At de må se

Brødre og søstre, vores hjerte er blevet velsignet og fornyet ved Ånden, som vi har følt ved denne konference.

For to hundrede år siden hvilede en lyssøjle på en ung mand i en lund. I det lys så Joseph Smith Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Deres lys drev det åndelige mørke tilbage, der dækkede jorden, og viste vejen for Joseph Smith – og for os alle. Takket være det lys, der blev åbenbaret den dag, kan vi modtage fylden af de velsignelser, der kan opnås gennem vor Frelsers, Jesu Kristi, forsoning.

I kraft af gengivelsen af vor Frelsers evangelium kan vi blive fyldt med hans lys. Det er dog ikke meningen, at det lys kun skal være til jer og mig. Jesu Kristi opfordring til os lyder: »Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.«¹ Jeg er kommet til at elske vendingen »at de må se«. Det er en oprigtig opfordring fra Herren om at være mere bevidste om at hjælpe andre til at se vejen og derved komme til Kristus.

Da jeg var 10 år gammel, havde vores familie den ære at huse ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, mens han var på en opgave i min hjemby.

Sidst på dagen sad vores familie og familien Perry i stuen for at nyde min mors lækre æbletærte, mens ældste Perry fortalte historier om hellige rundt om i verden. Jeg lyttede tryllebundet.

Klokken var mange, da min mor kaldte mig ud i køkkenet og stillede et simpelt spørgsmål: »Bonnie, har du fodret hønsene?«

Mit hjerte sank i livet på mig. Det havde jeg ikke. Eftersom jeg ønskede at være i selskab med Herrens apostel, foreslog jeg, at hønsene kunne faste til om morgenen.

Min mor svarede med et bestemt »nej«. Lige i det øjeblik trådte ældste Perry ud i køkkenet og spurgte med sin kraftige, begejstrede stemme: »Hørte jeg, at der er en, der skal fodre hønsene? Kan min søn og jeg få lov at gå med?«

Åh, hvilken kæmpe glæde det nu blev at fodre hønsene! Jeg løb ud for at få fat i vores store, gule lommelygte. Spændt førte jeg an og hoppede over på den nedtrådte sti til hønseburet. Med lygten svingende i hånden krydsede vi stykket med majs og gik gennem hvedemarken.

Da vi nåede den lille vandingsgrøft på tværs af stien, sprang jeg instinktivt over den, som jeg havde gjort så mange gange før. Jeg glemte ældste Perrys anstrengelser for at følge med på den mørke, ukendte sti. Mit dansende lys hjalp ham ikke til at se grøften. Uden et stabilt lys at se ved trådte han direkte ned i vandet og undslap en høj jamren. Panikslagen vendte jeg mig om og så min nye ven fjerne sin drivvåde fod fra grøften og ryste vandet af sin tunge lædersko.

Med sin sjaskvåde, gennemblødte sko hjalp ældste Perry mig med at fodre hønsene. Da vi var færdige, belærte han mig kærligt: »Bonnie, jeg må kunne se stien. Jeg har brug, for at lyset skinner, der hvor jeg går.«

Jeg havde lyst, men ikke på en måde, der hjalp ældste Perry. Nu hvor jeg vidste, at han havde brug for mit lys til at kunne finde en sikker vej frem på stien, pegede jeg med lygten lige foran hans fødder, og vi kunne trygt vende hjem.

Mine kære søskende, jeg har i årevis grundet over det princip, jeg lærte af ældste Perry. Herrens opfordring om at lade vores lys skinne handler ikke blot om vilkårligt at svinge med en lysstråle og gøre verden lysere generelt set. Det handler om at fokusere vores lys, så andre kan se vejen til Kristus. Det er at indsamle Israel på denne side af sløret – og at hjælpe andre til at se det næste skridt hen mod at indgå og holde hellige pagter med Gud.²

Frelseren vidnede: »Se, jeg er lyset, jeg er et eksempel for jer.«³ Lad os se på et af hans eksempler.

