2012
Besøgsundervisning – en hellig opgave
Juni 2012


Besøgsbudskabet

Besøgsundervisning – en hellig opgave

Gennemgå dette materiale under bøn og drøft det med de søstre, I besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke jeres søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af jeres eget liv.

Billede
Hjælpeforeningens segl

Tro, Familie, Tjeneste

Som besøgslærere udfører vi en vigtig åndelig mission. »Biskoppen, som er den ordinerede hyrde for menigheden, kan umuligt våge over alle Herrens får på en gang. Han er afhængig af inspirerede besøgslæreres hjælp.«1 At søge og modtage åbenbaring om, hvem der skal udpeges til at våge over hver søster, er af stor betydning.

Inspirationen begynder, når hjælpeforeningspræsidentskabet drøfter behovene hos den enkelte person og familie. Med biskoppens godkendelse giver hjælpeforeningspræsidentskabet opgaven på en sådan måde, at søstrene forstår det vigtige åndelige ansvar, der ligger i besøgsundervisningen.2

Besøgslærere kommer til at kende og elske hver enkelt søster oprigtigt, de hjælper hende med at styrke hendes tro og yder tjeneste, når behovet er der. De søger personlig inspiration for at vide, hvordan de skal afhjælpe åndelige og timelige behov hos hver enkelt søster, som de besøger.3

»Besøgsundervisning bliver et trosbaseret værk, når vi har fokus på mennesket frem for procenter. I virkeligheden bliver vi aldrig færdige med besøgsundervisningen. Det er snarere en måde at leve på end en opgave.«4

Fra skrifterne

Matt 22:36-40, Joh 13:34-35, Alma 37:6-7

Fra vores historie

Eliza R. Snow, Hjælpeforeningens anden hovedpræsident, har sagt: »Jeg anser en besøgslærers funktion for at være en ophøjet og hellig funktion.« Hun rådede besøgslærere til »at være fyldt med Guds, visdommens, ydmyghedens og kærlighedens Ånd,« før de besøgte hjemmene, så de ville være i stand til at vurdere og opfylde åndelige såvel som timelige behov. Hun sagde: »Måske føler I, at I skal tale fredfyldte og trøstende ord, og hvis I finder en søster, der mangler varme, så tag hende ind til jer, ligesom I ville trykke et barn ind til jer og varme hende.«5

Når vi går frem i tro, som de tidlige hjælpeforeningssøstre gjorde, vil vi have Helligånden hos os og blive inspireret til at vide, hvordan vi kan hjælpe hver søster, vi besøger. »Lad [os] søge efter visdom i stedet for magt,« sagde søster Snow, »så vil [vi] få al den magt, [vi] har visdom til at udøve.«6

Noter

  1. Julie B. Beck, »Hjælpeforeningen: Et helligt værk«, Liahona, nov. 2009, s. 114.

  2. Se Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 9.5; 9.5.2.

  3. Se Håndbog 2, 9.5.1.

  4. Julie B. Beck, Liahona, nov. 2009, s. 114.

  5. Eliza R. Snow, i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 108.

  6. Eliza R. Snow, i Døtre i mit rige, s. 45.