Vores lejrbål af tro

Kære brødre og søstre, er det ikke vidunderligt at modtage fortsat åbenbaring fra himlen gennem præsident Russell M. Nelson og vores kirkeledere, der opfordrer os til at leve på nye og helligere måder,¹ i hjemmet og i kirken, af hele vores hjerte, sind og styrke?

Har I nogensinde haft mulighed for at gøre noget, som I følte jer uforberedte og utilstrækkelige til, men hvor I blev velsignet for at prøve?

Det har jeg. Her er et eksempel.

For nogle år siden spurgte ældste Richard G. Scott, et medlem af De Tolv Apostles Kvorum, mig venligt: »Gerrit, kunne du tænke dig at male akvarel sammen med mig?«

Ældste Scott sagde, at det at male hjalp ham til at observere og skabe. Han skrev: »Forsøg at være kreativ, selvom resultaterne er beskedne … Kreativitet kan frembringe en taknemmelig ånd for livet og for det, som Herren har vævet ind i din person … Hvis du vælger klogt, behøver det ikke at tage alt for meget tid.«²

Præsident Henry B. Eyring beskriver sine kunstneriske meditationer som motiveret af en »følelse af kærlighed«, deriblandt »kærligheden til en Skaber, der forventer, at hans børn bliver ligesom ham – i stand til at skabe og bygge.«³ Præsident Eyrings kunstneriske værker giver et »unikt, åndeligt perspektiv på vidnesbyrd og tro«.⁴

Præsident Boyd K. Packers kunst illustrerer et grundlæggende evangelisk budskab: »Gud er Skaber af himlene og jorden og alt, der er i dem, så al natur bærer vidnesbyrd om den guddommeligt styrede skabelse, og at der er en fuldstændig harmoni mellem natur, videnskab og Jesu Kristi evangelium.«⁵

Alma siger: »Alting viser, at der er en Gud«.⁶ Vores primarybørn synger: »Hvad enten jeg hører fuglenes sang, eller stirrer mod himlens blå … så frydes jeg over den dejlige jord, som vor Fader har skabt her til mig.«⁷ Forfatteren Victor Hugo hylder det »mirakuløse forhold mellem væsener og ting i dette uudtømmelige hele, fra sol til bladlus … Alle fuglene, der flyver, holder evighedens tråd i deres kløer … En stjernetåge er en myretue af stjerner.«⁸

Og det fører os tilbage til ældste Scotts invitation.

»Ældste Scott,« svarede jeg, »jeg vil gerne blive mere observant og kreativ. Jeg begejstres over at forestille mig vor himmelske Fader, der maler med blafrende skyer og enhver nuance af himmel og vand. Men« – her var der en lang pause – »ældste Scott,« sagde jeg, »jeg har ikke nogen evner for at male akvareller. Jeg er bekymret for, at det vil frustrere dig at prøve at lære mig det.«

Ældste Scott smilede og arrangerede, at vi kunne mødes. På den aftalte dag forberedte han papiret, farverne og penslerne. Han skitserede nogle omrids og hjalp mig med at gøre papiret vådt.

Som model brugte vi hans smukke akvarel, der hedder Lejrbål ved solnedgang. Da vi malede, talte vi om tro – hvordan vi, når vi vender os mod lyset og varmen fra et lejrbål, lader mørke og usikkerhed bag os – om, hvordan vores lejrbål af tro på nætter, der nogle gange kan være lange og ensomme, kan give os håb og vished. Og morgengryet kommer. Vores lejrbål af tro – vores minder, oplevelser og arv af tro på Guds godhed og milde barmhjertighed i vores liv – har styrket os gennem natten.

Mit vidnesbyrd er, at for dem, der søger, tillader og efterlever det, vil troens morgengry, nogle gange gradvist, komme eller vende tilbage. Lyset vil komme, når vi ønsker og søger det, når vi er tålmodige og lydige mod Guds bud, når vi er åbne over for Guds nåde, helbredelse og pagter.

