En særligt ærefuld kaldelse

Jeg er taknemmelig for i dag at kunne sætte fokus på kvinders vedvarende rolle i genoprettelsen. Det står klart, at kvinder igennem historien har udfyldt en særlig plads i vor himmelske Faders plan. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Det er umuligt at måle den indflydelse, som … kvinder har, ikke kun på familier, men også på Herrens kirke, i deres egenskab af hustru, mor og bedstemor, søster, tante, lærer, leder; og især som eksempler og som ivrige forsvarere af troen.« ¹

I den første Hjælpeforening i Nauvoo for 178 år siden rådede profeten Joseph Smith søstrene til at »leve op til [deres] privilegium«. ² Deres eksempel lærer vi af i dag. De var fælles om at følge en profets røst og levede med urokkelig tro på Jesus Kristus, mens de var med til at lægge det fundament, vi nu står på. Søstre, nu er det vores tur. Vi har et guddommeligt ærinde fra Herren, og vores trofaste, særlige bidrag er afgørende.

Præsident Spencer W. Kimball forklarede: »At være en retskaffen kvinde under denne afsluttende fase på jorden før Frelserens andet komme er en særligt ærefuld kaldelse. Den retskafne kvindes styrke og indflydelse i vore dage kan være ti gange så stærk som i mere fredelige tider.« ³

Præsident Nelson har ligeledes tryglet: »Jeg [beder] indtrængende mine søstre i [Kirken] om at træde frem! Indtag jeres retmæssige og nødvendige plads i jeres hjem, jeres lokalsamfund og i Guds rige – i højere grad end I har gjort tidligere.« ⁴

For nylig havde jeg det privilegium at mødes med præsident Russell M. Nelson i familien Smiths genopførte hjem i Palmyra i New York sammen med en gruppe primarybørn. Lyt, når vores elskede profet lærer børnene, hvad de kan gøre for at træde frem.

Søster Jones: »Jeg er nysgerrig efter at vide, om I har et spørgsmål, I gerne vil stille præsident Nelson. I sidder her sammen med profeten. Er der noget, I altid gerne har villet spørge profeten om? Ja, Pearl.«

Pearl: »Er det svært at være profet? Har du sådan rigtig travlt?«

Præsident Nelson: »Selvfølgelig er det svært. Alt, der har at gøre med at blive mere som Frelseren, er vanskeligt. Da Gud fx ønskede at give Moses de ti bud, hvor bad han så Moses om at tage hen? Op på toppen af et bjerg, på toppen af Sinajbjerget. Så Moses måtte gå hele vejen op på toppen af det bjerg for at få de ti bud. Vor himmelske Fader kunne jo have sagt: ›Moses, du begynder der, og jeg begynder her, så møder jeg dig på halvvejen.‹ Nej, Herren elsker en indsats, for en indsats medfører belønninger, som ikke kan komme uden den. Har I fx nogensinde gået til klaver?«

Børnene: »Ja.«

Pearl: »Jeg går til violin.«

Præsident Nelson: »Og øver I jer?«

Børnene: »Ja.«

Præsident Nelson: »Hvad sker der, hvis I ikke øver jer?«

Pearl: »Man glemmer det.«

Præsident Nelson: »Ja, og man bliver ikke bedre, vel? Så svaret er ja, Pearl. Det kræver en indsats, en masse hårdt arbejde, en masse studium, og det får aldrig en ende. Det er godt! Det er godt, fordi vi altid udvikler os. Selv i det næste liv udvikler vi os.«

Præsident Nelsons reaktion over for disse dyrebare børn gælder os alle noget. Herren elsker en indsats, og en indsats medfører belønninger. Vi bliver med at øve os. Vi er altid på vej fremad, så længe vi stræber efter at følge Herren. ⁵ Han forventer ikke fuldkommenhed i dag. Vi bliver ved med at klatre op ad vores personlige Sinajbjerg. Som i forgangne tider kræver vores rejse i den grad en indsats, hårdt arbejde og studium, men vores forpligtelse til at udvikle os medfører evige belønninger. ⁶

Hvad ellers lærer vi af profeten Joseph Smith og det første syn om indsats, hårdt arbejde og studium? Det første syn vejleder os i vores særlige, vedvarende rolle. Som troende kvinder kan vi trække på sande principper fra profeten Joseph Smiths erfaringer, der giver indsigt i at modtage vores egen åbenbaring. For eksempel -

• arbejder vi under vanskeligheder.

• vender vi os til skrifterne for at få visdom til at handle.

• udviser vi vores tro på og tillid til Gud.

• udøver vi vores kraft til at bønfalde Gud om at hjælpe os med at forpurre modstanderens indflydelse.

• ytrer vi vores hjertes ønsker til Gud.

• fokuserer vi på hans lys til at vejlede os i vores valg i livet og til at hvile over os, når vi vender os til ham.

