Tro, kærlighed og handling

Den gode nyhed er, at der er håb. Der er en kur mod meningsløsheden, forfængeligheden og livets Weltschmerz. Der er en kur mod selv den dybeste håbløshed og skuffelse, I måtte føle.

Det håb finder man i Jesu Kristi evangeliums transformerende kraft og i Frelserens forløsende kraft til at helbrede vores sjælekvaler.

»Jeg er kommet,« erklærede Jesus, »for at de skal have liv og have i overflod«.⁴

Vi opnår ikke livet i overflod ved at fokusere på vores egne behov, eller hvad vi selv opnår, men ved at blive Jesu Kristi sande disciple – ved at følge i hans spor og engagere os i hans værk. Vi finder livet i overflod ved at glemme os selv og engagere os i Kristi store sag.

Og hvad er Kristi sag? Det er at tro på ham, elske, som han elskede, og handle, som han gjorde.

»Jesus færdedes overalt og gjorde vel.«⁵ Han færdedes blandt de fattige, de udstødte, de syge og de beskæmmede. Han drog omsorg for den magtesløse, den svage og den venneløse. Han tilbragte tid med dem, han talte med dem. »Og han helbredte dem alle.«⁶

Hvor end Frelseren gik, forkyndte han evangeliets »glædelige budskab«.⁷ Han fortalte om evige sandheder, som frigjorde folk åndeligt så vel som timeligt.

De, der vier sig til Kristi sag, erfarer sandheden af Frelserens løfte: »Den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.«⁸

Salomo tager fejl, mine kære brødre og søstre – livet er ikke ren »tomhed«. Det kan tværtimod være fuldt af mål, mening og fred.

Helbredelsen i Jesu Kristi hænder gives til alle, der søger ham. Jeg er uden skyggen af tvivl kommet frem til, at tro på og kærlighed til Gud og at stræbe efter at følge Kristus kan ændre vores hjerte,⁹ mildne vores smerte og fylde vores sjæl med »overordentlig stor glæde«.¹⁰

Selvfølgelig må vi gøre mere end blot at få en intellektuel forståelse af evangeliet, hvis det skal have denne helende indvirkning på vores liv. Vi må inkorporere det i vores liv – gøre det til en del af, hvem vi er, og hvad vi gør.

Må jeg foreslå, at det at følge Kristus begynder med tre enkle ord:

Tro, kærlighed og handling.

At tro på Gud fører til tillid til ham og tiltro til hans ord. Tro får vores hjerte til at vokse i kærlighed til Gud og hinanden. Efterhånden som den kærlighed vokser, bliver vi inspireret til at efterligne Frelseren, når vi fortsætter vores egen store rejse ad disciplens sti.

»Men,« siger I, »det lyder lidt forenklet. Livets problemer, mine problemer er i hvert fald, alt for komplekse til så enkel en kur. Man kan ikke kurere Weltschmerz med tre enkle ord: »Tro, kærlighed og handling.«

Det er ikke aforismen, der kurerer. Det er Guds kærlighed, der redder, restituerer og regenererer.

Gud kender jer. I er hans børn. Han elsker jer.

Selv når I føler, at I ikke er værd at elske, rækker han ud mod jer.

I dag – hver dag – rækker han ud mod jer, han ønsker at hele jer, at opløfte jer og erstatte tomheden i jeres hjerte med varig glæde. Han ønsker at feje ethvert mørke, der skygger for jeres liv, bort og fylde det med sin uendelige herligheds hellige og strålende lys.

Jeg har selv oplevet det.

Og det er mit vidnesbyrd som en af Herren Jesu Kristi apostle, at alle, der kommer til Gud – der virkelig tror, elsker og handler – kan opleve det samme.

Skriften lærer os, at »uden tro er det umuligt at behage [Gud]; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.«¹¹

For nogle er det at tro svært. Nogle gange kommer vores stolthed i vejen. Vi tænker måske, at fordi vi er intelligente, uddannede eller erfarne, kan vi ganske enkelt ikke tro på Gud. Og vi begynder at betragte religion som dårskab.¹²

Efter min erfaring er tro ikke som et maleri, vi ser på, beundrer og taler og teoretiserer om. Den er snarere som en plov, som vi, i vores ansigts sved, sætter på jorden og laver furer med, deri sår vi, og det bærer frugt og bliver ved med at bære frugt.¹³

Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.¹⁴ Det er løftet til alle, der stræber efter at tro.

Skrifterne afslører, at jo mere vi elsker Gud og hans børn, jo lykkeligere bliver vi.¹⁵ Den kærlighed, Jesus talte om, er dog ikke sådan en slags kærlighed, man får som gavekort, bare kan smide væk efter kort tid, eller når man finder noget, der ser mere spændende ud. Det er ikke en kærlighed, der bare tales om og så glemmes. Det er ikke en »sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre« slags kærlighed.

Den kærlighed, Gud taler om, er den slags, der farer os i hjertet, når vi vågner om morgenen, bliver hos os dagen igennem og svulmer i hjertet på os, når vi giver vores bønner af taknemmelighed stemme, når natten falder på.

Det er den uudsigelige kærlighed, vor himmelske Fader har til os.

Det er denne endeløse medfølelse, der gør os i stand til at se andre klarere for det, de er. Gennem den rene kærligheds linse ser vi udødelige væsener af uendeligt potentiale og værd og elskede sønner og døtre af den almægtige Gud.

