Tiende øger tro

Kort tid efter vi var blevet gift, flyttede min mand og jeg til en fjern by i det østlige Bolivia, hvor vi var de eneste medlemmer af Kirken. Min mand var nyt medlem, og vi ville gerne efterleve alle Herrens befalinger.

Hver måned lagde vi vores tiende i en kuvert, indtil vi kunne aflevere den til vores biskop. Min mand var stærkt overbevist om, at hvis vi efterlevede denne lov, ville vi blive velsignet og beskyttet.

Vi boede i et meget varmt, dyrt og ubehageligt hotelværelse, mens vi ledte efter en lejebolig. I mange dage bar vores søgning ikke frugt. Det eneste hus vi kunne finde, var et skønt lille hus, hvis ejer boede i en anden by. Mange tilflyttere havde forsøgt at leje huset, men de kunne aldrig komme i kontakt med ejeren.

En morgen, hvor vi lige havde afsluttet en bøn om vores situation, bankede en ung mand på vores dør. Han fortalte os, at husets ejer var vendt tilbage for en kort bemærkning. Min mand skyndte sig ud for at møde hende, mens jeg fortsatte med at bede om, at vi måtte få huset. Da han vendte tilbage, fortalte han, at kvinden havde givet os huset til en meget billig leje. Det, der bidrog til vores glæde var, at huset allerede var møbleret. På det tidspunkt havde vi kun to store flyttekasser og en kuffert fyldt med vores ting.

Tiendeloven handler ikke om penge, men snarere om tro. Min mand tjente ikke meget, men da vi trofast betalte vores tiende, velsignede Herren os med at finde en skøn bolig og gjorde os i stand til at forsørge os selv.