»At sammenfatte alt i Kristus«
Den forandrende og velsignende kraft i Frelserens evangelium tilflyder os ved, at vi ser og anvender sammenhængen i dets lære, principper og praksis.
Et reb er et vigtigt redskab, som vi alle kender. Reb er lavet af fibre fra stof, planter, metal eller andre materialer, som hver især snos eller flettes sammen. Interessant nok kan materialer, der kan være helt almindelige, snos sammen og blive utroligt stærke. På den måde kan almindelige materialer, der kombineres og forbindes effektivt, blive til et usædvanligt redskab.
Lige som et reb får sin styrke fra de mange sammensnoede enkeltfibre, giver Jesu Kristi evangelium det største perspektiv på sandhed og tilbyder de rigeste velsignelser, når vi giver agt på Paulus’ formaning om at »sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.«1 Det er vigtigt, at denne afgørende sammenfatning af sandhed centreres om og fokuserer på Herren Jesus Kristus, for han er »vejen og sandheden og livet«.2
Jeg beder til, at Helligånden vil oplyse os, når vi overvejer, hvordan princippet om at sammenfatte alt i Kristus gælder i praksis for, hvordan vi lærer om og efterlever hans gengivne evangelium i vores hverdag.
En åbenbaringens årstid
Vi lever i en bemærkelsesværdig tid, der er rig på åbenbaring i Jesu Kristi genoprettede kirke. De historiske tilpasninger, der er blevet bekendtgjort i dag, har kun ét altoverskyggende formål: At styrke tro på vor himmelske Fader og hans plan og på hans Søn Jesus Kristus og hans forsoning. Søndagens møder blev ikke kun forkortet. Vi har nu i stedet en større mulighed og et større ansvar som enkeltpersoner og familier for at bruge vores tid til at gøre sabbatten mere frydefuld i hjemmet og i kirken.
I april blev den organisatoriske struktur for præstedømmekvorummer ikke blot ændret. Der blev derimod lagt ekstra vægt og styrke på at vise omsorg for vores brødre og søstre på en højere og mere hellig måde.
Meget lig et rebs flettede fibre, der bliver til et stærkt og holdbart redskab, er alle disse indbyrdes relaterede handlinger en del af en samlet indsats for bedre at bringe fokus, ressourcer og virke i Frelserens genoprettede kirke i overensstemmelse med dens grundlæggende mission: At bistå Gud i hans gerning med at tilvejebringe frelse og ophøjelse for hans børn. Fokuser venligst ikke udelukkende på de logistiske aspekter i det, der er blevet bekendtgjort. Vi må ikke lade proceduremæssige detaljer fordunkle de altoverskyggende åndelige årsager til, at disse ændringer nu foretages.
Det er vores ønske er, at tro på vor himmelske Faders plan og på Frelserens forløsende mission må tage til på jorden, og at Guds evigtvarende pagt kan stadfæstes.3 Vores eneste mål er at fremme fortsat omvendelse til Herren og en højere grad af kærlighed til og effektiv tjeneste af vores brødre og søstre.
Opdeling og adskillelse
Som medlemmer af Kirken opdeler vi sommetider evangeliet, skiller det ad og anvender det i vores liv ved at lave lange huskelister over enkelte emner, vi skal studere, og opgaver, der skal udføres. Men en sådan tilgang kan potentielt indsnævre vores forståelse og udsyn. Vi må være forsigtige, fordi et farisæisk fokus på huskelister kan afholde os fra at komme tættere på Herren.
