Generalkonference
At sikre sig en retfærdig dom
Aprilkonferencen 2020


At sikre sig en retfærdig dom

For at sikre sig en retfærdig dom, vil Frelserens forsoning fjerne uvidenhedens krat og de smertefulde torne, andre har forårsaget.

Mormons Bog underviser i Kristi lære.

I oktober sidste år udfordrede præsident Russell M. Nelson os til at overveje, hvordan vores liv ville være anderledes, hvis vores »viden opnået fra Mormons Bog pludselig blev fjernet.«1 Jeg har grundet over dette spørgsmål, ligesom mange af jer sikkert har. En tanke kom til mig igen og igen – uden Mormons Bog og dens klarhed omkring Kristi lære og hans sonoffer, hvor ville jeg så finde fred?

Kristi lære – som består af de frelsende principper og ordinancer med tro på Kristus, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden – er der undervist mange gange om i alle genoprettelsens hellige skrifter, men med særlig kraft i Mormons Bog.2 Læren begynder med tro på Kristus, og alle de andre af dets elementer afhænger af tillid til hans sonoffer.

Præsident Nelson har sagt: »Mormons Bog giver den fyldigste og mest myndige forståelse af Jesu Kristi forsoning, man kan finde noget sted.«3 Jo mere vi forstår om Frelserens himmelske gave, desto mere vil vi, i vores sind og vores hjerte,4 erfare virkeligheden bag præsident Nelsons forsikring om, at »sandhederne i Mormons Bog har kraft til at hele, opmuntre, genopbygge, hjælpe, styrke, trøste og glæde vores sjæl.«5

Frelserens forsoning tilfredsstiller alle retfærdighedens krav.

Mormons Bogs vigtige og fredsgivende bidrag til vores forståelse af Frelserens forsoning er dens undervisning om, at Kristi nådefulde offer indfrier alle retfærdighedens krav. Som Alma forklarede: »Derfor soner Gud selv for verdens synder for at bringe barmhjertighedens plan til at virke og tilfredsstille retfærdighedens krav, så Gud kan være en fuldkommen og retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud.«6 Faderens barmhjertighedsplan7 – hvilken skriften også kalder den store plan for lykke8 eller frelsesplanen9 – kunne ikke blive fuldført uden at tilfredsstille alle retfærdighedens krav.

Men hvad er »retfærdighedens krav« helt præcist? Overvej Almas egen oplevelse. Husk på, at som ung mand gik Alma rundt og forsøgte »at tilintetgøre kirken«.10 Faktisk fortalte Alma sin søn Helaman, at han blev »pint med helvedes smerter«, fordi han reelt set havde »myrdet mange af [Guds] børn« ved at lede »dem i fordærv«.11

Alma forklarede Helaman, at han endelig fik fred, da hans »sind greb fat om« sin fars belæringer »angående … Jesus Kristus … som skulle komme for at sone for verdens synder.«12 En angrende Alma tryglede om Kristi barmhjertighed13 og følte så glæde og en lettelse, da han indså, at Kristus havde sonet for hans synder og betalt alt det, retfærdigheden krævede. Igen, hvad ville retfærdigheden have krævet af Alma? Som Alma senere underviste: »Intet urent kan arve Guds rige.«14 Derfor må en del af Almas lettelse have været, at retfærdighed ville have forhindret ham i at vende tilbage og leve med vor himmelske Fader, hvis ikke nåden havde grebet ind.15

Frelseren helbreder sårene vi ikke kan helbrede

Men var Almas glæde kun rettet mod sig selv – mod at han undgik straf, og at han var i stand til at vende tilbage til Faderen? Vi ved, at Alma også led på grund af dem, som han havde ledt væk fra sandheden.16 Men Alma kunne ikke selv helbrede og få alle dem tilbage, som han havde ledt væk. Han kunne ikke selv sikre, at de ville få en retfærdig mulighed for at kende Kristi lære og blive velsignet ved at efterleve dens glædelige principper. Han kunne ikke oprejse dem, som muligvis var døde blændet af hans falske lære.