Kvinden ved brønden var samaritaner, som ikke kendte Jesus Kristus, og som mange i hendes eget samfund betragtede som udstødt. Jesus mødte hende og indledte en samtale. Han talte til hende om vand. Han ledte hende hen mod større lys, da han erklærede, at han var det »levende vand.«⁴

Kristus var barmhjertigt opmærksom på hende og hendes behov. Han mødte kvinden, hvor hun var, og begyndte med at tale om noget kendt og almindeligt. Hvis han var stoppet der, ville det have været et positivt møde. Men det ville ikke have resulteret i, at hun var gået ind til byen for at proklamere: »Kom og se … Måske er det ham, der er Kristus?«⁵ Gradvist under samtalen fandt hun ud af, at han er Jesus Kristus, og trods sin fortid blev hun et redskab til lys, der oplyser vejen for andre, så de kunne se.⁶

Lad os nu se på to personer, som fulgte Frelserens eksempel med at dele lyset. For nylig sad min ven Kevin ved siden af en virksomhedsleder ved en middag. Han spekulerede på, hvad de skulle tale om i to timer. Kevin fulgte en tilskyndelse og spurgte: »Fortæl mig om din familie. Hvor kommer de fra?«

Manden vidste ikke ret meget om sit ophav, så Kevin trak sin telefon frem og sagde: »Jeg har en app, der forbinder mennesker til deres familie. Lad os se, hvad vi kan finde ud af.«

Efter en længere samtale spurgte Kevins nye ven: »Hvorfor er familien så vigtig for din kirke?«

Kevin svarede helt enkelt: »Vi tror på, at vi fortsætter med at leve, når vi dør. Hvis vi finder vores forfædre og tager deres navne med til et helligt sted, vi kalder et tempel, kan vi udføre vielsesordinancer, der bevarer vores familie sammen, selv efter døden.«⁷

Kevin begyndte med noget, han og hans nye ven havde til fælles. Han fandt derefter en måde at vidne om Frelserens lys og kærlighed på.

Den anden historie handler om Ella, en basketballspiller på college. Hendes eksempel begyndte, da hun fik sit missionskald, mens hun studerede væk hjemmefra. Hun valgte at åbne sit kald foran holdet. De vidste næsten ikke noget om Jesu Kristi Kirke og forstod ikke Ellas ønske om at tjene. Hun bad gentagne gange om, hvordan hun skulle forklare sit missionskald på en måde, hvorved hendes holdkammerater ville føle Ånden. Hendes svar?

»Jeg lavede en PowerPoint,« sagde Ella, »for så sej er jeg bare.« Hun fortalte dem om muligheden for at tjene i en af mindst 400 missioner og muligvis lære et nyt sprog. Hun fremhævede de tusinder af missionærer, der allerede tjente. Ella sluttede med et billede af Frelseren og dette korte vidnesbyrd: »Basketball er en af de vigtigste ting i mit liv. Jeg er flyttet tværs over landet og har forladt min familie for at spille for denne træner og med dette hold. De eneste to ting, der er vigtigere for mig end basketball, er min tro og min familie.«⁸

Hvis I nu skulle tænke: »Det er nogle fantastiske 1.000-watt-eksempler, men jeg er kun en 20-watt pære,« så husk, at Frelseren vidnede: »Jeg er det lys, som I skal holde op.«⁹ Han minder os om, at han vil bringe lyset, hvis vi blot vil pege andre hen mod ham.

I og jeg har lys nok til at dele med andre lige nu. Vi kan oplyse det næste skridt for at hjælpe en til at komme Jesus Kristus nærmere, og så det næste, og det næste.

Spørg jer selv: »Hvem har brug for det lys, I har, til at finde den sti, de har brug for, men ikke kan se?«

Mine kære venner, hvorfor er det så vigtigt at lade vores lys skinne? Herren har fortalt os, at »der er endnu mange på jorden … som alene bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den«.¹⁰ Vi kan hjælpe. Vi kan bevidst lade vores lys skinne, så andre kan se. Vi kan komme med en invitation.¹¹ Vi kan gå sammen på rejsen med dem, der tager et skridt hen mod Frelseren, uanset hvor haltende det er. Vi kan indsamle Israel.

Jeg vidner om, at Herren vil forstørre enhver beskeden indsats. Helligånden vil tilskynde os til at vide, hvad vi skal sige og gøre. Sådanne forsøg kan kræve, at vi træder ud af vores tryghedszone, men vi kan være sikre på, at Herren vil hjælpe os med at lade vores lys skinne.

Hvor er jeg taknemmelig for Frelserens lys, som fortsat leder denne kirke gennem åbenbaring.

Jeg opfordrer os alle til at følge Jesu Kristi eksempel og med medfølelse være opmærksomme på dem omkring os. Se efter og bed om muligheder for at lade jeres lys skinne, så andre kan se vejen til Jesus Kristus. Hans løfte er storslået: »Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«¹² Jeg bærer vidnesbyrd om, at vor Frelser, Jesus Kristus, er vejen, sandheden, livet og verdens lys og kærlighed. I Jesu Kristi navn. Amen.