Formålet og renselsen, glæden og lykken og den stadige omvendelse og beskyttelse, der stammer fra, at vi »giver [vores] hjerte hen til Gud«4 og »antage[r] hans billede i [vores] ansigtsudtryk«,5 kan ikke opnås ved blot at udføre og afkrydse alle de åndelige ting, vi forventes at gøre. Den forandrende og velsignende kraft i Frelserens evangelium tilflyder os ved, at vi ser og anvender sammenhængen i dets lære, principper og praksis. Kun når vi sammenfatter alt i Kristus, med fast fokus på ham, kan evangeliets sandheder på synergetisk vis gøre os i stand til at blive det, Gud ønsker, vi skal blive,6 og holde tappert ud til enden.7
Lær og sammenkæd evangeliske sandheder
Jesu Kristi evangelium er en prægtig gobelin af sandhed, der »holdes … sammen«8 og væves sammen. Når vi lærer og sammenkæder de åbenbarede sandheder i evangeliet med hinanden, velsignes vi med at modtage et dyrebart perspektiv og en øget åndelig evne til at se Herrens indflydelse i vores liv, og til at høre hans røst.9 Og princippet om at sammenfatte alt i Kristus kan hjælpe os til at ændre den sædvanlige tjekliste til et samlet, integreret og komplet hele. Lad mig komme med både et doktrinært eksempel og et eksempel fra Kirken på, hvad jeg mener.
Første eksempel. Den fjerde trosartikel er et af de bedste eksempler på at sammenfatte alt i Kristus: »Vi tror, at evangeliets første principper og ordinancer er: 1) tro på Herren Jesus Kristus, 2) omvendelse, 3) dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, 4) håndspålæggelse for Helligåndsgaven.«10
Virkelig tro er fokuseret i og på Herren Jesus Kristus, på ham som Faderens guddommelige og enbårne Søn og den forløsende mission, han fuldførte. »For han har opfyldt lovens krav, og han gør krav på alle dem, der har tro på ham; og de, der har tro på ham, holder fast ved alt godt; derfor taler han menneskenes børns sag.«11 At udøve tro på Kristus er at stole på og sætte vores lid til ham som vor Frelser, på hans navn og på hans løfter.
Den første og naturlige konsekvens af at stole på Frelseren er at omvende sig og vende sig væk fra ondt. Når vi udøver tro på Herren, vender vi os naturligt til ham, kommer til ham og stoler på ham. Således er omvendelse at stole på og sætte vores lid til, at Forløseren gør det for os, som vi ikke selv kan gøre. Vi må hver især »helt [forlade os] på hans fortjenester, han der er mægtig til at frelse«,12 for kun »ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde«13 kan vi blive nye skabninger i Kristus14 og til sidst vende tilbage og bo i Guds nærhed.
Ordinancen dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse kræver, at vi stoler på ham, sætter vores lid til ham og følger ham. Nefi proklamerede: »[Jeg ved] … at hvis I vil følge Sønnen med hjertets faste forsæt uden at handle hyklerisk og bedragerisk over for Gud, men med oprigtig hensigt omvender jer fra jeres synder og bevidner for Faderen, at I er villige til at påtage jer Kristi navn ved dåb – ja, ved at følge jeres Herre og jeres frelser ned i vandet i overensstemmelse med hans ord, se, da skal I modtage Helligånden; ja, da kommer dåben med ild og med Helligånden.«15
Ordinancen håndspålæggelse for Helligåndsgaven kræver, at vi stoler på ham, sætter vores lid til ham, følger ham og trænger os frem i ham med hjælp fra hans hellige Ånd. Som Nefi sagde: »Og se … heraf ved jeg, at medmindre et menneske holder ud til enden ved at følge den levende Guds Søns eksempel, kan han ikke blive frelst.«16
Den fjerde trosartikel klarlægger ikke blot det gengivne evangeliums grundlæggende principper og ordinancer. Denne inspirerede udtalelse om trossætningerne sammenfatter nærmest alt i Kristus: At stole på ham, sætte vores lid til ham, følge ham og trænge os frem sammen med ham, endog i ham.
Andet eksempel. Jeg vil nu gerne beskrive, hvordan alle kirkeprogrammer og -initiativer sammenfattes i Kristus. Man kunne præsentere mange andre eksempler, men jeg vil blot bruge nogle få udvalgte.