Da vi begyndte at male, opmuntrede ældste Scott mig: »Gerrit, selv med én lektion kommer du til at male noget, du gerne vil gemme og huske.« Ældste Scott havde ret. Jeg sætter stor pris på den akvarel af vores lejrbål af tro, som ældste Scott hjalp mig med at male. Mine kunstneriske evner var og er begrænsede, men mindet om vores lejrbål af tro kan tilskynde os på fem måder.

For det første kan vores lejrbål af tro tilskynde os til at finde glæde i gavnlig kreativitet.

Der er glæde i at forestille sig ting, lære og udføre nye ting, der er umagen værd. Det er især sandt, når vi øger vores tro på og tillid til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Vi kan ikke elske os selv nok til at frelse os selv. Men vor himmelske Fader elsker os mere og kender os bedre, end vi elsker og kender os selv. Vi kan stole på Herren og ikke støtte os til vores egen indsigt.⁹

Har I nogensinde været den eneste, der ikke blev inviteret til en fødselsdagsfest?

Er I nogensinde blevet valgt sidst, eller slet ikke valgt, når der skulle vælges hold?

Har I forberedt jer på en prøve i skolen, et jobinterview eller en mulighed, I virkelig ønskede jer – og følt, at det gik dårligt?

Har I bedt for et forhold, der af en eller anden grund ikke fungerede?

Har I mødt kronisk sygdom, er I blevet forladt af en ægtefælle, eller er I blevet dybt foruroliget for familien?

Vor Frelser kender vores livsvilkår. Når vi udøver gudgiven handlefrihed og bruger alle vores evner i ydmyghed og tro, kan vor Frelser, Jesus Kristus, hjælpe os til at møde livets udfordringer og glæder. Tro omfatter et ønske og et valg om at tro. Tro kommer også af at adlyde Guds bud, der er givet for at velsigne os, når vi følger hans pagtssti.

Når vi har følt eller føler os usikre, alene, frustrerede, vrede, svigtede, skuffede eller fremmede for Gud og hans genoprettede kirke, kan det kræve en større indsats og tro for igen at komme på hans pagtssti. Men det er det værd! Kom eller kom igen til Herren Jesus Kristus! Guds kærlighed er stærkere end dødens bånd – timelige som åndelige.¹⁰ Vor Frelsers forsoning er uendelig og evig. Vi strejfer alle om og kommer til kort. Vi kan for en tid fare vild. Gud forsikrer os kærligt om, at lige meget hvor vi er, eller hvad vi gør, så er der altid en vej tilbage. Han venter, rede til at omfavne os.¹¹

For det andet kan vores lejrbål af tro tilskynde os til at vise omsorg på nye, højere og mere hellige åndrige måder.

Sådan omsorg medfører mirakler og velsignelserne ved at være en del af en pagt – hvor vi føler Guds kærlighed og søger at vise omsorg for andre i den ånd.

For ikke så længe siden blev søster Gong og jeg bekendte med en far og en familie, der var blevet velsignet af en trofast præstedømmebror, der gik til deres biskop og spurgte, om han (præstedømmebroderen) kunne være hjemmelærerkammerat med faderen. Faderen var ikke aktiv og ikke interesseret i hjemmeundervisning. Men da faderens hjerte ændrede sig, begyndte han og hans kærlige præstedømmebror at besøge »deres« familier. Efter et sådant besøg spurgte hustruen – der dengang ikke selv kom i Kirken – hvordan det var gået. Faderen tilstod: »Jeg har måske følt noget« – og han gik derefter ud i køkkenet for at hente en øl.¹²

Men den ene ting fulgte den anden: Kærlige oplevelser, omsorg, forandret hjerte, tempelforberedelsesklasse, at komme i kirke og blive beseglet som en familie i det hellige tempel. Forestil jer, hvor taknemmelige børnene og børnebørnene er for deres far og mor og for den omsorgsgivende bror, der kom som en ven og med deres far tog ud for at elske og vise andre omsorg.

Et tredje lejrbål af tro er opmuntring: Kreativ glæde og velsignelser i evangeliet kommer, når vi stræber efter at elske Herren og andre af hele vores hjerte og sjæl.

