2014
Noter til oktoberkonferencen 2013
Marts 2014


Noter til oktoberkonferencen 2013

»Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt … hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).

Når I gennemgår oktoberkonferencen 2013, kan I bruge disse sider (og noter fra konferencer i fremtidige numre) som hjælp i jeres studium og anvende den nyere undervisning fra de levende profeter og apostle og andre kirkeledere.

Profetiske ord om ægteskabet

»Ægteskab mellem en mand og en kvinde er grundlæggende for Herrens lære og afgørende for Guds evige plan. Ægteskab mellem en mand og en kvinde følger Guds anvisning for en fylde i livet på jorden og i himlen. Guds model for ægteskab kan ikke misbruges, misforstås eller misfortolkes (se Matt 19:4-6). Ikke hvis man ønsker sand glæde. Guds model for ægteskab beskytter den hellige forplantningskraft og glæden ved ægte ægteskabelig intimitet. Vi ved, at Adam og Eva blev viet af Gud, inden de oplevede glæden ved at blive forenet som mand og hustru.«

Ældste Russell M. Nelson, De Tolv Apostles Kvorum, »Beslutninger om evigheden«, Liahona, nov. 2013, s. 108.