Herrens standard for moral
Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University-Idaho den 22. januar 2013. Besøg web.byui.edu/devotionalsandspeeches, hvis du vil læse hele den engelske tekst.
Vores valg om at adlyde eller ikke at adlyde Guds standard for moral vil i høj grad afgøre graden af vores glæde i livet.
For et par år siden tog min far, der er advokat, del i en retssag. For at underbygge sin sag henviste han kun til én sag – en sag, der havde været for Højesteretten i Californien mange år tidligere. Hans modstander henviste til flere nyere sager, der havde været for en mindre domstol.
Dommeren sagde til min far: »Hr. Callister, har De ikke en nyere sag end denne?«
Min far så på dommeren og svarede: »Ærede dommer, må jeg minde Dem om, at når Højesteretten udtaler sig om en sag, behøver den kun at udtale sig én gang.« Dommeren nikkede godkendende. Han blev mindet om, at højesteretten overtrumfer alle de mindre domstoles afgørelser, uanset hvor mange eller hvor nye de end måtte være.
På samme måde er det med Gud vor Fader – Han behøver kun at udtale sig en gang om moral, og så vil den erklæring overtrumfe alle de mindre domstoles holdninger, uanset om de holdninger kommer fra psykologer, vejledere, politikere, venner, forældre eller mulige moralister, der er oppe i tiden.
Det er ufatteligt at tænke sig, at Gud har givet sine børn den kraft, der er ham mest værdsat og hellig – skaberkraften. Fordi Gud har givet os denne kraft, har han alene ret til at foreskrive, hvordan den bør anvendes.
I modstrid med en meget almindelig opfattelse, er der intet negativt eller begrænsende ved Guds standarder for moral. De er tværtimod positive, opløftende og befriende. De opbygger tillidsfulde forhold, de forøger selvtillid, fremelsker en ren samvittighed og indbyder Herrens Ånd til at velsigne den enkelte og ægteskaber. De er dokumenterede standarder for vellykkede ægteskaber og stabile samfund.
Hvad er så Herrens standard for anvendelse af denne hellige skaberkraft – hans standard for moral? Faktisk består Herrens standard for moral ikke af en liste over det man må og ikke må. Det er snarere et princip, som kan udtrykkes på følgende måde: Skaberkraften bør udøves i ægteskabelige forhold af to hovedårsager: (1) For at knytte og styrke bånd mellem ægtefæller og (2) bringe sjæle ind i denne verden. Disse rammer for anvendelsen har Herrens velsignelse og godkendelse.
På den anden side må skaberkraften ikke udøves uden for ægteskabets rammer. Af denne grund misbilliger Herren enhver bevidst tanke eller frivillig handling, der stimulerer eller resulterer i brugen af skaberkraften uden for det ægteskabelige forhold.
For at mindske enhver misforståelse eller uklarhed citerer jeg nu nogle af Herrens standarder for moral.
Hor og utroskab
Uanset hvordan verden ser på hor og utroskab, så forbyder Herren begge dele. Disse handlinger indebærer den ultimative brug af skaberkraften sammen med en af det modsatte køn, som vi ikke lovformeligt er gift med. Det er hor, hvis ingen af parterne er gift. Det er utroskab, hvis den ene eller begge er gift.
Apostlen Paulus sagde: »For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt« (1 Thess 4:3; fremhævelse tilføjet). Han har også sagt: »Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige … eller ægteskabsbrydere … skal arve Guds rige« (1 Kor 6:9-10; fremhævelse tilføjet).
Nogle mennesker indser sommetider ikke alvoren af disse overtrædelser eller bortforklarer den i visse tilfælde. Corianton så ikke ud til at have indset alvoren af det, han havde gjort, da han havde syndet med skøgen Isabel. Hans far, Alma, satte det i perspektiv: »Ved du ikke, min søn, at dette er en vederstyggelighed i Herrens øjne?« (Alma 39:5). Josef talte også om dette onde, da han blev fristet af Potifars hustru: »Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« (1 Mos 39:9).
Upassende berøring
Upassende berøring vækker formeringskraften. Derfor er det før ægteskabet imod Herrens standard for moral at røre de ædlere eller hellige dele af en andens krop, uanset om personen er påklædt eller ej.1
Onani
Herren fordømmer onani. Onani er, når man pirrer skaberkraften i ens egen krop. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt:
»Bliv ikke skyldige i at pille ved eller lege med denne hellige skaberkraft …
det er ikke Herren til behag, og det er ikke dig selv til behag. Det vil hverken få dig til at føle dig værdig eller ren.«2
Forhold mellem to personer af samme køn
Nogle vil have os til at tro, at Kirkens holdning angående fysiske forhold mellem to personer af samme køn er en midlertidig politik, og ikke en evig lære. En sådan overbevisning er ikke i overensstemmelse med skriften, med nutidige profeters ord eller med frelsesplanen, der alle lærer os om nødvendigheden af et evigt ægteskab mellem mand og kvinde som en betingelse for ophøjelse. Et forhold mellem personer af samme køn er ikke i overensstemmelse med Guds evige plan om, at mænd og hustruer ikke blot skal få børn i den jordiske tilværelse, men også kan få evigt afkom i deres ophøjede tilstand.
