Bliv hyrde
Jeg håber, at de, I drager omsorg for, vil se jer som en ven og erfare, at de i jer har en forkæmper og en fortrolig ven.
For et år siden fik et primarybarn, jeg mødte i Chile, mig til at smile. »Hej,« sagde han, »jeg hedder David. Vil du tale om mig ved generalkonferencen?«
I stille stunder har jeg tænkt over Davids uventede hilsen. Vi ønsker alle at blive anerkendt. Vi vil gerne betyde noget, huskes og føle os elsket.
Søstre og brødre, I betyder noget hver især. Selv når I ikke bliver nævnt ved en generalkonference, kender Frelseren jer og elsker jer. Hvis I spekulerer på, om det er sandt, behøver I kun at tænke på, at han »i [s]ine håndflader har … tegnet [jer]«.1
Når vi ved, at Frelseren elsker os, kan vi spekulere på, hvordan vi bedst kan vise ham vores kærlighed.
Frelseren spurgte Peter: »Elsker du mig?«
Peter svarede: »›Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.‹ Jesus sagde til ham: ›Vogt mine lam!‹«
Da Peter for både anden og tredje gang blev spurgt: »Har du mig kær?«, blev han blev bedrøvet, men bekræftede sin kærlighed: »›Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.‹ Jesus sagde til ham: ›Vogt mine får!‹«2
Havde Peter ikke allerede bevist, at han elskede og fulgte Kristus? Siden deres første møde ved bredden, hvor han »straks« efterlod sine fiskegarn, havde han fulgt Frelseren.3 Peter blev i sandhed en menneskefisker. Han havde fulgt Frelseren under hans personlige virke og hjulpet med at undervise andre om Jesu Kristi evangelium.
Men nu vidste den opstandne Herre, at han ikke længere ville være ved Peters side og vise ham, hvordan og hvornår han skulle tjene. I Frelserens fravær ville Peter blive nødt til at søge Åndens vejledning, få åbenbaringer på egen hånd og derefter have mod og tro til at handle. Med fokus på sine får ønskede Frelseren, at Peter skulle gøre det, han ville have gjort, hvis han var der. Han bad Peter om at blive hyrde.
I april i år gav præsident Russell M. Nelson en lignende opfordring til os om at vogte vor Faders får på en helligere måde og at gøre det gennem omsorg.4
For effektivt at tage imod denne opfordring må vi udvikle et hjerte som en hyrdes og forstå Herrens fårs behov. Så hvordan bliver vi de hyrder, Herren har brug for, at vi bliver?
Som med alle spørgsmål kan vi se hen til Frelseren, Jesus Kristus, den gode Hyrde. Frelserens får var kendte og talte. Der blev våget over dem, og de blev indsamlet i Guds fold.
Kendt og talt
Når vi stræber efter at følge Frelserens eksempel, må vi for det første kende og tælle hans får. Vi er blevet tildelt bestemte personer og familier at tage vare på, så vi er sikre på, at der kan gøres rede for Herrens flok, og at ingen glemmes. Men at tælle handler egentlig ikke om antal. Det handler om at sikre sig, at alle personer føler Frelserens kærlighed gennem en, der tjener i stedet for ham. På den måde kan alle indse, at en kærlig Fader i himlen kender dem.
Jeg mødte for nylig en ung pige, der har fået til opgave at drage omsorg for en søster, der er næsten fem gange ældre end hende. Sammen har de opdaget en fælles kærlighed til musik. Når denne unge pige er på besøg, synger de sammen og udveksler deres yndlingssange. De opbygger et venskab, der velsigner dem begge.
Jeg håber, at de, I drager omsorg for, vil se jer som en ven og erfare, at de i jer har en forkæmper og en fortrolig ven, en der er opmærksom på deres omstændigheder og støtter dem i deres håb og stræben.
For nylig fik jeg til opgave at drage omsorg for en søster, som hverken min makker eller jeg kendte så godt. Da jeg talte sammen med Jess, min 16-årige omsorgsmakker, foreslog hun meget klogt: »Vi må lære hende at kende.«
Vi besluttede straks, at en selfie med nogle ord som præsentation var på sin plads. Jeg holdt telefonen, og Jess trykkede på knappen og tog billedet. Vores første mulighed for at drage omsorg var en makkerindsats.
Under det første besøg spurgte vi vores søster, om der var noget, vi kunne tage med i vores bønner på hendes vegne. Hun fortalte kærligt om en personlig udfordring og sagde, at vores bønner var velkomne. Hendes ærlighed og tillid tilvejebragte på stedet et bånd af kærlighed. Sikke et dejligt privilegium at huske hende i mine daglige bønner.
Når I beder, vil I føle Jesu Kristi kærlighed til dem, I drager omsorg for. Del den kærlighed med dem. Hvilken bedre måde er der at vogte hans får på end at hjælpe dem til at føle hans kærlighed – gennem jer?
Våget over
En anden måde at udvikle et hjerte som en hyrdes på er at våge over hans får. Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan vi flytte, ordne, reparere og ombygge næsten alt. Vi er hurtige til at imødekomme et behov med en hjælpende hånd eller en tallerken småkager. Men er der mere?