Når vi først ser igennem den linse, kan vi ikke foragte, forklejne eller forskelsbehandle nogen.

I Frelserens værk er det ofte ved små og enkle ting, at der bliver »udrettet store ting.«¹⁶

Vi ved, at det kræver gentagen øvelse at blive god til noget. Hvad end det drejer sig om at spille klarinet, sparke en bold i et net, reparere en bil eller flyve en flyvemaskine, så er det igennem øvelse, at vi kan blive bedre og bedre.¹⁷

Den organisation, vor Frelser skabte på jorden – Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – hjælper os lige præcis til at gøre det. Den udgør et sted, hvor vi kan øve os i at leve, som han lærte os, og velsigne andre, som han gjorde.

Som medlemmer af Kirken får vi kaldelser, ansvar og mulighed for at række ud til andre i medfølelse og omsorg.

For nylig har Kirken lagt et fornyet fokus på omsorg eller at tjene eller elske andre. Der lå store tanker bag, hvad vi skulle kalde denne særlige indsats.

Et navn, der blev overvejet, var at være hyrde, en passende reference til Kristi opfordring: »Vogt mine får!«¹⁸ Det havde dog mindst en ulempe: Så var jeg blevet til en tysk hyrde (det engelske navn på en schæferhund). Derfor er jeg ret tilfreds med ordet omsorg.

Selvfølgelig er det fokus ikke nyt. Det er blot en fornyet og forædlet mulighed for, at vi øver os i at efterleve Frelserens bud om at »elske hinanden,«¹⁹ en forbedret måde at implementere og udøve Kirkens formål på.

Tænk blot på missionering. Når vi modigt, ydmygt og tillidsfuldt deler evangeliet med andre, er det et vidunderligt eksempel på at drage omsorg for andres åndelige behov, uanset hvem de er.

Eller tempeltjeneste – at finde navnene på vores forfædre og tilbyde dem evighedens velsignelser. Sikke en himmelsk måde at drage omsorg på.

Overvej den handling at opsøge den fattige og trængende, opløfte de nedhængende hænder eller velsigne den syge og plagede. Er det ikke den rene omsorg, som Herren udøvede, da han gik på denne jord?

Hvis I ikke er medlemmer af Kirken, opfordrer jeg jer til at »kom[me] og se«.²⁰ Kom og slut jer til os. Er I medlemmer af Kirken, men deltager for tiden ikke aktivt, beder jeg jer om at komme tilbage. Vi har brug for jer.

Kom og føj jeres styrker til vores.

For jeres unikke talenter, evner og personlighed vil hjælpe os til at blive bedre og lykkeligere. Til gengæld kan vi også hjælpe jer til at blive bedre og lykkeligere.

Kom, hjælp os med at opbygge og styrke en kultur af heling, venlighed og barmhjertighed mod alle Guds børn. For vi stræber alle efter at blive nye væsener, hvor »det gamle er forbi« og »noget nyt er blevet til!«²¹ Frelseren viser os vejen frem – fremad og opad. Han siger: »Elsker I mig, så hold mine bud.«²² Lad os arbejde sammen om at blive det folk, Herren havde til hensigt, vi skulle blive.

Det er den slags evangeliske kultur, vi ønsker at fremelske i Jesu Kristi Kirke. Vi forsøger at styrke Kirken som et sted, hvor vi tilgiver hinanden. Hvor vi modstår fristelsen til at finde fejl, sladre og pille andre ned. Hvor vi i stedet for at påpege fejl opløfter og hjælper hinanden med at blive så gode som muligt.

Lad mig invitere jer igen. Kom og se. Slut jer til os! Vi har brug for jer.

I vil opdage, at denne kirke er fyldt med nogle af de fineste mennesker, denne verden har at byde på. De er inkluderende, kærlige, venlige og oprigtige. De er hårdtarbejdende, villige til at ofre og tilmed til tider heltemodige.

Og de er også smerteligt ufuldkomne.

De begår fejltagelser.

Fra tid til anden siger de ting, de ikke burde sige. De gør ting, de ville ønske, at de ikke havde gjort.

Men de har dette til fælles – de ønsker at blive bedre og komme Herren, vor Frelser Jesus Kristus, nærmere.

De prøver på at være ordentlige.

De tror. De elsker. De handler.

De ønsker at blive mindre selviske, mere medfølende, mere forædlede og mere som Jesus.

Ja, livet kan til tider være svært. Og visselig oplever vi alle stunder med modløshed og mismod.

Men Jesu Kristi evangelium tilbyder håb. Og i Jesu Kristi Kirke samles vi med andre, som søger et sted, hvor vi kan føle os hjemme – et sted at vokse, hvor vi sammen kan tro, elske og handle.

På trods af alle vores forskelligheder stræber vi efter at favne hinanden som sønner og døtre af vor elskede himmelske Fader.

Jeg er gevaldigt taknemmelig for at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og vide, at Gud elsker sine børn nok til at give dem en arkitekttegning for lykke og mening med dette liv, og hvordan man kan opnå evig glæde i herlighedens haller i det kommende liv.

Jeg er taknemmelig for, at Gud har givet os en kur mod livets sjælekvaler og Weltschmerz.

Jeg vidner om og efterlader min velsignelse, at når vi tror på Gud, når vi elsker ham og elsker hans børn af hele vores hjerte og stræber efter at gøre, som Gud har lært os, så vil vi finde heling og fred, glæde og mening. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.