2012
Jeg lyttede anden gang
Juni 2012


Jeg lyttede anden gang

Matthew D. Flitton, Kirkens Tidsskrifter

Jeg var ved at falde i søvn aftenen før en rejse, da jeg fik tilskyndelsen til at købe en fælg og et dæk til vores 15 år gamle bil, som ikke havde et reservedæk. Den næste dag havde jeg rigtig travlt og glemte tilskyndelsen. Vi pakkede bilen med vores tre børn og udstyr og drog af sted mod min fars hus, der lå fire timers kørsel væk.

På vejen derhen eksploderede et af dækkene. Vi måtte have bilen slæbt til den nærmeste by for at få et nyt dæk. Det kom til at koste tre gange så meget, som det ville have kostet at købe en fælge og dæk derhjemme, og så brugte vi 90 minutter på at vente. Jeg lærte at påskønne Åndens tilskyndelser og besluttede mig for at følge dem bedre i fremtiden.

Fire år og to børn senere planlagde vi igen at besøge min far, der nu boede 13 timers kørsel væk. Vi havde nu en anden bil, der var 14 år gammel. En uge før vi skulle af sted, følte jeg, at jeg skulle erstatte bilens reservedæk. Med min tidligere oplevelse i erindringen fulgte jeg tilskyndelsen. Nogle dage senere fik jeg tilskyndelse til at købe nogle bagageremme til noget udstyr, hvor vi før havde brugt reb. Jeg havde brug for to, men købte et sæt med fire. Jeg lagde de to ekstra ned i vores nødudstyr.

På vejen hjem fra min far gjorde vi holdt for at spise aftensmad. Mens jeg var i færd med at få noget ud af tagboksen på bilen, rørte min treårige datter ved bildøren. Den faldt af! Vi var taknemlige for, at døren ikke ramte hende. Vi var cirka 800 km hjemmefra en fredag aften, så jeg lirkede døren på plads, så vi kunne komme af sted, men den sad ikke i dens hægter, så vi kunne høre motorvejen, mens vi kørte. Jeg kørte ind til siden og brugte en af de ekstra bagageremme til at fastgøre døren.

Et par timer efter begyndte bilen at ryste voldsomt. En høj bankelyd kom fra den rystende dør, men remmen holdt den på plads. Jeg kørte ind til siden, og så, at et af vore dæk havde mistet sit bælte. Jeg kunne hurtig erstatte det med reservedækket, jeg havde købt nogle uger forinden, og så var vi på vej igen.

Jeg er taknemlig for Helligåndens tilskyndelser, som beskyttede os på vore rejser. Jeg ved, at vor himmelske Fader våger over os, hvis vi lytter til den »stille, sagte røst« (1 Kong 19:12, se også 1 Ne 17:45, L&P 85:6), giver agt på hans tilskyndelser og beder om hjælp, når vi har brug for den.