Som præsident Boyd K. Packer engang sagde: »Den tanke, som reddede Alma … var denne: Selve formålet med Kristi forsoning er at genoprette det, som du ikke kan genoprette, hele det sår, som du ikke kan hele, og ordne det, som du har knust og ikke kan bringe i orden.«17 Den glædelige sandhed, som »greb fat« om Almas sind, var ikke bare, at han selv kunne blive ren, men også at de, som han havde skadet, kunne blive helbredt.

Frelserens offer sikrer en retfærdig dom

Mange år før Alma blev reddet af denne trøstende lære, havde kong Benjamin undervist om rækkevidden af den helbredelse, som Kristi sonoffer tilbyder. Kong Benjamin erklærede, at han fik »glædelige tidender om stor glæde« »af en engel fra Gud«.18 Blandt disse glædelige tidender var sandheden om, at Kristus ville lide og dø for vores synder og fejltrin for at sikre sig »en retfærdig dom over menneskenes børn.«19

Hvad kræver en »retfærdig dom« helt præcist? I det næste vers forklarer kong Benjamin, at for at sikre sig en retfærdig dom sonede Kristi blod »for de synder, der er begået af dem, der er faldet ved Adams overtrædelse« og for dem, »som døde uden at kende til Guds vilje angående sig, eller som har syndet i uvidenhed.«20 Han underviste om, at en retfærdig dom også krævede, at »Kristi blod [sonede] for« små børns synder.21

Disse skriftsteder underviser i en herlig lære: Frelserens sonoffer helbreder som en gratis gave dem, som har syndet i uvidenhed – dem, som Jakob sagde, der »ingen lov er givet«.22 Ansvarlighed for synder afhænger af det lys, vi er blevet givet, og af vores evne til at udøve vores handlefrihed.23 Vi kender kun til denne helbredende og trøstende sandhed på grund af Mormons Bog og andre af genoprettelsens skrifter.24

Selvfølgelig er det sådan, at hvor der er en lov givet, hvor vi ikke er uvidende over for Guds vilje, der er vi ansvarlige. Som kong Benjamin fremhævede: »Ve den, der ved, at han sætter sig op imod Gud! For frelse bliver ikke sådanne til del, undtagen ved omvendelse og tro på den Herre Jesus Kristus.«25

Dette er også Kristi læres glædelige tidender. Ikke nok med at Frelseren helbreder og genopretter dem, som synder i uvidenhed, men Frelseren tilbyder også helbredelse til dem, som synder mod lyset, på betingelse af omvendelse og tro på ham.26

Alma må have »grebet fast« om begge disse sandheder. Ville Alma virkelig have følt, hvad han beskriver som »intens … glæde«,27 hvis han troede, at Kristus frelste ham, men lod alle dem, han havde ledt væk fra sandheden, være skadet for evigt? Helt sikkert ikke. For at Alma kunne føle fuldstændig fred, måtte dem, han havde skadet, også have mulighed for at blive helbredt.

Men hvordan kunne de – eller dem, vi måtte skade – blive helbredt? Selvom vi ikke fuldstændig kender den hellige teknik, der gør, at Frelserens sonoffer kan helbrede og genoprette, så ved vi, at Frelseren, for at sikre sig en retfærdig dom, vil fjerne uvidenhedens krat og de smertefulde torne, andre har forårsaget.28 Ved dette sikrer han, at alle Guds børn får muligheden for, med utilsløret syn, at vælge at følge ham og modtage hans store plan for lykke.29

Frelseren vil reparere alt det, som vi har knust

Det er disse sandheder, der gav Alma fred. Og det er disse sandheder, der også vil give os stor fred. Som naturlige mænd og kvinder støder vi alle, eller styrter nogle gange, ind i hinanden og forårsager skade. Som enhver forælder kan bevidne, så er smerten forbundet med vores fejl ikke bare frygt for vores egen straf, men frygten for, at vi måske har begrænset vores børns glæde, eller på en eller anden måde har forhindret dem i at se eller forstå sandheden. Frelserens sonoffers herlige løfte er, at han bevarer vores børn skyldfri og lover dem helbredelse, hvad vores fejl som forældre angår.30 Og selv når de synder mod lyset – som vi alle gør – er hans arm udstrakt,31 og han vil forløse dem, hvis de bare vil se hen til ham og leve.32

