De bedste hjem

For nylig så jeg en reklametavle i Salt Lake City, der fangede min opmærksomhed. Den reklamerede for et firma, der forhandlede møbler og indretningsdesign. Der stod helt enkelt: »Betjener de bedste hjem i Salt Lake City.«

Budskabet var fængende – hvad er et »bedste hjem«? Jeg tænkte over det spørgsmål, især med hensyn til de børn, min hustru, Kathy, og jeg har opdraget, og de børn, som de opdrager i dag. Ligesom alle andre forældre bekymrede vi os om og bad for vores familie. Det gør vi stadig. Vi ønsker oprigtigt det allerbedste for dem. Hvordan kan de og deres børn bo i de bedste hjem? Jeg har reflekteret over de medlemmers hjem, som Kathy og jeg har været så privilegerede at besøge. Vi er blevet inviteret ind i hjem i Korea og Kenya, i Filippinerne og Peru, i Laos og Letland. Lad mig komme med fire iagttagelser om de bedste hjem.

For det første har etableringen af de bedste hjem, fra Herrens perspektiv, alt at gøre med beboernes personlige karaktertræk. Disse hjem er ikke gode på en vigtig eller varig måde på grund af deres møbler, deres værdi eller ejernes sociale status. Den bedste egenskab, ethvert hjem kan have, er, hvis de, der bor der, er kristuslignende. Det vigtigste er beboernes sjæls indvendige indretning, ikke selve bygningen.

Kristuslignende egenskaber tilegnes »med tiden«¹ ved bevidst fremskridt på pagtens sti. Kristuslignende egenskaber pryder livet hos dem, som stræber efter at leve med godhed. De fylder hjemmet med evangelisk lys, uanset om gulvet er af mudder eller marmor. Selv hvis man er alene i sin husstand og følger formaningen om at »[tragte] efter [dette]«,² kan man bidrage til sin families hjems åndelige indretning.

Vi følger Herren råd om at »organiser[e os selv], bered[e] alt, hvad der behøves, og grundlæg[ge] et hus« ved at organisere, berede og grundlægge vores åndelige liv, ikke vores faste ejendom. Når vi tålmodigt søger Frelserens pagtssti, bliver vores hjem »et herlighedens hus, et ordens hus [og] et Guds hus«.³

For det andet må beboerne i de bedste hjem sætte tid af til dagligt at studere skrifterne og de levende profeters ord. Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til at »omdanne« og »omforme« vores hjem gennem studium af evangeliet.⁴ Hans opfordring anerkender, at de bedste hjem er rammerne for det kærlige, vigtige arbejde i personlig udvikling og at omforme vores svagheder. Daglig omvendelse er et redskab, der omdanner os og gør os i stand til at blive lidt venligere, kærligere og mere forstående. Studium af skrifterne bringer os nærmere Frelseren, hvis gavmilde kærlighed og nåde hjælper os med at vokse.

Bibelen, Mormons Bog og Den Kostelige Perle beretter om familier, så det er ikke overraskende, at disse guddommelige bøger er mageløse håndbøger til at opbygge de bedste hjem. De beretter om forældres bekymringer, farer ved fristelser, retfærdighedens triumf og prøvelser med hungersnød og overflod, krigens rædsler og belønningerne ved fred. Om og om igen viser skrifterne os, hvordan familier har fremgang gennem retfærdig levevis, og hvordan de fejler, når de forfølger andre stier.

For det tredje følger de bedste hjem arbejdstegningen, Herren har skabt til sit bedste hjem, templet. At bygge et tempel begynder med enkle trin – at rydde krat og udjævne jord. Denne indledende indsats for at gøre grunden klar kan sammenlignes med overholdelse af de basale befalinger. Befalingerne er den grundvold, som livet som discipel er bygget på. Livet som trofast discipel gør os faste, standhaftige og urokkelige⁵ ligesom stålkonstruktionen i et tempel. Denne robuste konstruktion gør, at Herren kan sende sin Ånd for at forandre vores hjerte.⁶ At opleve en mægtig forandring i hjertet er som at tilføje smukke detaljer i et tempels indre.

Når vi fortsætter i tro, forandrer Herren os gradvist. Vi antager hans billede i vores ansigtsudtryk og begynder at udstråle den kærlighed og skønhed, der hører til hans natur.⁷ Når vi bliver mere ligesom ham, vil vi føle os hjemme i hans hus, og han føle sig hjemme i vores.

Vi kan vedligeholde den tætte forbindelse fra vores hjem til hans hjem ved at kvalificere os til og bruge en tempelanbefaling, så ofte som omstændighederne tillader det. Når vi gør dette, hviler den hellighed, der er i Herrens hus, også i vores hus.

Det storslåede tempel i Salt Lake City er her i nærheden. Bygget af pionerer med enkelt værktøj, lokale materialer og endeløst hårdt arbejde blev templet opført fra 1853-1893. Det var det bedste, Kirkens første medlemmer kunne tilbyde i forhold til ingeniørarbejde, arkitektur og det indvendige design, som tilsammen udgjorde et mesterværk, der er anerkendt af millioner.

