Et godt fundament mod tiden, der kommer

Lad os rejse tilbage til en varm eftermiddag den 24. juli 1847 omkring kl. 14.00. Efter en anstrengende rejse på 111 dage med 148 kirkemedlemmer, der udgjorde den første gruppe, der rejste vestpå, ankom Brigham Young, daværende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, syg og svag af bjergfeber, til Salt Lake-dalen.

To dage senere, mens Brigham Young kom sig over sin sygdom, ledte han adskillige medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum og andre på en udforskende ekspedition. William Clayton skrev: »Omkring 1 kilometer nord for lejren ankom vi til et smukt plateau i landskabet, plant og smukt hældende mod vest.«¹

Billede

Brigham Young ved tempelgrunden

Billede

Brigham Young markerer stedet for templet

Billede

Markerer stedet for templet

Mens Brigham Young besigtigede stedet med gruppen, stoppede han pludselig op og stak sin stok i jorden og udbrød: »Her skal vor Guds tempel stå.« En af hans ledsagere var ældste Wilford Woodruff, der sagde, at udtalelsen »gik gennem ham som et lyn,« og han stak en gren i jorden for at markere pletten, præsident Youngs stok havde lavet. 16 hektarer blev udvalgt til templet, og det blev besluttet, at byen skulle anlægges »perfekt lige nord & syd, øst & vest« med templet som centrum.²

Ved aprilkonferencen i 1851 stemte Kirkens medlemmer enstemmigt for at opretholde et forslag om at bygge et tempel »til Herrens navn.«³ To år senere den 14. februar 1853 blev stedet indviet af Heber C. Kimball ved en offentlig ceremoni, hvor flere tusinde hellige deltog, og det første spadestik blev taget til fundamentet for templet i Salt Lake City. Nogle få måneder senere, den 6. april, blev de massive hjørnesten til templet lagt og indviet med overdådige ceremonier, der omfattede en garde og orkester og et optog ledt af Kirkens ledere fra det gamle tabernakel til tempelgrunden, hvor der blev holdt taler og bønner ved hver af de fire hjørnesten.⁴

Billede

Fundament af templet i Salt Lake City

Billede

Brigham Young

Ved spadestiksceremonien fortalte præsident Young, at han havde set et syn, da han første gang satte sin fod på grunden, mens de besigtigede dalen, og sagde: »[Da] vidste jeg, ligesom jeg nu ved, at dette var grunden, hvorpå et tempel skal rejses – det var foran mig.«⁵

Ti år senere kom Brigham Young med følgende profetiske indsigt ved oktoberkonferencen i 1863: »Jeg ønsker at se templet bygget på en måde, der vil få det til at holde gennem tusindårsriget. Dette er ikke det eneste tempel, vi skal bygge, der vil blive bygget og indviet hundredvis af dem til Herren. Dette tempel vil blive kendt som det første tempel bygget i bjergene af sidste dages hellige … Jeg ønsker at dette tempel … står som et stolt monument for tro, udholdenhed og Guds helliges flid i bjergene.«⁶

Billede

Templet i Salt Lake City under opførelse

Billede

Templet i Salt Lake City under opførelse

Ved gennemgangen af denne korte historie er jeg forbløffet over Brigham Youngs seerrolle – for det første hans sikring af, så vidt det var muligt, at bruge de tilgængelige byggemetoder på den tid og det sted, at templet i Salt Lake City ville blive bygget, så det kunne klare sig gennem tusindårsriget, og for det andet hans profeti om tilvæksten af fremtidige templer over hele verden, endda til at tælle dem i hundredvis.

Ligesom Brigham Young tilser vores profet i dag templet i Salt Lake City og alle andre med stor grundighed. Gennem årene har Det Første Præsidentskab, fra tid til anden, rådført sig med Det Præsiderende Biskopråd for at sikre sig, at fundamentet til templet i Salt Lake City er solidt. Da jeg tjente i Det Præsiderende Biskopråd, havde vi, på Det Første Præsidentskabs anmodning, en overordnet gennemgang af templet i Salt Lake City, heriblandt en evaluering af den nyeste udvikling i seismisk design og byggeteknikker.

Her er dele af bedømmelsen til Det Første Præsidentskab på det tidspunkt: »Til designet og opførelsen af templet i Salt Lake City blev der brugt det bedste ingeniørarbejde, faglært arbejdskraft, byggematerialer, inventar og andre tilgængelige ressourcer på den tid. Siden dets indvielse i 1893 har templet stået fast og har tjent som et fyrtårn af tro og håb og som et lys for andre. Der er sørget godt for at betjene, rengøre og bevare templet i god stand. Den ydre granit og de indvendige gulvbjælker og bærende bjælker er i god stand. Nylige undersøgelser bekræfter, at stedet, Brigham Young valgte til templet, har meget god jord og fremragende komprimeringsevner.«⁷

Gennemgangen fastslår, at der er brug for normale reparationer og forbedringer for at forny og opdatere templet, heriblandt ydersiden og overflader, forældede forsyningssystemer og dåbsområder. Men det blev også anbefalet at overveje at udføre en mere omfattende seismisk opgradering fra fundamentet af templet og opad.

