Dybt i vores hjerte

Det første princip er forhold. Fordi de er en naturlig del af Jesu Kristi Kirke, glemmer vi nogle gange vigtigheden af vores forhold på vores vedvarende rejse til Kristus. Det forventes ikke, at vi skal finde eller gå på pagtens sti alene. Vi har brug for kærlighed og støtte fra vores forældre, andre familiemedlemmer, venner og ledere, som også går på stien.

Denne slags forhold tager tid. Tid til at være sammen. Tid til at le, lege, lære og tjene sammen. Tid til at værdsætte hinandens interesser og udfordringer. Tid til at være åbne og ærlige med hinanden, idet vi sammen stræber efter at være bedre. Disse forhold er et af de primære formål med at samles som familier, kvorum, klasser og menigheder. De er grundlaget for effektiv omsorg. ⁵

Ældste Dale G. Renlund gav os nøglen til at udvikle disse forhold, da han sagde: »For effektivt at tjene andre må [vi] se dem … gennem vor himmelske Faders øjne. Først da kan vi begynde at forstå en sjæls sande værdi. Først da kan vi fornemme den kærlighed, vor himmelske Fader har til alle sine børn.« ⁶

At se andre, som Gud gør, er en gave. Jeg opfordrer os alle til at søge denne gave. Når vores øjne bliver åbnet, ⁷ vil vi også kunne hjælpe andre med at se sig selv, som Gud gør. ⁸ Præsident Henry B. Eyring fremhævede kraften derved, da han sagde: »Det, der vil betyde mest, er, hvad [andre] lærer fra [jer] om, hvem de virkelig er, og hvad de virkelig kan blive. Jeg gætter på, at de ikke lærer det så meget af forelæsninger. De vil få det fra følelser af, hvem I er, hvem I tror, de er, og hvad I tror, de kan blive.« ⁹ At hjælpe andre til at forstå deres sande identitet og formål er en af de største gaver, vi kan give. ¹⁰ At se andre og os selv, som Gud gør, knytter vores hjerter »sammen i enighed og i kærlighed«. ¹¹

Fordi verdens sekulære kræfter i større og større grad trækker i os, har vi brug for den styrke, der kommer af kærlige forhold. Så når vi planlægger aktiviteter, møder og andre forsamlinger, så lad os huske på et overordnet formål ved disse møder er at opbygge kærlige forhold, der forener os og bidrager til at få Jesu Kristi evangelium dybere ned i vores hjerte. ¹²

Selvfølgelig er det ikke nok at være forbundet til hinanden. Der er mange grupper og organisationer, der opnår enighed omkring en lang række sager. Men den enighed, vi søger, er at blive ét med Kristus, at forbinde os selv til ham. ¹⁴ For at forbinde vores hjerte med himlen har vi behov for individuelle åndelige oplevelser, som ældste Andersen så velformuleret talte til os om. ¹⁵ Disse oplevelser kommer, når Helligånden bærer Guds ord og kærlighed til vores sind og hjerte. ¹⁶

Denne åbenbaring kommer gennem skrifterne, især Mormons Bog, gennem inspirerende ord fra levende profeter og andre trofaste disciple og gennem den stille, sagte røst. ¹⁷ Disse ord er mere end blæk på en side, lydbølger i vores ører, tanker i vores sind eller følelser i vores hjerte. Guds ord er åndelig styrke. ¹⁸ Det er sandhed og lys. ¹⁹ Det er sådan, vi hører ham! Ordet indleder og øger vores tro på Kristus og giver næring til vores ønske om at blive mere som Frelseren – ved at omvende os og gå på pagtens sti. ²⁰

I april sidste år hjalp præsident Russell M. Nelson os med at forstå omvendelsens vigtige rolle på denne åbenbaringsrejse. ²¹ Han sagde: »Når vi vælger at omvende os, vælger vi at forandre os! Vi tillader Frelseren at forandre os til den bedste udgave af os selv … Vi vælger at … blive mere som Jesus Kristus!« ²² Forandringsprocessen, næret af Guds ord, er måden, hvorpå vi forbindes til himlen.

