Vores tiende kom først

I sommeren 2006 arbejdede min mand som lastbilschauffør. Fordi han var hjemmefra omkring to uger ad gangen, havde jeg det primære ansvar for at betale regningerne. Hans erhverv gjorde, at vores indkomst varierede fra måned til måned, så det var lidt af en opgave at lægge budget.

Hans løn for juli måned var mindre end normalt, og mindre end jeg var forberedt på. Efter at have deponeret hans check, sammenlignede jeg beløbet i banken med vores liste af udgifter. Jeg konkluderede, at hvis jeg betalte alt, blandt andet vores tiende, ville vi have $30 i underskud. Vi betalte ærlig tiende, hvilket vi havde gjort, siden vi lærte det på den hårde måde for et par år siden, hvor vi kom bagud med tiendebetalingen. Ikke at betale tiende denne gang var ikke en valgmulighed.

Jeg kunne huske beretninger om mennesker, der betalte tiende først, når pengene var små, og som så modtog penge på mirakuløs vis. Normalt skrev jeg checks efter det, der skulle betales først, så vores tiendecheck var sjældent den jeg skrev først. Men den dag besluttede jeg at skrive tiendechecken først, forvisset om at Herren ville åbne en udvej for, så vi kunne betale vore regninger.

Den følgende mandag modtog jeg besked om, at en aftenskoleklasse, som min ældste søn var tilmeldt, var blevet aflyst, så checken på $20 fra måneden før blev nu sendt tilbage. Da jeg førte mit checkregnskab for at tilbageføre de $20, opdagede jeg, at jeg havde lavet en regnefejl på $23 ugen før. Derudover modtog vi to dage senere en check på $36 fra børnelægens kontor, fordi vi havde betalt for meget. I stedet for at have $30 i underskud, havde vi nu næsten $50 ekstra.

Herren havde opfyldt sit løfte i Mal 3:8-12 om, at hvis vi betalte vores tiende, ville han udøse sine velsignelser. Jeg ved, at vi blev velsignede på grund af vores valg om at følge Herrens befaling om at betale vores tiende først.