Den store plan

Alt dette er en del af en guddommelig plan, hvis formål er at gøre Guds børn i stand til at blive ophøjet og blive som ham. Den plan omtales i skriften som »den store plan for lykke«, »forløsningsplanen« og »frelsesplan« (Alma 42:8, 11, 5), denne plan – åbenbaret i genoprettelsen – begyndte med et råd i himlen. Som ånder ønskede vi at få evigt liv, som vore himmelske forældre nyder. På det tidspunkt havde vi udviklet os så langt, vi kunne uden jordisk erfaring i et fysisk legeme. For at give os denne erfaring, planlagde Gud Faderen at skabe denne jord. I det planlagte jordiske liv, vil vi blive urene af synd, når vi støder på den modstand, der er nødvendig for vores åndelige udvikling. Vi bliver også underkastet fysisk død. For at genvinde os fra død og synd vil vor himmelske Faders plan sørge for en Frelser. Hans opstandelse vil forløse alle fra død, og hans sonoffer vil betale prisen, så alle kan blive renset fra synd på betingelser fastsat for at fremme vores udvikling. Jesu Kristi forsoning er fundamental for Faderens plan.

I rådet i himlen blev alle Guds åndelige børn præsenteret for Faderens plan, heriblandt dens jordiske konsekvenser og prøvelser, dens himmelske hjælp og dens herlige skæbne. Han så enden fra begyndelsen. Alle de utallige mennesker, som er blevet født på denne jord, valgte Faderens plan og kæmpede for den i den himmelske strid, der fulgte. Mange indgik også pagter med Faderen om, hvad de ville gøre her på jorden. På måder, som ikke er blevet åbenbaret, påvirker vores handlinger i åndeverdenen vores omstændigheder her i livet på jorden.

Jeg vil nu sammenfatte nogle af de primære dele af Faderens plan, da de påvirker os på vores jordiske rejse og i åndeverdenen, der følger.

Formålet med det jordiske liv og udviklingen efter livet, der kan følge det, er for Guds afkom at blive, som han er. Dette er vor himmelske Faders ønske for alle sine børn. For at opnå denne glædelige skæbne kræver evige love, at vi må blive renset gennem Jesu Kristi forsoning, så vi kan bo i Faderens og Sønnens nærhed og nyde ophøjelsens velsignelser. Han opfordrer, som vi kan læse i Mormons Bog, »alle til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde; og han husker hedningerne; og alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33; se også Alma 5:49).

Den guddommelige plan for, at vi bliver det, vi er forudbestemt til at blive, kræver, at vi træffer valg om at afvise den onde modstand, der frister mennesker til at handle i modstrid med Guds befalinger og hans plan. Den kræver også, at vi er underlagt anden jordisk modstand, som for eksempel fra andres synd eller skavanker fra fødslen. Nogle gange opnås vores nødvendige udvikling bedre ved lidelse og modgang end ved bekvemmelighed og ro. Og intet af denne jordiske modstand ville opnå dens evige formål, hvis guddommelig indblanding udfriede os fra alle de jordiske konsekvenser ved modstand.

Planen åbenbarer vores skæbne i evigheden, vores jordiske rejses formål og betingelser og den himmelske hjælp, vi vil modtage. Guds befalinger advarer os mod at bevæge os ud i farlige situationer. Inspirerede lederes lærdomme leder vores sti og giver sikkerhed, der fremmer vores evige rejse.

Guds plan giver os fire gode forsikringer som hjælp på vores rejse gennem jordelivet. Alle er givet gennem Jesu Kristi forsoning, midtpunktet i planen. Den første forsikrer os om, at gennem hans lidelse for de synder, som vi omvender os fra, kan vi blive renset for de synder. Så vil den barmhjertige endelige dommer ikke længere huske »mere på dem« (L&P 58:42).

For det andet, tager Frelseren, som en del af sin forsoning, alle jordiske skrøbeligheder på sig. Det giver os mulighed for at modtage guddommelig hjælp og styrke til at bære jordelivets uundgåelige byrder, personlige og generelle, som krig og sygdomme. Mormons Bog giver den tydeligste beskrivelse i skriften på forsoningens afgørende kraft. Frelseren påtog sig »sit folks smerter og sygdomme [og skrøbeligheder] … Han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:11-12).

For det tredje, ophæver Frelseren, gennem sin uendelige forsoning, dødens endegyldighed og giver os den glædelige vished om, at vi alle vil opstå. I Mormons Bog står der: »Denne genoprettelse skal blive alle til del, både gamle og unge, både trælle og frie, både mænd og kvinder, både de ugudelige og de retfærdige; og der skal end ikke gå så meget som et hår på hovedet tabt; men alt skal blive bragt tilbage til dets fuldkomne skikkelse« (Alma 11:44).

Vi fejrer virkeligheden af opstandelsen i denne påsketid. Det giver os hver især og dem, vi elsker, perspektiv og styrke til at udholde de udfordringer, som dette jordiske liv giver, såsom de fysiske, mentale eller følelsesmæssige skavanker, som vi pådrager ved fødslen eller oplever i livet på jorden. Takket være opstandelsen ved vi, at disse jordiske skavanker kun er midlertidige!