Selvom Frelseren har magt til at reparere det, som vi ikke kan reparere, befaler han os, at vi som en del af vores omvendelse gør alt, hvad vi kan for at genoprette.33 Vores synder og fejl fortrænger ikke bare vores forhold til Gud, men også vores forhold til andre. Nogle gange kan vores anstrengelser for at helbrede og genoprette være så enkle som en undskyldning, men andre gange kan det tage årevis med ydmyg indsats at genoprette.34 Alligevel er der mange af vores synder og fejl, der har såret personer, som vi ikke er i stand til fuldstændigt at helbrede. Det gengivne evangeliums og Mormons Bogs storslåede løfte om fred er, at Frelserens vil reparere alt det, som vi har knust.35 Og han vil også helbrede os, hvis vi vender os til ham i tro og omvender os fra den skade, vi har forårsaget.36 Han tilbyder begge disse gaver, fordi hans elsker os alle med fuldkommen kærlighed,37 og fordi han er fast besluttet på at sikre en retfærdig dom, der ærer både retfærdighed og nåde. Jeg vidner om, at dette er sandt, i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Russell M. Nelson, »Afsluttende bemærkninger«, Liahona, nov. 2019, s. 122.

  2. Se 2 Ne 31; 3 Ne 11:28, 32, 35, 39-40; L&P 10:62-63, 67-70; 68:25; Moses 6:52-54; 8:24; TA 1:4.

  3. Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62.

  4. Se L&P 8:2-3.

  5. Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, s. 62.

  6. Alma 42:15.

  7. Se Alma 42:15.

  8. Se Alma 42:8.

  9. Se Alma 24:14; Moses 6:62.

  10. Se Mosi 27:8-10.

  11. Alma 36:13, 14.

  12. Alma 36:17, 18.

  13. Se Alma 36:18.

  14. Alma 40:26; se også 1 Ne 15:34; Alma 7:21; 11:37; Hel 8:25.

  15. Se 3 Ne 27:19; se også Alma 6:57.

  16. Se Alma 36:14-17.

  17. Boyd K. Packer, »Tilgivelsens herlige morgen«, Stjernen, jan. 1996, s. 19-20.

  18. Mosi 3:2, 3.

  19. Mosi 3:10; fremhævelse tilføjet.

  20. Mosi 3:11; se også 2 Ne 9:26.

  21. Mosi 3:16; se også Mosi 15:25; Moro 8:11-12, 22.

  22. 2 Ne 9:25.

  23. Se 2 Ne 2:26-27; Hel 14:29-30.

  24. Se TA 1:2; se også L&P 45:54. Joseph uddybede læren om dåb for de døde og sagde en gang: »Mens den ene del af menneskeheden dømmer og fordømmer den anden uden nåde, så ser universets store Alfader på hele den menneskelige familie med faderlig omsorg og opmærksomhed. Han betragter dem som sine børn … Han er en klog lovgiver, og han dømmer alle mennesker, ikke efter menneskenes trange og snæversynede meninger … Han vil dømme dem, ›ikke ifølge det, de ikke har, men ifølge det, de har‹. De, der har levet uden loven, vil blive dømt uden loven, og de, der har en lov, vil blive dømt ved den lov. Vi behøver ikke at betvivle den store Jahves visdom og intelligens. Han vil dømme eller vise barmhjertighed mod alle nationer ifølge deres mange fortjenester, deres muligheder for at opnå intelligens, lovene, hvorved de styres, hjælpemidlerne, der er givet til at få korrekte oplysninger, og … vi [må] alle i sidste instans indrømme, at hele jordens Dommer har øvet ret« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 400).