Ved vores får, at vi våger over dem med kærlighed, og at vi vil tage affære for at hjælpe?
I Matthæus 25 står der:
»Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer …
For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig …
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig …?«5
Brødre og søstre, nøgleordet er så. De retfærdige så dem, der var i nød, fordi de vågede over dem og lagde mærke til dem. Vi kan også holde et vågent øje for at yde hjælp og trøste, for at fejre og tilmed drømme. Når vi handler, kan vi være sikre på løftet i Matthæus: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste … det har I gjort mod mig.«6
En ven, lad os kalde ham John, fortalte, hvad der kan ske, når vi ser hinandens mindre synlige behov: »En søster i min menighed forsøgte at begå selvmord. To måneder efter opdagede jeg, at ingen i mit kvorum havde henvendt sig til hendes mand for at tale om denne traumatiske oplevelse. Sørgeligt nok havde jeg heller ikke gjort noget. Til sidst inviterede jeg ham på frokost. Han var en genert mand, ofte tilbageholdende. Og trods det, da jeg sagde: ›Din hustru prøvede at begå selvmord. Det må have været overvældende for dig. Vil du tale om det?‹ græd han åbenlyst. Vi fik en følsom og fortrolig samtale og udviklede en bemærkelsesværdig nærhed og tillid i løbet af nogle få minutter.«
John tilføjede: »Jeg tror, vi har en tendens til kun at komme med kage frem for at finde ud af, hvordan man håndterer en sådan situation med ærlighed og kærlighed.«7
Vores får kan være sårede, fortabte eller endog bevidst vildfarne. Som deres hyrde kan vi være blandt de første til at se deres behov. Vi kan lytte og elske uden at dømme og tilbyde håb og hjælp med Helligåndens vejledning til at kunne skelne.
Søstre og brødre, verden er fyldt med større håb og glæde takket være de inspirerede, venlige gerninger, I udfører. Når I søger Herrens vejledning til, hvordan I udtrykker hans kærlighed og ser behovene hos dem, I drager omsorg for, vil jeres øjne åbnes. Jeres hellige omsorgsopgave giver jer den guddommelige ret til inspiration. I kan tillidsfuldt søge denne inspiration.
Indsamlet i Guds fold
For det tredje ønsker vi, at vores får indsamles i Guds fold. For at gøre det må vi overveje, hvor de befinder sig på pagtens sti og være villige til at gå sammen med dem på deres rejse i tro. Det er vores hellige privilegium at lære deres hjerte at kende og vise dem vej mod Frelseren.
Søster Josivini i Fiji havde svært ved at se vejen frem på denne pagtssti, helt bogstaveligt. Hendes ven så, at Josivini havde problemer med at se skrifterne godt nok til at kunne læse. Hun gav Josivini nogle nye læsebriller og en klar gul farveblyant til at markere, hver gang Jesus Kristus blev nævnt i Mormons Bog. Det, der begyndte med et enkelt ønske om at drage omsorg og hjælpe med skriftstudium, har resulteret i, at Josivini gik i templet for første gang, 28 år efter hun blev døbt.
Hvad enten vores får er stærke eller svage, glæder sig eller er i pine, kan vi sikre os, at ingen går alene. Vi kan elske dem, uanset hvor de befinder sig åndeligt, og tilbyde støtte og opmuntring til næste skridt fremad. Når vi beder og søger at forstå deres hjerte, vidner jeg om, at vor himmelske Fader vil lede os, og at hans Ånd vil gå sammen med os. Vi har mulighed for at være »engle[ne] rundt omkring« dem, samtidig med at han går foran dem.8
Herren opfordrer os til at vogte sine får og at tage os af sin flok på samme måde, som han ville. Han beder os om at være hyrder for enhver nation, ethvert land. (Og ja, ældste Uchtdorf, vi elsker og har brug for schæferhunde). Og han ønsker, at hans unge mennesker slutter sig til denne sag.
Vores unge kan være nogle af de stærkeste hyrder. De er, som præsident Russell M. Nelson har sagt, »blandt de bedste, Herren nogensinde har sendt til denne verden.« De er »ædle ånder«, vores »bedste spillere«, som følger Frelseren.9 Kan I forestille jer den kraft, sådanne hyrder vil bringe med sig, når de tager sig af hans får? Når vi drager omsorg side om side sammen med disse unge, ser vi underværker.
Unge piger og unge mænd, vi har brug for jer! Hvis I ikke har nogen opgave med at drage omsorg, så tal med jeres hjælpeforenings- eller kvorumspræsident. De vil fryde sig over jeres villighed til at sikre jer, at hans får kendes og tælles, at der våges over dem, og at de indsamles i Guds fold.
Når den dag kommer, hvor vi knæler ved vor elskede Frelsers fødder, efter at have næret hans flok, beder jeg til, at vi kan svare, som Peter gjorde: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.«10 Disse, dine får, er elskede, de er trygge, og de er hjemme. I Jesu Kristi navn. Amen.