Der er gået næsten 130 år, siden templet blev indviet. Ældste Gary E. Stevenson talte i går om, at principperne bag ingeniørarbejdet, der er brugt til at konstruere templet, er blevet skiftet ud med nyere og mere sikre standarder. Hvis man ikke havde forbedret templets konstruktion og repareret svagheder i strukturen, ville man have forrådt pionerernes tillid, som gjorde alt, hvad de kunne, hvorefter de overlod det i fremtidige generationers varetægt.

Kirken har igangsat et fireårigt renovationsprojekt for at forbedre templets seismiske og strukturmæssige styrke.⁸ Fundamentet, gulvene og væggene vil blive forstærkede. Den bedste viden inden for ingeniørarbejde, der er til rådighed i dag, vil opdatere templet i henhold til nutidens standarder. Vi vil ikke kunne se disse strukturmæssige ændringer, men deres betydning vil være reel og vigtig. I alt dette arbejde vil templets smukke indvendige detaljer blive bevaret.

Vi bør følge det eksempel, renovationen af templet i Salt Lake City giver, og tage tid til at evaluere vores egen åndelige, seismiske konstruktion for at sikre, at den er opdateret. Tilbagevendende selvevaluering og at spørge Herren: »Hvad mangler jeg endnu?«⁹ kan hjælpe hver af os med at bidrage til at bygge det bedste hjem.

For det fjerde er de bedste hjem et tilflugtssted fra livets storme. Herren har lovet, at de, som holder Guds befalinger, skal have »fremgang i landet«.¹⁰ Guds fremgang er kraften til at gå fremad, på trods af livets problemer.

I 2002 lærte jeg en vigtig ting om problemer. Da jeg var i Asunción i Paraguay, mødtes jeg med byens stavspræsidenter. På det tidspunkt befandt Paraguay sig i en forfærdelig økonomisk krise, og mange medlemmer af Kirken havde det svært og kunne ikke få det til at løbe rundt. Jeg havde ikke været i Sydamerika siden min mission, og jeg havde aldrig været i Paraguay. Jeg havde kun tjent i områdepræsidentskabet i et par uger. Ængstelig over min manglende evne til at vejlede disse stavspræsidenter bad jeg dem om kun at fortælle mig, hvad der gik godt i deres stave. Den første stavspræsident fortalte mig om nogle ting, der gik godt. Den næste nævnte ting, der gik godt og så nogle få problemer. Da vi var nået til den sidste stavspræsident, nævnte han kun en masse svære problemer. Imens stavspræsidenterne forklarede situationens omfang, blev jeg mere og mere bekymret for, nærmest desperat over, hvad jeg skulle sige.

Netop som den sidste stavspræsident færdiggjorde sin kommentar, kom en tanke til mig: »Ældste Clayton, stil dem dette spørgsmål: ›Præsidenter, hvem af jeres medlemmer i staven betaler en fuld tiende, giver gavmildt fasteoffer, højner deres kaldelse i Kirken, besøger rent faktisk sine familier som hjemme- eller besøgslærer¹¹ hver måned, holder hjemmeaften, studerer skriften og beder familiebøn hver dag, hvor mange af dem har problemer, som de ikke kan løse selv, uden at Kirken skal træde til og løse deres problemer for dem?‹«

Jeg lyttede til tilskyndelsen, jeg havde modtaget, og stillede stavspræsidenterne spørgsmålet.

Overraskede så de på mig i stilhed og svarede så: »Pues, ninguno,« som betyder: »Jamen, ingen.« De fortalte mig så, at ingen af de medlemmer, der gjorde alle disse ting, havde problemer, de ikke var i stand til at løse selv. Hvorfor? Fordi de boede i de bedste hjem. Deres trofaste levevis gav dem den styrke, vision og himmelske hjælp, som de havde brug for i den økonomiske tumult, der omgav dem.

Det betyder ikke, at de retfærdige ikke bliver syge, kommer ud for uheld, kommer ud for forretningsomvæltninger eller får andre udfordringer i livet. Jordelivet byder altid på prøvelser, men om og om igen har jeg set, at de, som stræber efter at adlyde befalingerne, er velsignede med at finde en vej fremad med fred og håb. Disse velsignelser er tilgængelige for alle.¹²

David erklærede: »Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.«¹³ Hvor I end bor, hvordan jeres hus end ser ud, og uanset hvordan jeres familie er sammensat, så kan I bidrage til at bygge det bedste hjem for jeres familie. Jesu Kristi gengivne evangelium har arbejdstegningen til det hjem. Frelseren er den fuldkomne ingeniør, håndværker og indretningsarkitekt. Hans projekt er at fuldkommengøre og bringe evig glæde til vores sjæl. Med hans kærlige hjælp kan jeres sjæl være alt det, han ønsker den skal være, og I kan være den bedste udgave af jer selv, forberedt på at skabe og bo i det bedste hjem.

Jeg er taknemmelig for at kunne vidne om, at Gud, vores alles Fader, lever. Hans Søn, Herren Jesus Kristus, er hele menneskehedens Frelser og Forløser. De elsker os fuldkomment. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens rige på jorden. Levende profeter og apostle leder den i dag. Mormons Bog er sand. Jesu Kristi gengivne evangelium er den fuldkomne arbejdstegning til at etablere det bedste hjem. I Jesu Kristi navn. Amen.