At sikre sig en retfærdig dom

I oktober sidste år udfordrede præsident Russell M. Nelson os til at overveje, hvordan vores liv ville være anderledes, hvis vores »viden opnået fra Mormons Bog pludselig blev fjernet.«¹ Jeg har grundet over dette spørgsmål, ligesom mange af jer sikkert har. En tanke kom til mig igen og igen – uden Mormons Bog og dens klarhed omkring Kristi lære og hans sonoffer, hvor ville jeg så finde fred?

Kristi lære – som består af de frelsende principper og ordinancer med tro på Kristus, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden – er der undervist mange gange om i alle genoprettelsens hellige skrifter, men med særlig kraft i Mormons Bog.² Læren begynder med tro på Kristus, og alle de andre af dets elementer afhænger af tillid til hans sonoffer.

Præsident Nelson har sagt: »Mormons Bog giver den fyldigste og mest myndige forståelse af Jesu Kristi forsoning, man kan finde noget sted.«³ Jo mere vi forstår om Frelserens himmelske gave, desto mere vil vi, i vores sind og vores hjerte,⁴ erfare virkeligheden bag præsident Nelsons forsikring om, at »sandhederne i Mormons Bog har kraft til at hele, opmuntre, genopbygge, hjælpe, styrke, trøste og glæde vores sjæl.«⁵

Mormons Bogs vigtige og fredsgivende bidrag til vores forståelse af Frelserens forsoning er dens undervisning om, at Kristi nådefulde offer indfrier alle retfærdighedens krav. Som Alma forklarede: »Derfor soner Gud selv for verdens synder for at bringe barmhjertighedens plan til at virke og tilfredsstille retfærdighedens krav, så Gud kan være en fuldkommen og retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud.«⁶ Faderens barmhjertighedsplan⁷ – hvilken skriften også kalder den store plan for lykke⁸ eller frelsesplanen⁹ – kunne ikke blive fuldført uden at tilfredsstille alle retfærdighedens krav.

Men hvad er »retfærdighedens krav« helt præcist? Overvej Almas egen oplevelse. Husk på, at som ung mand gik Alma rundt og forsøgte »at tilintetgøre kirken«.¹⁰ Faktisk fortalte Alma sin søn Helaman, at han blev »pint med helvedes smerter«, fordi han reelt set havde »myrdet mange af [Guds] børn« ved at lede »dem i fordærv«.¹¹

Alma forklarede Helaman, at han endelig fik fred, da hans »sind greb fat om« sin fars belæringer »angående … Jesus Kristus … som skulle komme for at sone for verdens synder.«¹² En angrende Alma tryglede om Kristi barmhjertighed¹³ og følte så glæde og en lettelse, da han indså, at Kristus havde sonet for hans synder og betalt alt det, retfærdigheden krævede. Igen, hvad ville retfærdigheden have krævet af Alma? Som Alma senere underviste: »Intet urent kan arve Guds rige.«¹⁴ Derfor må en del af Almas lettelse have været, at retfærdighed ville have forhindret ham i at vende tilbage og leve med vor himmelske Fader, hvis ikke nåden havde grebet ind.¹⁵

Men var Almas glæde kun rettet mod sig selv – mod at han undgik straf, og at han var i stand til at vende tilbage til Faderen? Vi ved, at Alma også led på grund af dem, som han havde ledt væk fra sandheden.¹⁶ Men Alma kunne ikke selv helbrede og få alle dem tilbage, som han havde ledt væk. Han kunne ikke selv sikre, at de ville få en retfærdig mulighed for at kende Kristi lære og blive velsignet ved at efterleve dens glædelige principper. Han kunne ikke oprejse dem, som muligvis var døde blændet af hans falske lære.

Som præsident Boyd K. Packer engang sagde: »Den tanke, som reddede Alma … var denne: Selve formålet med Kristi forsoning er at genoprette det, som du ikke kan genoprette, hele det sår, som du ikke kan hele, og ordne det, som du har knust og ikke kan bringe i orden.«¹⁷ Den glædelige sandhed, som »greb fat« om Almas sind, var ikke bare, at han selv kunne blive ren, men også at de, som han havde skadet, kunne blive helbredt.

