Efterlevelse af principperne for selvhjulpenhed

De sidste otte år har denne 46-årige far til seks børn vekslet mellem arbejde og studium for at opnå en eksamen inden for landbrug. Luis’ studieår indebar pendling på ca. 100 km fra sin lille by Achacachi for at deltage på Universidad Mayor de San Andres. Trods dette offer færdiggjorde Luis med succes sin uddannelse og er nu fokuseret på sit næste mål om at få sit eget landbrug.

Luis er et godt eksempel på selvhjulpenhed i timelige ting, såsom arbejde, velfærd og forråd. Men princippet om selvhjulpenhed er ligeså meget åndeligt, som det er timeligt. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har defineret selvhjulpenhed som »at tage ansvar for vores egen åndelige og timelige velfærd og for dem, som himmelske Fader har betroet os med.«¹

Herren har sagt, at han aldrig har givet en lov, der kun var timelig (se L&P 29:34-35). Befalingen om at arbejde har måske til formål at velsigne os åndeligt så vel som at forsørge os fysisk (se 1 Mos 3:17-19).

Velsignelserne ved timelig selvhjulpenhed bliver især tydelige i krisetider med naturkatastrofer, ledighed eller økonomisk uro. Men åndelig selvhjulpenhed er lige så vigtig i sådanne tider. De mennesker, der har et solidt, åndeligt fundament er velsignede med fred, vished og større tro, når de beder om hjælp fra vor himmelske Fader.

Kirkeledere har rådet os til at forberede os på åndelige kriser. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Vi har lært, at vi bør oplagre … tøj, mad og om muligt brændsel – i hjemmet …

Kan vi ikke se, at det samme princip gælder for inspiration og åbenbaring, løsning af problemer og til at rådgive og vejlede? …

Hvis vi mister vores følelsesmæssige og åndelige frihed, vores selvhjulpenhed, kan vi svækkes lige så meget, ja, måske endnu mere, end hvis vi bliver materielt afhængige.«²

Selvhjulpenhed skal ikke misforstås som fuldstændig uafhængighed. Vi er trods alt afhængige af vor himmelske Fader i alt (se Mosi 2:21). Vi har brug for hans vedvarende vejledning, bevarelse og beskyttelse.

Vi er også afhængige af hinanden. Eftersom vi er blevet givet forskellige åndelige gaver, forventes det, at vi deler det, vi er blevet givet, så at alle velsignes (se L&P 46:11-12). Nøglen er at blive selvhjulpen, hvor det er muligt at blive det, at tjene andre, når vi kan, og tillade andre den velsignelse, der kommer af at tjene os, når behovet opstår.

Jo mere selvhjulpne vi er – både åndeligt og timeligt – jo større bliver vores evne til at gøre godt. Ældste Hales har forklaret: »Vores endelige mål er at blive som Frelseren, og det mål fremmes gennem uselvisk at tjene andre. Vores evne til at tjene øges eller mindskes alt efter graden af vores selvhjulpenhed.«³

Luis Quispe har set sin udholdenhed og tillid til Herren resultere i timelige velsignelser som arbejde, en universitetsgrad og en stærkere familie. Disse timelige gevinster har til gengæld styrket hans tro. Han følger præsident Spencer W. Kimballs (1895-1985) formaning: »Ingen sand sidste dages hellig vil, hvis han er fysisk og følelsesmæssigt i stand til selv at klare det, frivilligt overlade byrderne for sit eget og sin families velbefindende til nogen som helst anden. Så længe han kan, vil han under Herrens inspiration og ved sit eget arbejde forsyne sig selv og sin familie med livets åndelige og timelige fornødenheder.«⁴