Som I måske husker, var præsident Brigham Young selv involveret i mange detaljer af opførelsen af det oprindelige tempelfundament, der har fungeret godt for templet siden dets færdiggørelse for 127 år siden. Den nylig foreslåede seismiske opgraderingspakke til templet vil anvende isoleringsteknologi af soklen, man slet ikke kunne forestille sig, da det blev bygget. Dette anses for at være det nyeste, mest avancerede ingeniørarbejde inden for jordskælvsbeskyttelse.

Billede

Vedligeholdelsesplan for templet

Billede

Vedligeholdelsesplan for templet

Denne teknologi, der er ny i sin udvikling, begynder ved templets fundament og skaber et robust forsvar mod skade fra et jordskælv. Essensen er, at den strukturmæssigt styrker templet til at stå urokkeligt, selv når jorden og omgivelserne omkring det bliver ramt at en rystende seismisk hændelse.

Tempelrenoveringen, der skulle bruge denne teknologi, blev bekendtgjort af Det Første Præsidentskab sidste år. Under ledelse af Det Præsiderende Biskopråd gik byggearbejdet i gang for nogle få måneder siden, i januar 2020. Det er beregnet til at blive færdigt om ca. fire år.

Når jeg tænker over de næste fire år for det smukke, ædle, ophøjede og respektindgydende tempel i Salt Lake City, tænker jeg på det mere som en tid med fornyelse, end en tid med lukning! På samme måde kan vi spørge os selv: »Hvordan kan denne omfattende fornyelse af templet i Salt Lake City inspirere os til at gennemgå vores egen åndelige fornyelse, ombygning, genfødsel, genoplivning eller gendannelse?«

Et indadvendt blik kan afsløre, at vi og vores familie også kan have gavn af at udføre vedligeholdelse og renovering, selv en seismisk opgradering! Vi kan begynde sådan en proces ved at spørge:

»Hvordan ser mit fundament ud?«

»Hvad består de tykmurede, stabile, stærke hjørnesten af, der er en del af mit personlige fundament, hvorpå mit vidnesbyrd hviler?«

»Hvad består de grundlæggende dele af min åndelige og følelsesmæssige karakter af, der vil lade mig og min familie forblive trofaste og urokkelige og tilmed modstå de jordrystende og tumultagtige seismiske hændelser, der helt sikkert vil finde sted i vores liv?«

De hændelser, der ligner jordskælv, er ofte svære at forudse og kommer i forskellige intensitetsniveauer – at kæmpe med spørgsmål eller tvivl, opleve lidelse eller modgang eller arbejde gennem personlige fornærmelser i forbindelse med kirkeledere, medlemmer, læresætninger eller retningslinjer. Det bedste forsvar mod disse ligger i vores åndelige fundament.

Hvad kan åndelige hjørnesten i vores personlige liv og familieliv bestå af? Det kan være enkle, tydelige og værdifulde principper ved efterlevelse af evangeliet – familiebøn, studium af skriften, herunder Mormons Bog, tempelbesøg og evangelisk læring gennem Kom og følg mig og hjemmeaften. Andre gode ressourcer til at styrke jeres åndelige fundament kan omfatte Trosartiklerne, familieproklamationen og »Den Levende Kristus«.

For mig er principperne, der findes i de spørgsmål, der bliver talt om som en del af at få en tempelanbefaling, et stærkt grundlag for et åndeligt fundament – særligt de første fire spørgsmål. Jeg anser dem for at være åndelige hjørnesten.

Vi kender selvfølgelig disse spørgsmål, da præsident Russell M. Nelson læste dem for os et for et ved sidste generalkonference.

1. Tror du på og har du et vidnesbyrd om Gud, den evige Fader, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden?

   Billede

   Guddommen

2. Har du et vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning og hans rolle som din Frelser og Forløser?

   Billede

   Jesu Kristi forsoning

3. Har du et vidnesbyrd om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium?

   Billede

   Genoprettelsen

4. Opretholder du præsidenten for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som profet, seer og åbenbarer og som det eneste menneske på jorden, der er bemyndiget til at benytte alle præstedømmets nøgler?⁸

   Billede

   Profeter

Kan I se, hvordan I kan overveje disse spørgsmål som værdifulde elementer i jeres personlige fundament, der hjælper jer til at opbygge og forstærke det? Paulus underviste efeserne om en kirke, der var »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren.«⁹

Billede

Templet med et solidt fundament

En af de største glæder i mit liv er at møde og blive inspireret af medlemmer af Kirken i hele verden, der er levende eksempler på tro på Jesus Kristus og hans evangelium. De har et stærkt personligt fundament, som tillader dem at klare seismiske hændelser med en stabil forståelse på trods af deres hjertesorg og smerte.

