Troens bønner

Ældste Maynes’ bøn ved begyndelsen af dette første møde ved generalkonferencen bliver besvaret. Inspiration er kommet til os gennem vidunderlige taler og smuk musik. Præsident Nelsons løfte om, at denne konference vil blive mindeværdig, begynder allerede at blive opfyldt.

Præsident Nelson har betegnet dette år som et »200-årigt mindeår for, at Gud Faderen og hans elskede Søn, Jesus Kristus, viste sig for Joseph Smith i et syn.« Præsident Nelson opfordrede os til at lægge en personlig plan for at forberede os selv til denne historiske konference, og han sagde, at denne fejring ville blive »et omdrejningspunkt i Kirkens historie, og jeres deltagelse er afgørende.«¹

I har måske ligesom mig hørt hans budskab og spurgt jer selv: »Hvordan er min deltagelse afgørende?« Måske har I læst og bedt om begivenhederne i forbindelse med genoprettelsen. Måske har I mere end nogensinde før læst beretningerne om de få gange, hvor Gud Faderen præsenterede sin elskede Søn. Måske har I læst om de gange, hvor Frelseren talte til vor himmelske Faders børn. Jeg ved, at jeg har gjort alt dette og mere.

Jeg fandt i min læsning henvisninger til Guds præstedømme og åbningen af uddelinger. Jeg blev ydmyg, da jeg erkendte, at min forberedelse til denne konference var et omdrejningspunkt i min personlige historie. Jeg følte forandringer i mit hjerte. Jeg følte en ny taknemlighed. Jeg følte mig fyldt af glæde ved udsigten til at være inviteret til at deltage i denne fejring af den vedvarende genoprettelse.

Jeg forestiller mig, at andre på grund af omhyggelig forberedelse føler større glæde, mere optimisme og en større beslutsomhed om i enhver kapacitet at tjene, hvor Herren behøver det.

De himmelske begivenheder, som vi ærer, var begyndelsen af den profeterede sidste uddeling, hvori Herren forbereder sin kirke og sit folk, de, som bærer hans navn, til at modtage sig. Som en del af vores forberedelse til hans komme vil han opløfte hver enkelt af os, så vi kan hæve os til de åndelige udfordringer og muligheder, der er helt anderledes end noget andet set i denne verdens historie.

I september 1840 erklærede Joseph Smith og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab følgende: »Herrens værk i disse dage er af en sådan storhed, at det næsten overgår den menneskelig forstand. Dets herlighed overstiger enhver beskrivelse, og dets storhed er uovertruffen. Det er det tema, som har motiveret profeter og andre retskafne mennesker fra verdens skabelse og ned gennem alle efterfølgende generationer lige til nu – og det er i sandhed tidernes fyldes uddeling, hvor alt, som er i Kristus Jesus, enten i himlen eller på jorden, skal samles i ham, og hvor alt skal genoprettes, som de hellige profeter har talt om siden verdens begyndelse, for i denne tid sker den strålende opfyldelse af de løfter, der blev givet til fædrene, mens åbenbaringerne af den Allerhøjestes magt vil blive storslåede, strålende og uden lige.«

De fortsatte: »Vi er indstillede på at gå frem og forene vore kræfter for at opbygge riget og grundlægge præstedømmet i deres fylde og herlighed. Det værk, der skal udføres i de sidste dage, er af stor betydning og vil kalde på de helliges kræfter, færdigheder, talenter og evner, så det kan rulle frem med den herlighed og storslåethed, profeterne har beskrevet (se Dan 2:34-35, 44-45), og det vil som følge deraf kræve de helliges styrke til at udføre et så storslået og prægtigt værk.«²

Meget af det specifikke, som vi vil gøre, og hvornår vi vil gøre det i udfoldelsen af genoprettelsen, er endnu ikke åbenbaret. Alligevel kendte Det Første Præsidentskab selv i de første år noget til både bredden og dybden af det værk, som Herren har placeret foran os. Her er et par eksempler på, hvad vi ved, som vil finde sted:

Herren vil gennem sine hellige tilbyde sit evangeliums gave til »alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.«³ Teknologi og mirakler vil fortsat spille en rolle – ligesom de enkelte »menneskefiskere«,⁴ der vil tjene med kraft og forøget tro.

Vi vil som folk blive mere forenede midt i en stadig større konflikt. Vi vil blive indsamlet i den åndelige styrke hos grupper og familier fyldt med evangeliets lys.

Selv en ikke-troende verden vil genkende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og erkende Guds kraft over den. Trofaste og modige disciple vil frygtløst, ydmygt og åbent påtage sig Kristi navn i deres hverdag.

Hvordan kan hver enkelt af os så deltage i dette værk af et sådant omfang og storhed? Præsident Nelson har fortalt os, hvordan man opnår åndelig kraft. Når vi betragter omvendelse som en glædelig mulighed på grund af vores voksende tro på, at Jesus er Kristus, når vi forstår og tror, at vor himmelske Fader hører hver eneste af vores bønner, når vi stræber efter at adlyde og efterleve befalingerne, vokser vi i vores kraft til at modtage fortsat åbenbaring. Helligånden kan være vores faste ledsager. En følelse af lys vil forblive hos os, selv når verden omkring os bliver mørkere.

Joseph Smith er et eksempel på, hvordan man udvikler sig i en sådan åndelig kraft. Han viste os, at troens bøn er nøglen til åbenbaring fra Gud. Han bad i tro og troede på, at Gud Faderen ville besvare hans bøn. Han bad i tro, i tro på, at han kun gennem Jesus Kristus kunne blive befriet fra den skyld, han følte for sine synder. Og han bad i tro, overbevist om, at han måtte finde Jesu Kristi sande kirke for at opnå den tilgivelse.

