en 20 minutters mundtlig præsentation ved slutningen af semestret. Universitetslæreren bad mig tale om etik set fra en sidste dages helliges perspektiv.

Jeg blev døbt som 18-årig og blev kaldet til at tjene en mission i Brasilien året efter. Siden da har jeg fortalt om evangeliet til mange.

Jeg vidste, det ville blive en udfordring at tale om religiøse emner i et universitetsmiljø, men jeg tog imod udfordringen. Jeg besluttede mig for at forberede en fremlæggelse med udgangspunkt i informationen fra Mormon.org.

Mit universitet har studerende fra hele verden. Med 19 studerende fra forskellige nationer afspejler mit forretningsetikhold mangfoldigheden.

Fremlæggelserne i etik begyndte med to studerende fra Indien efterfulgt af en studerende fra Burma. Jeg var den sidste, der skulle fremlægge. Jeg talte om »Familien: En proklamation til verden«, trosartiklerne og om andre emner i evangeliet. For de fleste studerende var det første gang, de hørte om Kirken.

Jeg afsluttede med mit vidnesbyrd om evangeliet og om vigtigheden af at gøre det, der er ret trods pres udefra. Til slut gav jeg alle en Mormons Bog på deres eget sprog. Efter min fremlæggelse blev jeg bombarderet med spørgsmål. Min 20 minutters fremlæggelse varede en time.

Næste dag fortalte en ven fra Indien mig, at han var meget imponeret over min fremlæggelse, og at han allerede havde læst en del af Mormons Bog. Hans ven, der også var fra Indien, bad også om et eksemplar. Senere fortalte en ven fra Burma mig, at hun var glad for at høre om Kirken, specielt læren omkring familien og kyskhedsloven, da hun selv troede på de principper. Hun lovede at læse Mormons Bog.

Mine venner fra Ghana takkede mig for at have fortalt om genoprettelsen og lovede, at de ville forsøge at se templet i Accra. Min ven fra Liberia fortalte mig, at han fandt mit budskab inspirerende, og at det gav ham håb for fremtiden.

Jeg var glad for, at Herrens Ånd havde bekræftet mit budskab. Vi ser måske ikke altid den indflydelse, vores ord kan have, men jeg ved, at min fremlæggelse vil bære frugt i fremtiden. Jeg håber, at nogle af personerne fra det hold en dag vil tage imod evangeliet og blive redskaber i Herrens hænder til at prædike genoprettelsens budskab for hvert folkeslag, stamme, tungemål og folk (se L&P 133:37).