Vi anerkender, at alle er sønner eller døtre af Gud og fortjener at blive behandlet som dette. Vi kæmper alle med ufuldkommenheder, visse har vi ikke selv valgt. Men vi tror også på en uendelig forsoning, som har kraften til at begave os med enhver styrke, der er nødvendig for at gøre vore svagheder og ufuldkommenheder til styrker i både dette liv og i det næste liv. Herren har givet os dette løfte: »… for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27).
De, der har tilbøjeligheder til forhold med personer af samme køn, har et ansvar for (1) at afholde sig fra umoralske forhold og (2) gøre alt, hvad der står i deres magt for at benytte sig af forsoningens forædlende og fuldkommengørende kraft. I mellemtiden er de, der har tilbøjeligheder til forhold med personer af samme køn, men som ikke handler på dem, værdige til at have kirkekaldelser og modtage en tempelanbefaling.3
Modstanderens fangarme
Jeg vil gerne fortælle om nogle af de faresignaler, der går forud for de synder, jeg har nævnt. I nogle henseende er Satan som en blæksprutte, der prøver at fange os. Hvis en fangarm ikke virker, forsøger han sig med en anden og endnu en, indtil han finder en, der tager fat. Følgende er nogle af den ondes fangarme, der har til hensigt at få os til at bryde Guds standard for moral.
Pornografi
Gud ønsker, at hans børn skal holde sig fra film eller tv-programmer, hjemmesider eller tidsskrifter og blade, der på nogen måde er pornografiske. Pornografi er ethvert billede eller fortælling, der fodrer det kødelige menneske i os. Det er afskyeligt for Herrens Ånd.
Ingen kan snyde sig fra pornografiens følger ved at tro, at der findes noget som et uskyldigt glimt. Det er en giftig, ubarmhjertig slange, der slår til i det øjeblik man kaster sit første blik. Og den fortsætter sine angreb med en fuld portion gift med hvert blik herefter.
Hvis du er blevet ramt af denne gift, må du gøre alt, hvad der står i din magt for at overvinde den. Det vil måske kræve bekendelse, indtrængende bønner, faste, fordybelse i skriften, at erstatte tidsfordriv med konstruktiv brug af tid, opsætte strenge grænser for brug af internettet, professionel rådgivning og deslige. Men du kan overvinde det. På et eller andet tidspunkt vil viljestyrke blive en absolut nødvendig ingrediens – der er ikke én pille eller én behandling, som kan løse enhver afhængighed.
Uanstændig påklædning
Vores påklædning påvirker ikke alene vore egne tanker og handlinger, men også andres tanker og handlinger. Derfor gav apostlen Paulus dette råd: »Kvinder skal være ærbart … klædt« (1 Tim 2:9).
En kvindes påklædning har stor indflydelse på mænds tanker og lyster. Hvis påklædningen er for nedringet eller for kort eller for tætsiddende, kan den forårsage upassende tanker hos selv den unge mand, der stræber efter at være ren.4
Mænd og kvinder kan gå smart og moderigtig klædt og på samme tid være anstændigt klædt. Især kvinder kan klæde sig sømmeligt og derigennem bidrage til deres egen selvrespekt og mændenes moralske renhed. I sidste ende får de fleste kvinder den type mand, som de klæder sig på til.
Urene tanker
Det er blevet sagt: »Du kan ikke forhindre fuglene i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår.« Der er intet galt i at lægge mærke til en smuk ung kvinde eller en flot ung mand, når de går forbi en – det er normalt. Men hvis de tanker bliver til begær, er reden ved at blive bygget.
Vi kan ikke undgå at se enhver upassende reklamesøjle eller uanstændigt klædt person. Men vi kan fordrive de upassende tanker, lige så snart de dukker op. Synden består ikke i ufrivilligt at se noget, der er upassende. Synden er, når man lader tankerne få frit spil, når de dukker op. Et ordsprog lyder: »Som et menneske tænker i sit hjerte, således er han.«
Sagens kerne er, at vore tanker bliver frø, der sår vore handlinger. Vi har dog styrken og kraften i os til at have kontrol over vores liv og vore tanker. Gode og onde tanker kan ikke være i vores sind på samme tid, såvel som lys og mørke ikke kan eksistere på samme tid og samme sted. På et tidspunkt må vi beslutte os for, hvem der skal være vores indbudte gæst.
Hvis vi ønsker det, kan vi fordrive enhver ond eller dårlig tanke, og med det samme erstatte den med en opløftende sang eller et digt eller et skriftsted. På samme måde som mørket flyr lyset, må det onde fly det gode.
