2014
Jeg følte Ånden
Marts 2014


Jeg følte Ånden

Billede
Linda K. Burton

»Jesus sagde: ›Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.‹« (Matt 19:14).

Jeg kan huske to oplevelser, jeg havde som lille pige. Hver oplevelse viser, hvordan Ånden rører vores hjerte på en særlig måde, uanset vores alder.

Den første oplevelse fandt sted, da min bror var syg. Min far ringede til en mand fra vores menighed og bad ham om at komme hjem til os og hjælpe med at give en præstedømmevelsignelse. Mens vi samlede os som familie inden velsignelsen, foreslog manden, at vi børn skulle forlade værelset, så vi ikke kom til at forstyrre velsignelsens ånd. Min far svarede mildt, at det var vigtigt, at hvert barn var til stede under velsignelsen, for der var brug for vores rene tro. Selv i en meget ung alder fornemmede jeg ikke kun Ånden, men jeg fornemmede også den store kærlighed, som min far havde til sine børn. Min fars kærlighed hjalp mig til både at tro på og forstå vor himmelske Faders kærlighed til mig.

Et par år senere deltog vores familie i nadvermødeprogrammet. Min mor var en meget dygtig musiker. Hun gav dog mine søstre og mig muligheden for at synge i stedet for hende. Jeg kan tydelig huske sangen, som hun følte sig inspireret til, at vi skulle synge.

Jeg tænker, når jeg læser de gamle ord

om Jesus, som stille gik om

og kaldte de små børn til sig i sin hjord;

oh, blot også til mig her han kom.

(»Jeg tænker, når jeg læser«, Børnenes sangbog, s. 35)

Imens mine søstre og jeg sang sangen, havde jeg en varm og glad følelse indvendig. Mit sarte vidnesbyrd blev styrket, idet Helligånden hjalp mig til at føle, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker mig.

Jeg er så taknemlig for velsignelsen ved at have Helligånden og for den kærlighed, som mine forældre og min Fader i himlen har til mig.