Nåde og Jesu Kristi forsoning
Vi kan modtage styrke til at udføre mere, end vi er klar over.
Fotoillustrationer: Welden C. Andersen
I sommeren 2012 var Palakiko C. lige dimitteret fra gymnasiet i Hawaii i USA og så frem til at skulle gå på Brigham Young University og tjene som fuldtidsmissionær. Palakiko havde allerede gjort meget for at forberede sig på at tjene som missionær – tre gange havde han været sammen med missionærerne hele dagen, og han tog ofte med dem ud på besøg for at undervise familier i evangeliet.
En aften begyndte Palakiko og missionærerne at undervise en familie med 5 børn i alderen 8 til 14, som ikke var blevet døbt.
»I seks uger aflagde vi besøg,« siger Palakiko. »Hver uge så jeg deres tro vokse, efterhånden som vi underviste dem i doktrinære principper, der kunne hjælpe dem til at modtage evigt liv.«
Snart havde alle fem børn taget imod opfordringen til at blive døbt og spurgt Palakiko, om han ville døbe dem. Det gik han begejstret med til. Det ville være et privilegium og en ære at døbe dem. Men for Palakiko var der også en vanskeligere udfordring: De havde også bedt ham om at holde en tale om Helligånden ved dåben
Palakiko var mere end en smule nervøs. »Hvordan skulle jeg kunne holde en tale på en dag, de ville huske resten af livet?« tænkte han. »Hvad skulle jeg sige?«
Til trods for sin bekymring, vidste Palakiko, at han kunne gøre det. Og samme dag begyndte han at forberede sin tale.
»Jeg gjorde alt i min magt for at sikre mig, at alting ville gå godt,« siger han. Han bad, søgte vejledning og trøst ved at læse i skriften og øvede dåbsbønnen i tankerne. Da dagen kom, gik dåbene godt. Og mens han holdt sin tale og havde fokus på at have Ånden hos sig, følte han sig vejledt i valget af sine ord.
»Jeg har på intet andet tidspunkt i mit liv følt Ånden stærkere end under den tale,« fortæller Palakiko. »Jeg er så glad for, at jeg kunne være et redskab i Herrens hænder.«
Palakiko var i stand til at gøre det, der skulle til, fordi han blev styrket af nåden, eller den styrkende kraft, i Frelserens forsoning.
Hvad er Jesu Kristi styrkende kraft?
Fordi vi alle synder, må vi lære om – og anvende omvendelsens principper, som er helt centrale i Jesu Kristi evangelium. Uden Frelserens offer ville ingen af os kunne overvinde synd og vende tilbage til vor Faders nærhed.
At hjælpe os med at overvinde synd er en facet af Frelserens nåde. Men der er også andre facetter. Nåde defineres som »guddommelig hjælp eller styrke … [der] gives i kraft af Guds barmhjertighed og kærlighed.«1 Ved Jesu Kristi nåde kan vi få styrke til at »handle og være gode og lade vores tjeneste række ud over vore personlige ønsker og naturlige evner.«2 Som ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, »ordet nåde [benyttes] ofte i skrifterne om en styrkende eller bemyndigende kraft.«3
Palakiko blev velsignet ved Frelserens nåde til at udføre noget, som han ikke følte, at han var kyndig nok til at udføre. Samme styrke kan hjælpe os alle i både små og store ting.
Hvordan kan vi trække på Frelserens nåde?
Når vi har brug for vejledning eller støtte, kan Gud hjælpe os. Men det afhænger også af os. Vi må søge hans hjælp og være værdig til den.
Som ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »Når vi adlyder Herrens befalinger og tjener hans børn uselvisk, er den naturlige konsekvens en kraft fra Gud – en kraft til at gøre mere, end vi selv kan gøre. Vores indsigt, vore talenter og vore evner bliver større, fordi vi modtager styrke og kraft fra Herren.«4
Dette mønster viser sig hos Jasmin B. fra Washington i USA, som modtog hjælp til at håndtere en sygdom. Før hun pådrog sig sygdommen, var hun en sund, ung kvinde, som udmærkede sig på sit gymnasiums atletikhold, og som holdt af at stå tidligt op til seminar.
Så begyndte hun at blive dårlig. På meget kort tid tabte hun sig 7 kg, og lige meget, hvor meget hun sov, blev det sværere og sværere at stå op til seminar. Hun kunne ikke løbe så godt, som hun plejede, og hun var hele tiden sulten, tørstig og svag.
Der gik over en måned, før hun begyndte at bede om hjælp. »Jeg udskød det så længe,« fortæller hun, »fordi tanken om at bede om hjælp var en handling, der viste underlegenhed og indrømmelse af, at der var noget galt med mig. Det skræmte mig.«
Men fordi hun ydmygede sig og søgte Herrens hjælp, begyndte der at komme svar. Hun gik til lægen, som fandt frem til, at hun havde type 1 diabetes, som betyder, at hendes krop ikke kunne producere insulin til at bearbejde sukker. Diabetes har livslange konsekvenser og skal overvåges omhyggeligt. Selv om lægerne lavede en plan, der skulle hjælpe hende til at håndtere sin tilstand, begyndte hun at bekymre sig for, om hun kunne fortsætte med sin atletik.
»Jeg holdt aldrig op med at bede, mens jeg kæmpede med at forstå mit nye liv og for at kontrollere min sygdom,« siger hun. »Jeg bad om styrke og forståelse og om, at jeg måtte kunne acceptere denne prøvelse. Uden bøn ville jeg ikke have kunnet klare mig igennem de svære dage og uger.«
Jasmine gjorde utrolige fremskridt. To uger efter sin diagnose kunne hun igen træne sammen med atletikholdet, og senere på året klarede hun sig godt til stævnerne. »Jeg tror på, at vor himmelske Fader har velsignet mig med et stærkt og sundt legeme, fordi jeg har stræbt efter at være standhaftig i evangeliet,« siger hun. »Det er ikke verdens ende at have diabetes. Med Herrens hjælp vidste jeg, at jeg kunne komme igennem det her.«
Ved Guds nåde og med tillid til ham, er Jasmine i stand til at håndtere sin sygdom og få vidunderlig succes i sit liv.
Nåde er tilgængelig for alle
Samme styrkende kraft – Kristi nåde – er tilgængelige for os alle. Uanset om du føler dig alene, overvældet eller modløs, så husk, at Herrens Jesu Kristi nåde er tilgængelig for dig.
Som ældste Craig A. Cardon fra De Halvfjerds har forklaret: »Hvis vi udøver tro på Herren Jesus Kristus, styrker hans forsonings bemyndigende kraft os i det øjeblik, vi har brug for det (se Jakob 4:7), og hans forløsende kraft helliggør os, når vi ›aflægger det naturlige menneske‹ (Mosi 3:19). Det bringer håb til alle, især dem, der føler, at gentagne tegn på menneskelig svaghed overgår Frelserens villighed til at hjælpe og frelse.«5