Find tilflugt fra livets storme

Tilbage i midthalvfemserne, mens jeg gik på college, var jeg en del af det fjerde kompagni i Santiagos brandvæsen i Chile. Mens jeg tjente der, boede jeg på brandstationen som en del af natholdet. Hen mod slutningen af året fik jeg at vide, at jeg skulle være på brandstationen nytårsaften, da der på den dag næsten altid var en eller anden nødsituation. Overrasket svarede jeg: »Virkelig?«

Nuvel, jeg husker, at jeg ventede med mine kollegaer, da der ved midnat begyndte at blive affyret fyrværkeri i Santiagos centrum. Vi begyndte at kramme hinanden og ønske godt nytår. Pludselig gik alarmen på brandstationen om, at der var sket en ulykke. Vi tog vores udstyr og hoppede på brandbilen. På vej mod ulykkesstedet, mens vi passerede masser af mennesker, der fejrede det nye år, bemærkede jeg, at de i høj grad var ubekymrede og sorgløse. De var afslappede og nød den varme sommernat. Og alligevel lige i nærheden var de personer, vi skyndte os for at hjælpe, i alvorlige problemer.

Denne oplevelse fik mig til at indse, at selvom vores liv til tider kan gå temmelig godt, vil tiden komme for os alle, hvor vi vil stå over for uventede udfordringer og storme, der vil skubbe til grænserne for vores evne til at holde ud. Fysiske, mentale, familiemæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer, naturkatastrofer og andre spørgsmål om liv eller død er blot nogle eksempler på de storme, vi vil møde i dette liv.

Når vi møder disse storme, oplever vi ofte fortvivlelse eller frygt. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Tro er frygtens modsætning« – tro på vor Herre, Jesus Kristus (»Vis jeres tro«, Liahona, maj 2014, s. 29). Når jeg har set de storme, der påvirker folks liv, har jeg konkluderet, at uanset hvilken slags storm der rammer os – uanset om der er en løsning på det, eller om der er en ende i sigte – er der kun ét tilflugtssted, og det er det samme for alle slags storme. Dette ene tilflugtssted, som vor himmelske Fader har sørget for, er vor Herre Jesus Kristus og hans forsoning.

Ingen af os er fritaget fra at støde på disse storme. Helaman, en profet i Mormons Bog, sagde: »Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

Ældste Robert D. Hales, der havde sin egen oplevelse med at udholde storme, sagde: »Lidelser indtræffer overalt. Hvordan vi reagerer overfor lidelsen er op til den enkelte. Lidelser kan påvirke os på to måder. De kan styrke og rense os, hvis de bliver sammenholdt med tro, eller de kan være en ødelæggende kraft i vort liv, hvis vi ikke har tro på Herrens sonoffer« (»Jeres sorg skal vendes til glæde«, Den Danske Stjerne, apr. 1984, s. 115).

For at kunne nyde det tilflugtssted, Jesus Kristus og hans forsoning tilbyder, må vi have tro på ham – en tro der vil give os mulighed for at hæve os over alle smerterne ved et begrænset, jordisk perspektiv. Han har lovet os, at han vil lette vores byrder, hvis vi kommer til ham i alt, hvad vi gør.

»Kom til mig,« sagde han, »alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30; se også Mosi 24:14-15).

Det er sagt, at »for en, der har tro, er ingen forklaring nødvendig. For en, der ikke har tro, er ingen forklaring mulig.« (Denne udtalelse tilskrives Thomas Aquinas, men det er sikkert en lettere omskrivning af det, han sagde). Vi har dog en begrænset forståelse af det, der sker her på jorden, og vi har ofte ikke svar på spørgsmålet hvorfor. Hvorfor sker dette? Hvorfor sker dette for mig? Hvad er det meningen, at jeg skal lære? Det er, når svar udebliver, at vi i den grad kan anvende de ord, vor Frelser talte til profeten Joseph Smith i fængslet i Liberty:

»Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,

og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje« (L&P 121:7-8).

Selvom mange virkelig tror på Jesus Kristus, er det vigtigste spørgsmål, om vi tror ham, og om vi tror det, han underviser os om og beder os om at gøre. Nogle kan måske tænke: »Hvad ved Jesus Kristus om det, der sker for mig? Hvordan ved han, hvad jeg behøver for at blive glad?« Det var i sandhed vor Forløser og Mellemmand, som profeten Esajas omtalte, da han sagde:

»Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom …

Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar …

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt« (Es 53:3-5).

Apostlen Peter underviste os også om Frelseren ved at sige: »På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt« (1 Pet 2:24).

Selvom tiden for Peters egen martyrium var nær, er hans ord ikke fyldt med frygt eller pessimisme, snarere underviser han de hellige om at »juble,« selvom de måtte »lide under prøvelser af mange slags«. Peter rådede os til at huske, at vores »tro … der dog prøves i ild,« ville føre til »pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares« og til vores »sjæles frelse« (1 Pet 1:6-7, 9).

Peter fortsatte:

»I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer;

men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares« (1 Pet 4:12-13).

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »hellige kan være glade under alle omstændigheder … Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham. Han er kilden til al glæde« (»Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 82).

Det er selvfølgelig nemmere at sige dette, når vi ikke er midt i stormen, end at efterleve og anvende det under stormen. Men som jeres bror håber jeg, at I kan føle, at jeg oprigtigt ønsker at fortælle jer, hvor værdifuldt det er at vide, at Jesus Kristus og hans forsoning er det tilflugtssted, vi alle har brug for, uanset hvilke storme der rammer os.

Jeg ved, at vi alle er Guds børn, at han elsker os, og at vi ikke er alene. Jeg indbyder jer til at komme og se, at han kan lette jeres byrder og være det tilflugtssted, I søger. Kom og hjælp andre til at finde det tilflugtssted, som de sådan længes efter. Kom og bliv hos os i dette tilflugtssted, der vil hjælpe jer med at modstå livets storme. Jeg nærer ingen tvivl om, at hvis I kommer, vil I se, vil I hjælpe, og I vil blive.

Profeten Alma vidnede om følgende for sin søn Helaman: »Jeg ved, at hver den, der sætter sin lid til Gud, bliver støttet under sine prøvelser og sine besværligheder og sine trængsler og bliver ophøjet på den yderste dag« (Alma 36:3).

Frelseren selv sagde:

»Lad derfor jeres hjerter finde trøst … for alt kød er i mine hænder; vær rolig og vid, at jeg er Gud …

Frygt derfor ikke, om end I skulle dø; for i denne verden er jeres glæde ikke fuldkommen, men i mig er jeres glæde fuldkommen« (L&P 101:16, 36).

Salmen »Be still, My Soul,« der har rørt mig ved mange lejligheder, har et trøstende budskab til vores sjæl. Teksten er som følgende:

Når vi står over for livets storme, ved jeg, at hvis vi gør vores bedste og stoler på Jesus Kristus og hans forsoning som vores tilflugtssted, vil vi blive velsignet med den lindring, trøst, styrke, mådehold og fred, vi søger, med vished i hjertet om, at vi ved slutningen af vores tid her på jorden vil høre Mesterens ord: »Godt, du gode og tro tjener … Gå ind til din herres glæde! (Matt 25:21). I Jesu Kristi navn. Amen.