Det gengivne evangelium forsikrer os om, at opstandelsen kan omfatte muligheden for at være sammen med vores familiemedlemmer – ægtemand, hustru, børn og forældre. Dette er en mægtig opmuntring til os, til at udføre vores pligter i familien i livet på jorden. Det hjælper os med at leve sammen i kærlighed i dette liv i forventning om en glædelig genforening og samvær i det næste.

For det fjerde og sidste, lærer nutidig åbenbaring os, at vores udvikling ikke slutter ved enden på vores jordiske liv. Det er kun åbenbaret lidt om denne vigtige vished. Vi får at vide, at dette liv er tiden til at berede sig til at møde Gud, og at vi ikke skal udsætte vores omvendelse (se Alma 34:32-33). Alligevel lærer vi, at i åndeverdenen bliver evangeliet forkyndt selv til »de ugudelige og ulydige, som havde forkastet sandheden« (L&P 138:29), og at de, der bliver undervist der, kan omvende sig forud for den endelige dom (se v. 31-34, 57-59).

Her er nogle andre grundlæggende ting ved vor himmelske Faders plan:

Jesu Kristi gengivne evangelium giver os også et enestående perspektiv på emner som kyskhed, ægteskab og børnefødsler. Den underviser om, at ægteskab i henhold til Guds plan er nødvendig for at opnå Guds plans formål, til at skabe den guddommeligt fastsatte ramme for fødsel på jorden og til at forberede familiemedlemmer på evigt liv. »Ægteskabet er indstiftet af Gud for menneskene« sagde Herren, »for at jorden kan opfylde hensigten med sin skabelse« (L&P 49:15-16). I dette strider hans plan selvfølgelig imod nogle stærke verdslige kræfter i love og skikke.

Kraften til at skabe liv er den mest ophøjede kraft, Gud har givet sine børn. Dens anvendelse blev befalet i det første bud til Adam og Eva, men et andet vigtigt bud blev givet for at forbyde dens misbrug. Uden for ægteskabets bånd er enhver anvendelse af de skabende kræfter i større eller mindre grad en syndig nedværdigen og forvanskning af den mest guddommelige egenskab hos mænd og kvinder. Den store vægt det gengivne evangelium lægger på kyskhedsloven, kan forklares med vores forståelse af hensigten med vores skabende kraft i udførelsen af Guds plan.

Under dette 200-års jubilæum for det første syn, der indledte genoprettelsen, kender vi Guds plan, og vi er opmuntret af to århundreder med dens velsignelser gennem hans genoprettede kirke. I dette år 2020 har vi det, der populært kaldes 20/20-syn på fortidens store begivenheder.

Men når vi ser mod fremtiden, er vores syn meget mere usikkert. Vi ved, at to hundrede år efter genoprettelsen indeholder åndeverdenen nu mange arbejdere, der har erfaring med livet på jorden, til at udføre den forkyndelse, der finder sted der. Vi ved også, at vi nu har flere templer til at udføre de evige ordinancer for dem, der omvender sig og omfavner Herrens evangelium på begge sider af sløret. Alt dette fremmer vor himmelske Faders plan. Guds kærlighed er så stor, at med undtagelse af de få, der bevidst bliver fortabelsens sønner, har han skænket alle sine børn en herlig skæbne (se L&P 76:43).

Vi ved, at Frelseren kommer igen, og at der vil være et tusindårsrige med fred til at afslutte den jordiske del af Guds plan. Vi ved også, at der vil være forskellige opstandelser, af de retfærdige og uretfærdige, men den sidste dom af hver enkelt person er altid efterfulgt af vedkommendes opstandelse.

Vi vil blive dømt i overensstemmelse med vores handlinger, vores hjertes ønsker, og hvilket slags menneske vi er blevet. Denne dom vil forårsage, at alle Guds børn vil komme videre til et herlighedsrige, hvortil deres lydighed har kvalificeret dem, og hvor de vil være veltilpasse. Dommeren over alt dette er vor Frelser, Jesus Kristus (se Joh 5:22; 2 Ne 9:41). Hans alvidenhed giver ham en fuldkommen kundskab om alle vores handlinger og ønsker, både dem, vi ikke har omvendt os fra eller ikke har ændret, og dem, som vi har omvendt os fra eller de retfærdige. Derfor vil vi alle efter hans dom indrømme, »at hans straffedomme er retfærdige.« (Mosi 16:1).

Som afslutning fortæller jeg om den overbevisning, der er kommet til mig i mange breve og ved at gennemgå mange anmodninger om at vende tilbage til Kirken, efter navnet er fjernet fra optegnelserne eller efter frafald. Mange af vores medlemmer forstår ikke fuldt ud denne frelsesplan, som besvarer de fleste spørgsmål om læren og inspirerede retningslinjer i den genoprettede kirke. Vi, der kender Guds plan, og som har indgået pagt om at deltage, har et klart ansvar for at undervise i disse sandheder og gøre alt, vi kan, for at fremme dem over for andre og i vores egen situation i livet. Jeg vidner om Jesus Kristus, vor Frelser og Forløser, der gør det hele muligt. I Jesu Kristi navn. Amen.