Joseph Smith brugte i hele sin profetiske gerning troens bøn til at opnå fortsat åbenbaring. Når vi møder vor tids udfordringer og dem, der stadig venter forude, må vi også øve os på det samme mønster. Præsident Brigham Young sagde: »Jeg kender ingen anden måde for de sidste dages hellige end at lade nærmest hvert eneste åndedræt være en bøn til Gud om at vejlede og lede sit folk.«⁵

Disse ord fra nadverbønnen bør derefter beskrive vores daglige liv: »Altid erindre ham.« »Ham« henviser til Jesus Kristus. De følgende ord, »og holde hans befalinger«, angiver, hvad det vil sige for os at erindre ham.⁶ Når vi altid erindrer Jesus Kristus, kan vi i stille bøn spørge: »Hvad ønsker han, at jeg gør?«

En sådan bøn udtalt i tro på Jesus Kristus indledte denne sidste uddeling. Og det vil være helt centralt i den del, vi hver især vil spille i dets fortsatte udfoldelse. Jeg har ligesom jer oplevet vidunderlige eksempler på en sådan bøn.

For det første er der Joseph Smith. Han spurgte med et barns tro, hvad Herren ønskede, at han gjorde. Hans svar ændrede verdenshistorien.

For mig kom en vigtig lektie fra Josephs svar på Satans angreb, da Joseph knælede for at bede.

Jeg ved af erfaring, at Satan og hans tjenere forsøger at få os til at føle, at vi ikke må bede. Da Joseph Smith udøvede al sin kraft til at kalde på Gud om at udfri ham fra den magt, der forsøgte at binde ham, blev hans bøn om hjælp besvaret, og vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig.

Satans forsøg på at hindre begyndelsen af genoprettelsen var så voldsom, fordi Josephs bøn var så vigtig. I og jeg vil have mindre roller at spille i den vedvarende genoprettelse. Alligevel vil genoprettelsens fjende forsøge at hindre os i at bede. Eksemplet med Josephs tro og hans beslutsomhed kan styrke os i vores beslutsomhed. Det er en af mange grunde til, hvorfor mine bønner omfatter en tak til vor himmelske Fader for profeten Joseph.

Enosh i Mormons Bog er et andet forbillede for mine troens bønner, mens jeg prøver at spille min rolle i den vedvarende genoprettelse. Uanset hvad jeres rolle måtte være, kan I også bruge ham som en personlig mentor.

Ligesom Joseph bad Enosh i tro. Han beskrev sin oplevelse på denne måde:

»Og min sjæl hungrede, og jeg knælede ned for min skaber og anråbte ham i indtrængende bøn og påkaldelse for min egen sjæl; og hele dagen lang anråbte jeg ham; ja, og da natten kom, oplod jeg stadig min røst, så den nåede himlene.

Og der kom en røst til mig, som sagde: Enosh, dine synder er dig tilgivet, og du skal blive velsignet

Og jeg, Enosh, vidste, at Gud ikke kunne lyve; derfor blev min skyld fejet bort.

Og jeg sagde: Herre, hvordan er det sket?

Og han sagde til mig: På grund af din tro på Kristus, som du aldrig før har hørt eller set. Og der vil gå mange år, før han giver sig til kende i kødet; se, din tro har gjort dig ren.«⁷

Lektien, der har velsignet mig, ligger i disse ord: »På grund af din tro på Kristus, som du aldrig før har hørt eller set.«

Joseph havde tro på Kristus til at gå ind i lunden og også til at bede om udfrielse fra Satans kræfter. Han havde endnu ikke set Faderen og Sønnen, men han bad i tro med hele sit hjertes styrke.

Enoshs oplevelse har lært mig den samme dyrebare lektie. Når jeg beder med tro, har jeg Frelseren som min talsmand hos Faderen, og jeg kan føle, at mine bønner når himlen. Svar kommer. Velsignelser modtages. Der er fred og glæde, selv i vanskelige tider.

Jeg husker, da jeg som det nyeste medlem af De Tolv Apostles Kvorum knælede i bøn med ældste David B. Haight. Han var ca. på den alder, jeg er nu, med udfordringer, som jeg nu selv oplever. Jeg husker hans stemme, da han bad. Jeg åbnede ikke mine øjne for at se efter, men for mig lød det, som om han smilede. Han talte med vor himmelske Fader med glæde i sin stemme.

Jeg kan i mit sind høre hans lykke, da han sagde: »I Jesu Kristi navn.« For mig lød det, som om ældste Haight følte, at Frelseren i det øjeblik bekræftede det budskab, han havde bedt om til Faderen. Og jeg var sikker på, at det ville blive modtaget med et smil.

Vores evne til at komme med vores afgørende bidrag til den vidunderlige og vedvarende genoprettelse vil vokse, når vi udvikler os i vores tro på Jesus Kristus som vor Frelser og vor himmelske Fader som vor kærlige Fader. Når vi beder i tro, bliver vi en afgørende del i Herrens værk, mens han bereder verden på sit andet komme. Jeg beder til, at vi alle må finde glæde i at udføre det arbejde, som han inviterer os hver især til at udføre.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus lever. Dette er hans kirke og rige på jorden. Joseph Smith er genoprettelsens profet. Præsident Russell M. Nelson er Herrens profet på jorden i dag. Han bærer alle præstedømmets nøgler i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I Jesu Kristi navn. Amen.