Skrifterne indbyder os til at lægge alt, hvad vi er og bliver, på kærlighedens og tjenestens alter. I Det Gamle Testamente påbyder 5 Mosebog os at »elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.«¹³ Josva formaner: »I skal elske Herren jeres Gud … holde hans befalinger … holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.«¹⁴

I Det Nye Testamente siger Frelseren, at de to største bud er: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«¹⁵

I Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus arbejdede kong Benjamin »af alle sit legemes kræfter og hele sin sjæls evner« og stiftede fred i landet.¹⁶ I Lære og Pagter, som alle missionærer kender, beder Herren os om at tjene ham af »hele [vores] hjerte, kraft, sind og styrke«.¹⁷ Da de hellige kom til Jackson County, befalede Herren dem at holde sabbatten hellig ved at »elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din kraft, dit sind og din styrke; og i Jesu Kristi navn skal du tjene ham.«¹⁸

Vi glæder os over invitationen til at hellige hele vores sjæl til at søge højere og helligere måder at elske Gud og dem omkring os på og til at styrke vores tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus i vores hjerte og i vores hjem og i kirken.

For det fjerde, så tilskynder vores lejrbål af tro os til at fastlægge regelmæssige mønstre af retskaffen levevis, der øger tro og åndelighed.

Disse hellige vaner, retskafne rutiner eller bønsomme mønstre kan omfatte bøn, skriftstudium, faste, ihukommelse af vor Frelser og pagter gennem nadverordinancen, at dele evangeliets velsignelser gennem missionering, tempeltjeneste og slægtshistorie og andre former for tjeneste, at føre en eftertænksom personlig dagbog og så videre.

Når retskafne mønstre og åndelige længsler bliver forbundet, forenes tid og evighed. Åndeligt lys og liv kommer, når regelmæssig religiøs efterlevelse drager os nærmere på vor himmelske Fader og vor Frelser, Jesus Kristus. Når vi elsker lovens ånd og bogstav, kan evighedens ting falde på vores sjæl som dug fra himlen.¹⁹ Med daglig lydighed og forfriskende levende vand finder vi svar, tro og styrke til at møde hverdagens udfordringer og muligheder med evangelisk tålmodighed, perspektiv og glæde.

For det femte, når vi bevarer de bedste familiemønstre, mens vi søger nye og helligere måder at elske Gud på og hjælpe os selv og andre forberede os til at møde ham, kan vores lejrbål af tro tilskynde os til at huske, at fuldkommenhed findes i Kristus, ikke i os selv eller i verdens perfektionisme.

Guds invitationer er fulde af kærlighed og muligheder, fordi Jesus Kristus er »vejen og sandheden og livet«.²⁰ Han inviterer dem, der føler sig bebyrdet: »Kom til mig,« og de, der vil komme til ham, lover han: »Jeg vil give jer hvile.«²¹ »Kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham … [elsk] Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så I ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus.«²²

I denne forsikring om, at »I ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus«, findes der også trøst og fred og et løfte om, at vi kan fortsætte fremad med tro på og tillid til Kristus, selv når tingene ikke går, som vi håber på, forventer eller måske fortjener, og som vi er uden skyld i, selv efter vi har gjort vores bedste.

På forskellige tidspunkter og måder føler vi os alle utilstrækkelige, usikre og måske uværdige. Men i vores trofaste bestræbelser på at elske Gud og yde omsorg over for vores næste kan vi føle Guds kærlighed og tiltrængt inspiration for dem og os på nye og helligere måder.

Vor Frelser opmuntrer os med barmhjertighed og lover, at vi kan »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker.«²³ Kristi lære, vor Frelsers forsoning og det at helhjertet følge hans pagtssti kan hjælpe os til at kende hans sandheder og gøre os frie.²⁴

Jeg bærer vidnesbyrd om, at hans evangelium og hans plan for lykke er gengivet, og at der bliver undervist om den i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, i hellige skrifter og af profeter, fra profeten Joseph Smith til præsident Russell M. Nelson i vore dage. Jeg bærer vidnesbyrd om, at hans pagtssti fører til den største gave, som vor kærlige himmelske Fader lover os: »I skal få evigt liv.«²⁵

Må hans velsignelser og vedvarende glæde blive vores, når vi varmer vores hjerte og håb og forpligter os ved lejrbålet af tro. Det beder jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.