  25. Mosi 3:12; se også 2 Ne 9:27.

  26. Se Mosi 3:12; Hel 14:30; Moro 8:10; L&P 101:78. Enkeltpersoner kan være uvidende om visse befalinger og pagter eller ikke være i stand til at udøve deres handlefrihed i visse sammenhænge, men stadig være ansvarlige under andre omstændigheder, fordi de har Kristi lys (se 2 Ne 9:25; Moro 7:16-19). Frelseren, som er vores dommer og den, som har sikret en retfærdig dom, vil skelne mellem disse omstændigheder (se Morm 3:20; Moses 6:53-57). Og han har betalt prisen for begge – den første betingelsesløst og den anden på betingelse af omvendelse.

  27. Alma 36:21.

  28. Se Mosi 3:11; se også D. Todd Christofferson, »Forløsning«, Liahona, maj 2013, s. 110; Alma 7:11-12 (»Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme … og han vil påtage sig deres skrøbeligheder«); Es 53:3-5 (»Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar«); 61:1-3 (Herren har salvet mig … [til at bringe] lægedom til dem, hvis hjerte er knust … for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for [sorg]«). Det er meget lærerigt, at Frelseren citerede disse vers fra Esajas, da han erklærede, at han var Messias: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse« (se Luk 4:16-21).

  29. I åndeverdenen bliver evangeliet »forkyndt for den uvidende, den, der ikke omvendte sig, og de oprørske, så de kan blive udfriet af deres trældom og gå fremad mod de velsignelser en kærlig himmelske Fader har i vente til dem« (Dallin H. Oaks, »Stol på Herren«, Liahona, nov. 2019, s. 27). Se 1 Pet 4:6; 2 Ne 2:11-16; L&P 128:19; 137:7-9; 138:31-35.

  30. Se Moses 6:54. Præsident M. Russell Ballard underviste om denne lære i forhold til selvmord: »Kun Herren kender alle detaljerne, og det er ham, der skal dømme vores gerninger her på jorden. Når han dømmer os, så tror jeg, at han vil tage alt i betragtning: Vores genetiske og kemiske sammensætning, vores mentale tilstand, vores intellektuelle evner, den undervisning som vi har modtaget, vores fædres traditioner, vores helbred osv. Fra skrifterne lærer vi, at Kristi blod soner for menneskes synder ›som er døde uden at kende til Guds vilje angående sig, eller som har syndet i uvidenhed‹ (Mosi 3:11)« (»Selvmord – noget vi ved, og noget vi ikke ved«, Stjernen, mar. 1988, s. 18).

  31. Se Jakob 6:5; Mosi 29:20; 3 Ne 9:14; L&P 29:1.

  32. Se Hel 8:15.

  33. Se 3 Mos 5:23-24; Ez 33:15-16; Hel 5:17; L&P 58:42-43.

  34. Det var lige præcis en sådan indsats, Alma selv ydede (se Alma 36:24).

  35. Præsident Boyd K. Packer har med kraft undervist i denne forskrift:

    »Til tider kan man ikke reparere det, man har ødelagt. Måske fandt krænkelsen sted for længe siden, eller måske vil den krænkede ikke tage imod ens bodsydelser. Måske har skaden været så stor, at man ikke kan rette op på den, uanset hvor gerne man end vil.

    Ens omvendelse er ikke fuldstændig, medmindre man gør fejlen god igen. Og hvis man ikke kan gøre noget ved det, man har gjort, så sidder man i saksen. Det er let at forstå, hvor magtesløs og håbløs man kan føle sig, og hvorfor man har lyst til at give op, ligesom Alma …

    Hvordan alt kan blive gjort godt igen, ved vi ikke. Det sker måske slet ikke i dette liv. Vi ved fra åbenbaringer og englebesøg, at Herrens tjenere fortsætter det forløsende arbejde bag sløret.

    Den viden bør være en lige så stor trøst for den uskyldige, som for den skyldige. Jeg tænker her på forældre, der lider uudholdeligt på grund af deres vildfarne børns fejltrin og er ved at opgive håbet« (»Tilgivelsens herlige morgen«, s. 20).

  36. Se 3 Ne 12:19; se også Matt 6:12; 3 Ne 13:11.

  37. Se Joh 15:12-13; 1 Joh 4:18; Dieter F. Uchtdorf, »Den fuldendte kærlighed fordriver frygten«, Liahona, maj 2017, 104-107.