Tiende bringer konvertering

Emnet om tiende dukkede op i vores familie, da min datter tilsluttede sig Kirken. På det tidspunkt var hverken min mand eller jeg medlemmer. Hun tjente sine egne penge, men fordi hun boede hos os, delte vi vores indkomst. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan vi skulle klare os uden de 10 procent af hendes indkomst, da hun besluttede sig for at betale tiende. Men jeg blev gradvist vant til min datters beslutning. Hver gang hun havde løn med hjem, var mit første spørgsmål: »Har du lagt din tiende til side?«

Efterhånden blev jeg interesseret i at lære om evangeliet, men jeg besluttede mig for ikke at tilslutte mig Kirken, for så skulle jeg betale tiende. To betalinger af tiende fra én familie var for meget!

Efter at have været kommet i Kirke i over et år, begyndte jeg at føle utilfredshed og uro. Mens jeg grundede og bad, indså jeg, at jeg ønskede at betale tiende. På grund af min tidligere modstand, var jeg overrasket over mit ønske.

Den næste søndag bad jeg grenspræsidenten om en tiendeseddel. Jeg blev skuffet over at høre, at jeg ikke kunne betale tiende før jeg var blevet medlem. Jeg kunne dog give et bidrag. Så jeg donerede 10 procent af min indkomst til Herrens Kirke. Med det samme følte jeg trøst, glæde og tilfredshed. Jeg kunne knap nok vente til min dåbsdag, så jeg kunne komme til at betale rigtig tiende.

Jeg ved, at de timelige velsignelser, som vi nyder i vores familie, kommer af at betale tiende. Men den største velsignelse er de uforlignelige følelser, vi får, når vi adlyder vor himmelske Fader: Tilfredshed over at være lydig, tillid til at vor himmelske Fader ikke vil forlade os og en følelse af fred og glæde.