I 1978 anmodede præsident Spencer W. Kimball Kirkens medlemmer om at opbygge Zions styrke over hele verden. Han rådede de hellige til at blive i deres hjemland og grundlægge stærke stave ved at indsamle Guds familie og lære dem Herrens veje. Han angav derudover, at der ville blive bygget flere templer, og lovede de hellige velsignelser, uanset hvor i verden de boede.17
Efterhånden som antallet af stave voksede, øgedes behovet for, at medlemmernes hjem »blev steder, hvor familiemedlemmer elskede at være, hvor de kunne berige deres liv og finde gensidig kærlighed, støtte, påskønnelse og opmuntring«.18 Derfor blev søndagsmøderne i 1980 sammenlagt i en tretimersblok for yderligere at »lægge vægt på det personlige og familiemæssige ansvar for at lære, efterleve og undervise i evangeliet«.19 Denne vægt på familien og hjemmet blev igen bekræftet i »Familien: En proklamation til verden«, som blev introduceret af præsident Gordon B. Hinckley i 1995.20
I april 1998 bekendtgjorde præsident Hinckley opførelsen af mange flere små templer og bragte derved de hellige ordinancer i Herrens hus tættere på sidste dages hellige enkeltpersoner og familier over hele verden.21 Og disse forbedrede muligheder for åndelig vækst og udvikling blev suppleret med relevante tiltag inden for timelig selvhjulpenhed gennem introduktionen af den selvsupplerende uddannelsesfond i 2001.22
Præsident Thomas S. Monsons formanede gentagne gange de hellige til at komme »til undsætning« og fremhævede omsorgen for de fattige og trængende som et guddommeligt udpeget ansvar i Kirken. For fortsat at vægte timelig forberedelse blev initiativet med Selvhjulpenhedstjenesten sat i værk i 2012.
I løbet af de senere år er væsentlige principper for at gøre sabbatsdagen til en frydefuld dag i hjemmet og i Kirken blevet fremhævet og underbygget,23 og forbereder os således til justeringen af søndagens mødeplan, som den er blevet bekendtgjort ved dette generalkonferencemøde.
Og for et halvt år siden blev Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer styrket og bedre afstemt med organisationerne for at nå en højere og helligere måde at yde omsorg på.
Jeg tror, at rækkefølgen af og tidspunktet for disse handlinger over mange årtier kan hjælpe os til at se et sammenhængende og omfattende værk og ikke blot en række uafhængige og separate initiativer. »Gud har åbenbaret et mønster for åndelig udvikling for den enkelte og familien gennem ordinancer, undervisning, programmer og aktiviteter, som er centreret om hjemmet og støttes af Kirken. Kirkens organisationer og programmer eksisterer for at velsigne den enkelte og familien og er ikke et mål i sig selv.«24
Jeg beder til, at vi kan anerkende Herrens værk som ét stort verdensomspændende værk, der bliver endnu mere centreret om hjemmet og støttet af Kirken. Jeg ved og vidner om, at Herren åbenbarer og »endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.«25
Løfte og vidnesbyrd
Jeg indledte mit budskab med at fremhæve den styrke, der opstår, når enkelte fibre af noget materiale snoes eller flettes sammen til et reb. På samme vis lover jeg, at et skærpet perspektiv og formål og en større kraft vil kunne ses, når vi lærer om og efterlever Jesu Kristi gengivne evangelium, samtidig med vi stræber efter af sammenfatte alt i Kristus.
Alle muligheder og velsignelser af evig konsekvens udspringer fra, muliggøres i og får et formål takket være Herren Jesus Kristus og opnås gennem ham. Som Alma bar vidnesbyrd om: »Der [er ikke] nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved mennesket kan blive frelst, end i og ved Kristus. Se, han er verdens liv og lys.«26
Jeg forkynder med glæde mit vidnesbyrd om den evige Faders og hans elskede Søns, Jesu Kristi, guddommelighed, og at de lever og findes. I vor Frelser finder vi glæde. Og i ham finder vi forvisningen om »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden.«27 Det vidner jeg om i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.