Bag præsident Nelsons opfordring til at omvende os ligger princippet handlefrihed. Vi må selv vælge omvendelse. Evangeliet kan ikke tvinges ind i vores hjerte. Som ældste Renlund sagde det: »Vor himmelske Faders mål med opdragelse er ikke at få sine børn til at gøre det rette; det er at få sine børn til at vælge det rette.« ²³

I de programmer, som erstattes af Børn og unge var der over 500 forskellige krav for at færdiggøre dem for at kunne modtage forskellige anerkendelser. ²⁴ I dag er der i virkeligheden kun ét. Det er en opfordring til at vælge at blive mere som Frelseren. Det gør vi ved at modtage Guds ord gennem Helligånden og ved at tillade Kristus at forandre os til at blive den bedste udgave af os selv.

Dette er meget mere end en øvelse i målsætning eller selvudvikling. Mål er blot et redskab, der hjælper os til at få forbinde til himlen gennem åbenbaring, handlefrihed og omvendelse – for at komme til Kristus og modtage hans evangelium dybere i vores hjerte.

Endelig må vi for at få Jesu Kristi evangelium dybt ind i vores hjerte involvere os i det – at give vores tid og talenter til det, at ofre for det. ²⁶ Vi ønsker alle at leve et betydningsfuldt liv, og dette er især sandt for den opvoksende generation. De ønsker en sag.

Jesu Kristi evangelium er den største sag i verden. Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Gud har befalet os at bringe dette evangelium til hele verden. Det er denne sag, der skal forene os i dag. Kun evangeliet kan redde verden fra at ødelægge sig selv. Kun evangeliet kan forene mennesker af alle racer og nationaliteter i fred. Kun evangeliet kan bringe hele menneskeheden glæde, lykke og frelse.« ²⁷

Ældste David A. Bednar lovede: »Idet vi styrker unge ved at invitere og give dem mulighed for at handle, vil Kirken bevæge sig fremad på mirakuløs vis.« ²⁸ Alt for ofte har vi ikke inviteret eller givet mulighed for, at de unge kan ofre for Kristi store sag. Ældste Neal A. Maxwell sagde: »Hvis [vores] unge ikke involveres nok [af Guds værk], er det mere sandsynligt, at de bliver overvældet af verden.« ²⁹

Programmet Børn og unge fokuserer på at styrke de unge. De vælger deres egne mål. Kvorums- og klassepræsidentskaber er i deres rette rolle. Menighedens ungdomsråd fokuserer, ligesom menighedsrådet, på arbejdet med frelse og ophøjelse. ³⁰ Og kvorummer og klasser starter deres møder med at rådføre sig med hinanden om, hvordan de skal udføre det arbejde, Herren har givet dem. ³¹

Præsident Nelson sagde til Kirkens ungdom: »Hvis I vælger det, hvis I vil … kan [I] blive en stor del af noget stort, noget storslået, noget majestætisk! … I er blandt de bedste, Herren nogensinde har sendt til denne verden. I har evnen til at være klogere og mere vise og påvirke verden mere end nogen tidligere generation!« ³² Ved en anden lejlighed sagde præsident Nelson til de unge: »Jeg nærer stor tillid til jer. Jeg elsker jer, og det gør Herren også. Vi er hans folk – sammen involveret i hans hellige værk.« ³³ Unge mennesker, kan I mærke den tillid, præsident Nelson har til jer, og hvor vigtige I er for dette værk?

Forældre og voksne ledere, jeg opfordrer jer til at se de unge, som præsident Nelson gør. Når de unge føler jeres kærlighed og tillid, idet I opmuntrer og lærer dem, hvordan man skal lede – og så ikke står i vejen – så vil de forbløffe jer med deres indsigt, evner og engagement i evangeliet. ³⁴ De vil føle glæden ved at vælge at engagere sig i og ofre for Kristi sag. Hans evangelium vil komme dybere ind i deres hjerte og værket vil gå fremad på mirakuløs vis.

Jeg lover, at når vi fokuserer på disse principper – forhold, åbenbaring, handlefrihed, omvendelse og ofre – vil Jesu Kristi evangelium synke dybere ind i vores hjerte. Vi vil se genoprettelsen bevæge sig fremad til dets endelige formål, Israels forløsning og grundlæggelsen af Zion, ³⁵ hvor Kristus vil regere som kongernes Konge.

Jeg vidner om, at Gud fortsætter med at gøre alt, der er nødvendigt for at forberede sit folk til den dag. Må vi se hans hånd i dette herlige værk, idet vi alle stræber efter at »[komme] til Kristus og [blive] fuldkommengjort i ham«. ³⁶ I Jesu Kristi navn. Amen.