For at illustrere dette på et mere personligt plan talte jeg for nylig til en begravelse af en smuk, sprudlende, ung hustru og mor (også en ven af vores familie). Hun var en stålsat 1. divisions fodboldspiller, da hun mødte og giftede sig med sin mand, der studerede til tandlæge. De blev velsignet med en smuk, fremmelig datter. Hun kæmpede tappert med forskellige former for kræft i seks udfordrende år. På trods af den konstante følelsesmæssige og fysiske lidelse hun oplevede, stolede hun på sin kærlige himmelske Fader og blev ofte citeret bredt blandt sine følgere på de sociale medier for sine berømte ord: »Gud er i detaljerne.«

I et af sine opslag på de sociale medier skrev hun, at nogen havde spurgt hende: »Hvordan har du stadig tro med al den sorg, der omgiver dig?« Hun svarede bestemt med disse ord: »Fordi tro er det, der får mig gennem disse mørke tider. At have tro betyder ikke, at der ikke vil ske noget dårligt. At have tro lader mig tro på, at der vil komme lys igen. Og det lys vil være endnu klarere, fordi jeg har gået gennem mørke. Af alt det mørke jeg har set i løbet af årene, har jeg været vidne til langt mere lys. Jeg har set mirakler. Jeg har følt engle. Jeg har vidst, at min himmelske Fader bar mig. Intet af det ville være sket, hvis livet var let. Fremtiden for dette liv kan være ukendt, men det er min tro ikke. Hvis jeg vælger ikke at have tro, så vælger jeg at gå i kun mørke. For uden tro er mørke det eneste, der er tilbage.«¹⁰

Hendes urokkelige vidnesbyrd om tro på Herren Jesus Kristus – i sine ord og sine handlinger – var en inspiration for andre. Selvom hendes krop var svag, løftede hun andre til at være stærkere.

Jeg tænker på utallige andre medlemmer af Kirken, krigere som denne søster, der hver dag går i tro og stræber efter at være vor Frelsers, Jesu Kristi, sande og frygtløse disciple. De lærer af Kristus. De prædiker om Kristus. De stræber efter at efterligne ham. Uanset om deres livs dage befinder sig på fast eller gyngende grund, er deres fundament stærkt og urokkeligt.

Disse er de hengivne sjæle, som forstår den dybe mening med teksten »Så sikker en grundvold for alle, som tror« og »Den sjæl, som til Jesus sin lid kun har sat«.¹¹ Jeg er ubeskriveligt taknemmelig for at gå blandt dem, der har forberedt et åndeligt fundament, der er værdig til navnet hellig, og der er stærke og sikre nok til at modstå livets mange uroligheder.

Jeg tror ikke, at vi kan overdrive vigtigheden af et så sikkert fundament i vores personlige liv. Selv i en tidlig alder lærer vores primarybørn det, når de synger denne sandhed:

Skrifterne forstærker denne grundlæggende lære. Frelseren belærte folket på det amerikanske kontinent:

»Og hvis I altid gør dette, da er I velsignede, for så er I bygget på min klippe.

»Men de blandt jer, som gør mere eller mindre end dette, er ikke bygget på min klippe, men er bygget på en grundvold af sand; og når regnen falder, og oversvømmelserne kommer, og vindene blæser og slår imod dem, falder de.«¹³

Det er Kirkens lederes oprigtige håb, at de betydelige renoveringer af templet i Salt Lake City vil bidrage til opfyldelsen af Brigham Youngs ønske om at se »templet bygget på en måde, der vil få det at holde gennem tusindårsriget.« Må vi i de kommende år tillade, at de forbedringer, vi foretager på templet i Salt Lake City, vil røre og inspirere os som enkeltpersoner og familier, så vi også – metaforisk talt – vil være »bygget på en måde, der vil få os til at holde gennem tusindårsriget.«

Det vil vi gøre, når vi opfylder apostlen Paulus’ formaning om at »samle [os] en skat som en god grundvold for den kommende tid, så [vi] kan gribe det virkelige liv.«¹⁴ Det er min brændende bøn, at vores åndelige fundament vil være sikkert og urokkeligt, at vores vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning og hans rolle som vor Frelser og Forløser vil blive vores egen hovedhjørnesten, som jeg vidner om i hans navn, ja, Jesus Kristus. Amen.