• indser vi, at han kender os hver især ved navn og har en personlig rolle, vi skal udfylde. ⁷

Desuden gengav Joseph Smith viden om, at vi har guddommeligt potentiale og evig værdi. På grund af det forhold til vor himmelske Fader tror jeg, han forventer, at vi modtager åbenbaring fra ham.

Herren underviste Emma Smith i at »modtage Helligånden«, lære meget, »lægge denne verdens ting til side … søge dem, der hører en bedre til« og »hold[e] fast ved [sine] pagter« med Gud. ⁸ At lære er en uundværlig del af udvikling, især når Helligåndens stadige ledsagelse lærer os, hvad der er nødvendigt for os at lægge til side, hvilket vil sige det, der kunne aflede os fra eller udsætte vores udvikling.

Præsident Nelson har sagt: »Jeg beder jer om at øge jeres åndelige evne til at modtage åbenbaring.« ⁹ Vores profets ord følger mig konstant, når jeg betragter kvinders evne til at træde frem. Han beder os, hvilket angiver prioritering. Han lærer os, hvordan vi overlever åndeligt i en syndefuld verden ved at modtage og handle i overensstemmelse med åbenbaring. ¹⁰ Når vi gør det og ærer og efterlever Herrens befalinger, bliver vi ligesom Emma Smith lovet en »krone af retfærdighed.« ¹¹ Profeten Joseph Smith har lært os, hvor vigtigt det er at vide, at den vej, vi følger i dette liv, er godkendt af Gud. Uden den kundskab vil vi »blive trætte i [vores] sind og segne«. ¹²

Ved denne konference vil vi høre sandheder, der inspirerer os til at ændre, forbedre og rense vores liv. Gennem personlig åbenbaring kan vi forebygge det, nogle kalder »overvældelse af generalkonference«, hvor vi tager af sted meget besluttede på at gøre det hele nu. Kvinder har mange kasketter, men det er umuligt og unødvendigt på en gang at have dem alle på. Ånden hjælper os til at afgøre, hvilket arbejde vi skal koncentrere os om i dag. ¹³

Herrens kærlige indflydelse gennem Helligånden hjælper os til at kende hans prioritet for vores udvikling. Når vi giver agt på personlig åbenbaring, fører det til personlig udvikling. ¹⁴ Vi lytter og handler. ¹⁵ Herren sagde: »Bed Faderen i mit navn i tro, overbevist om at I skal modtage, så skal I få Helligånden, der tilkendegiver alt det, som er nødvendigt.« ¹⁶ Vores vedvarende rolle er at få vedvarende åbenbaring.

Når vi opnår en større grad af effektivitet til at gøre det, kan vi få mere kraft i vores individuelle rolle til at tjene og udføre arbejdet med frelse og ophøjelse, til vitterlig at »lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til.« ¹⁷ Derved kan vi meget bedre inspirere vores opvoksende generation til at gøre det samme.

Søskende, vi stræber alle efter Guds kraft i vores liv. ¹⁸ Der er en smuk harmoni mellem kvinder og mænd i udførelsen af Guds værk i dag. Vi får adgang til præstedømmets kraft gennem pagter, først dem i dåbens vande og sidenhen dem inden for hellige templers mure. ¹⁹ Præsident Nelson har lært os: »Alle kvinder og alle mænd, der indgår pagter med Gud og holder de pagter, og som værdigt deltager i præstedømmeordinancer, har direkte adgang til Guds kraft.« ²⁰

Min personlige indrømmelse i dag er, at jeg som kvinde tidligere i mit liv ikke har indset, at jeg gennem mine pagter havde adgang til præstedømmets kraft. ²¹ Søstre, jeg beder til, at vi må forstå og påskønne præstedømmets kraft, mens vi »hold[er] fast ved [vore] pagter,« ²² favner sandhederne i skrifterne og giver agt på vores levende profeters ord.

Lad os frimodigt erklære vores hengivenhed over for vor himmelske Fader og vor Frelser »med urokkelig tro på ham, idet [vi] helt forlader [os] på hans fortjenester, han der er mægtig til at frelse.« ²³ Lad os med glæde fortsætte denne rejse mod vores største åndelige potentiale og hjælpe dem omkring os til at gøre det samme ved at elske, tjene, lede og vise medfølelse.

Ældste James E. Talmage påminder os ømt: »Verdens mest fremragende ridder og forsvarer for kvinden og kvindeligheden er Jesus Kristus.« ²⁴ Når man ser på den afsluttende analyse af kvinders vedvarende roller i genoprettelsen, og for os alle, hvilken rolle er da den vigtigste? Jeg vidner om, at det er at høre ham, ²⁵ at følge ham, ²⁶ at stole på ham ²⁷ og at blive en forlængelse af hans kærlighed. ²⁸ Jeg ved, han lever. ²⁹ I Jesu Kristi hellige navn. Amen.