Afsides steder og venner, der lokker
Uanset, hvor stærke vi er, så har vi på visse steder og tidspunkter mindre modstandskraft. Nogle af de bedste mænd og kvinder er under de værste omstændigheder bukket under. Det skete for kong David, da han en aften iagttog Batseba fra det, der i første omgang virkede som sikker afstand (se 2 Sam 11:2-4). Ingen af os må bilde os selv ind, at vi er for stærke til eller immune for at bukke under. Afsides steder, sene aftener og umoralske venner har et utrolig magnetisk felt, der drager os ind i Satans greb.
Bortrationalisering
To bortrationaliseringer, der ofte gentages, bruges til at understøtte moralske overtrædelser. Den første lyder: »Jeg elskede hende.« Satan er den store bedrager. Han forsøger at udgive begær for kærlighed. Der findes en enkel test, der kan påvise forskellen. Kærlighed motiveres af selvkontrol, lydighed mod Guds morallove, respekt over for andre og uselviskhed. På den anden side motiveres begær af ulydighed, selvtilfredsstillelse og mangel på disciplin.
Den anden bortrationalisering lyder: »Ingen kommer nogensinde til at kende noget til det.« Herren har ved flere lejligheder aflivet den myte. Han har erklæret: »De oprørske skal blive gennemboret af megen sorg, for deres misgerninger skal blive forkyndt på hustagene, og deres hemmelige gerninger skal blive åbenbaret« (L&P 1:3, fremhævelse tilføjet).
Der er intet rum så mørkt eller hjørne så afskærmet, at ingen nogensinde vil komme til at vide det. Gud vil vide det, og du ved det, hvis du bryder hans moralske lov.
Omvendelse
Hvis vi har begået moralske fejltagelser i vores liv, kan vi takket være Jesu Kristi forsoning omvende os. Det første og grundlæggende skridt til at leve et moralsk rent liv i fremtiden er at omvende sig fra fortidens overtrædelser, og bytte et fundament af sand ud med et fundament bygget på klippegrund. Ofte begynder det med bekendelse.
Omvendelse består dog ikke blot i at lade tiden gå eller forsage en synd eller bekende den. Omvendelse er primært en ærlig forandring af hjertet, en brændende beslutning om at leve et moralsk rent liv – ikke fordi vi skal, men fordi vi vil.
Gud har gjort det klart, at vi ikke kan bryde hans standarder uden at lide under konsekvenserne. Men fordi han er uendelig kærlig og medfølende, giver han os dette vidunderlige håb:
»For jeg, Herren, kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse;
alligevel skal den, der omvender sig og gør Herrens befalinger, blive tilgivet« (L&P 1:31-32, fremhævelse tilføjet).
Han har lovet alle ærlige sjæle, der forandrer deres hjerte og forsager synd, dette: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« (Esajas 1:18).
Det er dog altid bedre at forblive ren end at synde og bagefter skulle omvende sig. Hvorfor er det sådan? Fordi visse ugunstige konsekvenser af synd måske stadig bliver tilbage efter omvendelse, såsom sygdom, et barn født uden for ægteskab eller at have skadet sit ry. Vores mål i livet er ikke blot at blive rene, men også at blive fuldkomne. Når vi er rene, sættes farten op i vores søgen efter fuldkommenhed. Men når vi ikke er rene, hindres vi.
Alma lærer os: »Ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10). Vi kan ikke ustraffet bryde Guds morallove og stadig være glade. For Gud, der skabte os, har plantet et moralsk kompas i vores sjæl, som vi kender som vores samvittighed. Når som helst vi bryder Guds moralske standard, går samvittigheden i gang – den piner os, den udløser en skyldfølelse og en følelse af anger. Den handler som et guddommeligt vidne, der vidner om den pågældende standards sandhed.
Vi kan prøve at ignorere den og undertrykke den. Men vi kan ikke flygte fra den. Guds moralske standard kan ikke afvises, den kan ikke udvandes eller gå på kompromis. Den kan kun adlydes eller ikke adlydes. I sidste instans kæmper vi enten imod den eller favner den. Vores valg vil i høj grad afgøre vores glæde i livet.
Velsignelserne ved et moralsk liv
Velsignelserne ved at leve et rent og moralsk liv er overvældende. Et sådant liv vil bringe selvtillid og selvværd. Det vil medføre en ren samvittighed. Det vil gøre os til et passende parti for en ægtefælle med samme renhed. Og det vil gøre udøvelsen af skaberkraften i ægteskabet sødere og mere berigende, fordi vi netop har reserveret den til en tid, som Herren selv har godkendt.
Fordi Herren elsker os så umådelig højt og ønsker, at vi skal være glade, har han bekendtgjort sin hensigt med sine børn i disse sidste dage: »For jeg vil oprejse mig et rent folk, som vil tjene mig i retfærdighed« (L&P 100:16).
Må enhver af os være en del af den rene generation og favne Herrens moralske standard.