Tiende åbner himlens vinduer

For flere år siden mistede min mand sit arbejde. Vi kæmpede med at betale vore regninger og købe mad for den lille pension, jeg fik, men det lykkedes os at overleve.

Skønt min mand støttede min forpligtelse over for Kirken, var han frustreret over, at jeg betalte tiende, når vi knap nok kunne betale vore regninger. Jeg følte dog, at jeg skulle blive ved med at adlyde denne befaling.

Selvom vi havde få penge, havde vi en lille have. Da foråret kom, såede vi gulerødder, kartofler, ærter, tomater, rød peber og krydderurter og andre grøntsager. Vores have blomstrede sommeren igennem, og vi havde en frugtbar høst. Grenene på vores blommetræ var på nippet til at knække ved vægten af den megen frugt. Jeg havde en travl sommer med at sylte og fryse frugt og grøntsager, lave marmelade, bage tærter og dele overskuddet af frugt og grønt med naboer.

En dag, da jeg gik gennem vores lille have, huskede jeg Guds løfte om at åbne himlens vinduer og udøse »velsignelser uden mål over jer« (Mal 3:10).

Da jeg tænkte på min fryser, der var fyldt med frugt og grøntsager, indså jeg, at vor himmelske Fader virkelig havde velsignet os. Vores lille have havde sørget for, at vi kunne klare os i den svære tid – med rigelig frugt og grønt og nok til at kunne dele med andre. Jeg er så taknemlig for, at Gud velsigner os, når vi adlyder hans befalinger.