Mange år før Alma blev reddet af denne trøstende lære, havde kong Benjamin undervist om rækkevidden af den helbredelse, som Kristi sonoffer tilbyder. Kong Benjamin erklærede, at han fik »glædelige tidender om stor glæde« »af en engel fra Gud«.¹⁸ Blandt disse glædelige tidender var sandheden om, at Kristus ville lide og dø for vores synder og fejltrin for at sikre sig »en retfærdig dom over menneskenes børn.«¹⁹

Hvad kræver en »retfærdig dom« helt præcist? I det næste vers forklarer kong Benjamin, at for at sikre sig en retfærdig dom sonede Kristi blod »for de synder, der er begået af dem, der er faldet ved Adams overtrædelse« og for dem, »som døde uden at kende til Guds vilje angående sig, eller som har syndet i uvidenhed.«²⁰ Han underviste om, at en retfærdig dom også krævede, at »Kristi blod [sonede] for« små børns synder.²¹

Disse skriftsteder underviser i en herlig lære: Frelserens sonoffer helbreder som en gratis gave dem, som har syndet i uvidenhed – dem, som Jakob sagde, der »ingen lov er givet«.²² Ansvarlighed for synder afhænger af det lys, vi er blevet givet, og af vores evne til at udøve vores handlefrihed.²³ Vi kender kun til denne helbredende og trøstende sandhed på grund af Mormons Bog og andre af genoprettelsens skrifter.²⁴

Selvfølgelig er det sådan, at hvor der er en lov givet, hvor vi ikke er uvidende over for Guds vilje, der er vi ansvarlige. Som kong Benjamin fremhævede: »Ve den, der ved, at han sætter sig op imod Gud! For frelse bliver ikke sådanne til del, undtagen ved omvendelse og tro på den Herre Jesus Kristus.«²⁵

Dette er også Kristi læres glædelige tidender. Ikke nok med at Frelseren helbreder og genopretter dem, som synder i uvidenhed, men Frelseren tilbyder også helbredelse til dem, som synder mod lyset, på betingelse af omvendelse og tro på ham.²⁶

Alma må have »grebet fast« om begge disse sandheder. Ville Alma virkelig have følt, hvad han beskriver som »intens … glæde«,²⁷ hvis han troede, at Kristus frelste ham, men lod alle dem, han havde ledt væk fra sandheden, være skadet for evigt? Helt sikkert ikke. For at Alma kunne føle fuldstændig fred, måtte dem, han havde skadet, også have mulighed for at blive helbredt.

Men hvordan kunne de – eller dem, vi måtte skade – blive helbredt? Selvom vi ikke fuldstændig kender den hellige teknik, der gør, at Frelserens sonoffer kan helbrede og genoprette, så ved vi, at Frelseren, for at sikre sig en retfærdig dom, vil fjerne uvidenhedens krat og de smertefulde torne, andre har forårsaget.²⁸ Ved dette sikrer han, at alle Guds børn får muligheden for, med utilsløret syn, at vælge at følge ham og modtage hans store plan for lykke.²⁹

Det er disse sandheder, der gav Alma fred. Og det er disse sandheder, der også vil give os stor fred. Som naturlige mænd og kvinder støder vi alle, eller styrter nogle gange, ind i hinanden og forårsager skade. Som enhver forælder kan bevidne, så er smerten forbundet med vores fejl ikke bare frygt for vores egen straf, men frygten for, at vi måske har begrænset vores børns glæde, eller på en eller anden måde har forhindret dem i at se eller forstå sandheden. Frelserens sonoffers herlige løfte er, at han bevarer vores børn skyldfri og lover dem helbredelse, hvad vores fejl som forældre angår.³⁰ Og selv når de synder mod lyset – som vi alle gør – er hans arm udstrakt,³¹ og han vil forløse dem, hvis de bare vil se hen til ham og leve.³²

Selvom Frelseren har magt til at reparere det, som vi ikke kan reparere, befaler han os, at vi som en del af vores omvendelse gør alt, hvad vi kan for at genoprette.³³ Vores synder og fejl fortrænger ikke bare vores forhold til Gud, men også vores forhold til andre. Nogle gange kan vores anstrengelser for at helbrede og genoprette være så enkle som en undskyldning, men andre gange kan det tage årevis med ydmyg indsats at genoprette.³⁴ Alligevel er der mange af vores synder og fejl, der har såret personer, som vi ikke er i stand til fuldstændigt at helbrede. Det gengivne evangeliums og Mormons Bogs storslåede løfte om fred er, at Frelserens vil reparere alt det, som vi har knust.³⁵ Og han vil også helbrede os, hvis vi vender os til ham i tro og omvender os fra den skade, vi har forårsaget.³⁶ Han tilbyder begge disse gaver, fordi hans elsker os alle med fuldkommen kærlighed,³⁷ og fordi han er fast besluttet på at sikre en retfærdig dom, der ærer både retfærdighed og nåde. Jeg vidner om, at dette er sandt, i Jesu Kristi navn. Amen.